Søgeresultater: 7

"I 2018 udkom 'En Ægte Liberal – Venstremanden, der ikke vil tie stille'. Om Jan E. Jørgensen. Bogen var en af årets mest omtalte politiske bøger, og nu er den klar som lydbog. Bogen er kun let revideret, for de ideologiske diskussioner mellem liberale og nationalkonservative er ikke blevet færre. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl om, hvor han står. Han har været liberal, siden han var 14, synes, at de nationalkonservative fylder for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da den daværende partifælle Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfD’s fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt og terror, der er blæst ud af proportioner. Men der er også sket en del siden 2018, som Jan E. Jørgensen nu kommenterer for første gang i den reviderede udgave af En Ægte Liberal – eksempelvis Marcus Knuths farvel til Venstre og goddag til De Konservative. Valgresultatet bliver også kommenteret og sat ind i bogens analyse af forholdet mellem det ægte liberale – og den mere populistiske, nationalkonservative strømning. I sin anmeldelse af En Ægte Liberal i Altinget skrev Søs Marie Serup Laybourn: ”Hvis man føler sig hjemme i liberal ordentlighed, som den så ud i 1980’erne og 1990’erne, vil læsningen føles som at stikke trætte kolde fødder i gamle varme støvler. Man tænker: “Ahhh”. I sin anmeldelse konstaterede hun, at bogen handler meget om udlændingepolitik: ”Men Jan E. Jørgensen er faktisk mindst lige så interessant, når han taler om klima, kultur, kristendom og EU. For eksempel trækker han en Trabant og en Tesla frem som eksempler på henholdsvis socialistiske og kapitalistiske løsninger på klimaudfordringerne”."

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende.

Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert.

Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.
Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet.
Balladen startede allerede under konstitueringen, da det gik op for den nye overborgmester, at både styreform og disciplin var ganske anderledes på Københavns Rådhus end på Christiansborg. Det kom til at betyde, at de fleste af hendes visioner for hovedstaden – omkring billige boliger, sikrere og mere klimavenlig trafik og bedre integration – gik op i ævl og kævl med de andre partier og ikke mindst hendes eget. Selvfølgelig var der sejre undervejs, som f.eks. gennemførelsen af klimakonferencen C40, hvor Ritt kunne trække på sit netværk fra tiden som EU’s miljøkom- missær, men de hårde kampe sled på kræfterne.
Sidste bind af erindringerne handler ikke mindst også om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens formandskab og – helt aktuelt – om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Og så handler det om det, der ligger Ritt allermest nær, og som har holdt hendes motivation, drivkraft, mod og humør oppe gennem et langt politisk livs med- og modgang: alle de mennesker, der har været i hendes liv – bekendte, venner og veninder, der på hver deres måde har inspireret undervejs.

Bogen fortæller den homo- eller "kontrærseksuelle" Poul Andræs fantastiske historie, et enestående og nærgående indblik i et homoseksuelt liv før fænomenet overhovedet var kendt.

Poul Andræ kæmpede i mange år for seksualoplysning og seksuel ligestilling, og i 1892 publicerede han en stor afhandling om mandekærlighed, hvor begreberne ”homoseksuel” og ”heteroseksuel” for første gang forekommer på dansk grund.

"Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager. CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet. Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset". "Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det". "Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret". "Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab""

"Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en central rolle i dansk politik. Han giver i "Det var det værd" et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF's deltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. "Det var det værd" er også en historie om SF's udvikling siden starten af 1970'erne, om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere."