Søgeresultater: 2

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen. Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag.