Søgeresultater: 9

Den første politiske biografi om Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, baseret på mange timers samtale med redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen Noa Redington. Helle Thorning-Schmidt er den første kvindelige formand for Socialdemokraterne. Og den yngste siden Stauning. Hun er rundet af det moderne Danmark og velfærdssamfundet. Siden hun blev valgt som formand i 2005, har hun vist, at hun er alt andet end en overgangsfigur i dansk politik. DEN FØRSTE giver læseren et indblik i den baggrund, der har formet privatpersonen Helle Thorning-Schmidt. Bogen fortæller hvilke mennesker, der har præget Socialdemokraternes formand. Og vigtigst: Den udfordrer hende på hendes vision for Danmark. Helle Thorning-Schmidt får anledning til at forklare, hvilket kompas hun styrer efter - og tale direkte og grundigt til vælgerne uden om mediernes almindelige tidstyranni. Vi kender hende jo ikke godt nok endnu. Nu får både hun og vi chancen for at gå lidt i enerum i ro og mag og få nuancerne på plads.

DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt. "Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"

“Ægte genialitet … al hans vrede og frustration fandt deres første rigtige udtryksmiddel i Vejen til Wigan Pier.” – Peter Ackroyd, The Times

Vejen til Wigan Pier er en berømt reportageroman af George Orwell – oversat til dansk for første gang i 2022 af Lærke Pade og med efterskrift af Per Stig Møller.

Bogens første del er en af Orwells mest berømte reportager fra hans ophold blandt kulminearbejdere i Nordengland i vinteren 1936. I sin usædvanligt klare og enkle stil beskriver han minearbejdernes hårde arbejde, den usle løn og de elendige boligforhold, som han også prøvede på egen krop.

Bogens anden del er et essay, hvor Orwell beskriver og analyserer det engelske klassesamfund med afsæt i skildringer af sit eget liv og opvækst. Med et eminent blik for detaljerne viser han, hvordan de skarpe klasseskel står i vejen for socialismens fodfæste i England, hvilket han anser for et tvingende nødvendigt værn mod fascismens fremmarch.

Opholdet i Wigan gjorde Orwell til overbevist socialist, idet han så den økonomiske ulighed, kapitalismen kunne medføre. Han var dog kritisk overfor flere af de socialistiske bevægelser og spidder i bogen den overfladiske socialisme, hvor man sympatiserer med arbejderne, men ikke omgås dem. Resultatet var, at Orwell provokerede både venstre og højre, der begge tog afstand fra ham eller brugte ham ved at tage ham til indtægt for egne synspunkter.

Vejen til Wigan Pier er nr. 39 på The Guardians liste 100 best nonfiction books of all time fra 2017. Bogen hører til blandt de mest populære værker fra den journalistiske del af George Orwells forfatterskab.

Kristian Thulesen Dahl arvede tronen i Dansk Folkeparti i 2012. De første år blev et triumftog for den nye formand, der i årtier har båret titlen som en af Danmarks mest magtfulde mænd. Men i dag flygter vælgerne og internt i partiet slibes de knive, der kan ende i ryggen på formanden. Kom med ind i Kristians hemmelige rum, mens han oplever sejre og store nederlag. Ind på drengeværelset og på ferie med familien. Ind i det lukkede Dansk Folkeparti, hvor undersåtter bankes på plads. Ind til forhandlingsbordet, når formanden for Dansk Folkeparti lægger arm om magten med sine politiske venner og fjender. Ind bag den smilende og korrekte facade.

En af tidens hårdeste kampe er den, der bliver udkæmpet inden for identitet. I en konflikt mellem modsætninger bruger man bruger sin identitet til at adskille sig fra andre og til at forene sig med andre med samme identitet. Modsætningerne går for eksempel på køn, etnicitet, ulighed og religion. Konflikten opstår især i krisetider, hvor man vil gerne vide, hvem man skal rette sin vrede imod. Her er identitetspolitikkens klare svar: De andre!

De sociale medier er gunstige miljøer for at skabe konflikter, for her dyrkes adskillelsen mellem to identiteter. Identitetsboblerne pustes op af polariserende likes og comments, drevet af den vrede, det had og den frygt, der trives på de sociale medier. Men det, der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt, og det sande går ikke nødvendigvis viralt. Os og dem viser hvilke kræfter, vi står overfor, og hvordan vi gennem nuancerede debatter kan undgå, at polariseringen fører til uforenelige skel.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Ambassadøren fra Amerika er en historie om drømme, magt og storpolitik. I en række åbenhjertige interviews med forfatter og tv-vært Stéphanie Surrugue beretter den karismatiske amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, om sit usædvanlige liv. Med både humor og skarphed fortæller Rufus Gifford om sit møde med Danmark og danskerne, om vigtigheden af at udøve moderne diplomati og om supermagten Amerikas nye rolle i verden. Og, ikke mindst, om at finde ud af, hvilken slags menneske man er, og hvad man vil bruge sit liv til.

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere. Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden?

Margrethe Vestager er i dag en af Europas mest magtfulde politikere. Hun lægger arm med nogle af verdens største industrikoncerner – og er hverken bange for Google eller Gazprom.

Vestager har fået en flyvende start som kommissær for EU’s konkurrencepolitik – en stilling med en helt særlig status i Europa-Kommissionen. Hun kan udskrive milliardbøder, blokere virksomhedsfusioner og standse ulovlig statsstøtte til erhvervslivet.

Få indblik i magtspillet i europæisk politik og i dagligdagen på øretævernes holdeplads i EU-Kommissionen.