Søgeresultater: 22

I ”Den lille guide til investering” gennemgår sociolog, iværksætter og grundlægger af Ophelia Invest og Forlaget Penge, Sarah Ophelia Møss, hvordan man kommer godt i gang med at investere. Du får svar på, hvorfor det er en god idé at investere, og hvordan du gør, samt inspiration til din investeringsstrategi og en gennemgang af de mest centrale begreber på feltet. Også den erfarne investor kan få glæde af bogen som et brugervenligt opslagsværk.

Den lille guide til privatøkonomi

Bogserien ”Den lille guide til privatøkonomi” er en serie lettilgængelige lærebøger om investering og privatøkonomi i øjenhøjde og i et sprog, der er til at forstå. Er du ny i økonomiens univers, får du grundlæggende introduktioner og udførlige guider til at komme i gang. Er du erfaren, får du brugervenlige opslagsværker, som kan akkompagnere dig videre på din økonomiske rejse.

Sarah Ophelia Møss har flere coaching-uddannelser bag sig, en bachelor i samfundsvidenskab fra RUC og en kandidat i sociologi fra Aalborg Universitet. Hun er selvstændig og driver virksomheden Ophelia Invest, og hun er blevet kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark under temaet finans af Berlingske Tidende.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

De første overskrifter om Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine sendte verden i chok. Rusland bombede ukrainske fødeklinikker, torturerede krigsfanger og voldtog civile i alle aldre – og gør det fortsat.Det, der set fra Vesten virker brutalt og meningsløst er fra Moskvas synsvinkel rationelt og en helt naturlig videreførelse af Ruslands historiske magtudøvelse. Rusland lukker munden på kvinder, bruger voldtægt som våben og ydmyger ofrene i medierne ved at true dem med flere voldtægter.I ”Samme flod to gange” belyser Sofi Oksanen, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme, gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne, Rusland ønsker at give mundkurv på.Sofi Oksanen (f. 1977) er en prisbelønnet finsk-estisk forfatter, som regnes for en af Europas største litterære stemmer. Hun har skrevet seks romaner, hvoraf ”Renselse” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 og ”Da duerne forsvandt” Det Svenske Akademis Nordiske pris i 2013. ”Samme flod to gange” er et litterært langessay om kolonialisme og undertrykkelse, kvinder og krig.”At læse ’Samme flod to gange’ er lige så afskyeligt som det er oplysende. Oksanen lytter – og vender aldrig blikket bort. Hun er uden tvivl en af vor tids vigtigste stemmer.” – Dagens Nyheter, Sverige

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder.

Livet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang. Denne evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, veltalende vovehals på Aarhus Universitet, kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden.

Denne bog handler om smukke ting, der bringer værdi i dit liv, mens du ejer dem og kan blive en god investering på sigt: Kunst, vin, biler, diamanter, ure og klassisk, dansk møbeldesign.

De ypperste eksperter indfører dig i en spændende verden af luksuriøse investeringsgenstande. Med denne bog er du klædt godt på til at tage de gode beslutninger.

Sarah Ophelia Møss har flere coaching-uddannelser bag sig, en bachelor i samfundsvidenskab og en kandidat i sociologi. Hun driver virksomheden Ophelia Invest, og hun er blevet kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark under temaet finans af Berlingske Tidende.

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970’erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø.

En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser? Debatten løb løbsk og især i Mellemøsten udløste den bølger af vrede, boykot af fetaost og afbrænding af ambassader. Her blev karikaturerne anledning til, at regionens opgør med Vesten om fortidens magtforhold og uretfærdigheder blussede op på ny.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban. Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland. ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.

Kan den negative sociale arv brydes. Spørgsmålet besvares af et rigtigt Mælkebøttebarn.Somdatter af en psykisk syg mor og en fraværende alkoholiseret far, er hun opvokset på forskellige døgninstitioner. Hun har været gennem misbrug af både alkohol og nakotika. Denne spændende historie er skrævet i dagbogsform.