Søgeresultater: 22

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før. I Skandinavien er vi verdensmestre i at bo alene, men eneboere er sjældent mutters alene, fortæller Aarhus Universitets selskabelige antropolog Rikke Sand Andersen. Nogle har den eneste ene på en anden matrikel. Andre lever i godt selskab med hunde, planter eller spøgelser. Uanset om vi drømmer om eget badeværelse eller ønsker at trække os fra sociale forpligtelser, kan vi dog aldrig gå solo uden andre.

Hvad er det for nogle forventninger, vi kvinder har til os selv? Og til hinanden?

Synes du for eksempel, du kan tillade dig at købe en pizza med til klassefesten, når alle de andre mødre har stået i køkkenet hele eftermiddagen? Kender du dine svage punkter? Behøver man at fjerne hår i røven? Tror du, vi er skabt til at bo sammen med den samme partner hele livet? Hvad stiller du op med din dødsangst?

"Gør det noget jeg støvsuger imens?" stiller en masse spørgsmål og giver nogle bud på svar, men ingen facitliste. For dit liv er dit. Men med denne bog får du for første gang lov at være en flue på væggen, når fire begavede, følsomme og morsomme kvinder taler om mænd, mødre, ligestilling, skønhedsoperationer og meget, meget andet – helt uden filter. Der bliver grinet og grædt, diskuteret og delt ud af intime detaljer. Du vil genkende dig selv, og du vil blive inspireret af stylisten, coachen, psykoterapeuten og deres fælles veninde med en ikke helt almindelig baggrund.

Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.

Klik, klik, klik = skilt. Fra den 1. juli 2013 kunne danske par logge ind med NemID på borger.dk og opløse deres ægteskab på få minutter. NemID-skilsmisse var kulminationen på en lang udvikling, der i løbet af 1900-tallet ændrede skilsmisse fra en sjælden, besværlig og ofte skamfuld begivenhed til et massefænomen. Ægteskabet viser sig i perioden som en kampplads mellem stridende opfattelser af god moral, forskellige samlivsformer og barnets tarv. Nogle sætter lighedstegn mellem skilsmisser og sædernes forfald og frygter, at de underminerer samfundets sammenhængskraft. Andre tolker dem som et tegn på øget ligestilling, frigørelse fra indskrænkede kønsroller og en stræben efter et bedre liv.

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer. Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

Kan den negative sociale arv brydes. Spørgsmålet besvares af et rigtigt Mælkebøttebarn.Somdatter af en psykisk syg mor og en fraværende alkoholiseret far, er hun opvokset på forskellige døgninstitioner. Hun har været gennem misbrug af både alkohol og nakotika. Denne spændende historie er skrævet i dagbogsform.

Eksperter har ikke en beskyttet titel. Populistiske politikere bagtaler dem, hvis de med deres faktabaserede viden modsiger folkeforførernes fikse ideer, og online foregiver de rene amatører at vide bedre end de sande specialister. Klogeågerne skal jo ikke tro, de er noget, bare fordi studenterhuen trykker. Det gør den på N. Leila Trapp, Aarhus Universitets selvudnævnte ekspert i eksperter, som takket være sin store sagkundskab kan fremlægge fældende beviser for, at vi alle er eksperter i at afgøre, om nogen virkelig er ekspert eller blot en halvstuderet røver.

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

VIL DU GERNE HAVE STYR PÅ DIN ØKONOMI OG SE DINE PENGE ARBEJDE FOR DIG OG VOKSE?

Drømmer du om økonomisk frihed til at kunne tage orlov fra jobbet og rejse med familien? Eller om at forlade arbejdsmarkedet tidligt? Så er ‘Sæt kursen‘ det rette sted at starte. I bogen får du gode råd, investeringsstrategier, værktøjer, fif og kærlige spark, som skal inspirere dig til at tage stilling til din økonomi. Bogen er bygget op af en blanding af gode råd fra kendte kvinder og eksperter om, hvordan de er kommet tættere på et liv i økonomisk frihed, og om hvordan du kan gøre det samme. Det handler om at skabe præcis det liv, du drømmer om!



Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker. Hun er cand.merc. i International Business & Politics fra CBS, Paris og Beijing med speciale i innovation og iværksætteri. Louise er prisvinder og tidligere ekstern lektor i entreprenørskab og innovation, og så holder hun foredrag i Danmark og resten af verden. Hun er selv gået fra økonomisk fiasko og angst for at tjekke sin konto til at være investor.

Bogen er Madeleine Albrights personlige beretning om fascismen i det tyvende århundrede og en beskrivelse af, hvordan den stadig præger verden.

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder.