Søgeresultater: 22

Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder.
Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

170 års argumenter imod kvinder. Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som generationer af kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv. Med en overflod af citater fra de sidste 170 år, dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder, hvad enten de har bevæget sig i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene. Resultatet er en unik samling af både tragikomiske og skrækindjagende argumenter imod kvinder. Birgitte Possing, dr.phil., f. 1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige.

Bogen til alle, der hylder ligestilling. De peger på familiens skjulte arbejdsopgaver som en skævvridende faktor, og de forklarer, hvordan rutineopgaverne oftest ender hos kvinden, mens manden står for det mere fleksible. Det er en nedarvet tendens og struktur, som vi skal have gjort op med – til gavn for både hende og ham. MENTAL LOAD & LIGESTILLING af Cathrine Katzmann og Laura Vilsgaard indeholder tal og fakta om ligestillingen i Danmark og øvelser til at skabe en fornuftig balance i familien. Cathrine Katzmann er parterapeut, sexolog og debattør. Hun har arbejdet med mental load i flere år. Laura Vilsgaard er debattør og podcastvært. Hun har i ti år beskæftiget sig med eksistentielle livskriser i forældreskabet.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om.
Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister.
Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje.
Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.
 

Mere end ti års banebrydende forskning afslører, at kvinder overalt er belastet med ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og bliver en stopklods for deres karriere. Det betyder også, at virksomheder mister indtægter og ikke udnytter deres største talenter.
Men sådan behøver det ikke være. "Nej-klubben" beskriver trin for trin, hvordan vi kan lave små, men vigtige ændringer, der omfordeler den samlede arbejdsbyrde. Med hårde data, personlige anekdoter fra alle slags kvinder og innovative råd fra Fortune 500-virksomheder viser denne bog os, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede.

Nej-klubbens medlemmer er Linda Babcock, professor i økonomi ved Carnegie Mellon University i Pittsburg, Pennsylvania, og forfatter til "Women Don’t Ask" og "Ask for It"; Brenda Peyser, som har haft lederstillinger inden for forretnings- og universitetsverdenen, senest ved Carnegie Mellon University; hvor hun var dekan ved Heinz College; Lise Vesterlund, professor i økonomi ved University of Pittsburg og leder af Pittsburg Experimental Economics Laboratory og Behavioral Economic Design Initiative; og Laurie Weingart, professor i organisationsadfærd og konstitueret uddannelseschef ved Carnegie Mellon University og prodekan ved Tepper School of Business. Deres fælles arbejde har været beskrevet i mange forskellige medier.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869. Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet. På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”

Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark.

Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.

”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Håndbog for feminister (og deres modstandere)" er dels den utrolige historie om, hvordan danske kvinder for 100 år siden fik politisk indflydelse med stemmeretten, dels en nøgtern og velunderbygget gennemgang af 30 almindelige spørgsmål om køn og ligestilling, fra de mest simple til de mere komplekse, fx:

Skal kvinderne nu til at være som mænd?

Det kan godt være, at mænd undertrykker kvinder, men
undertrykker kvinder ikke også sig selv og hinanden?

Tror feministerne virkelig, at verden vil blive et bedre sted, hvis kvinder havde magten?

"Håndbog for feminister (og deres modstandere)" er en gennemskrevet og opdateret udgave af bogen "Hvorfor er feminister så snerpede?"

ANMELDERNE SKREV
"...en overskuelig, klar og velbegrundet introduktion til debatten om køn og ligestilling (...) At Gretelise Holms debatbog lykkes i så høj grad, som det er tilfældet, skyldes først og fremmest, at forfatteren har lavet et solidt stykke journalistisk hjemmearbejde. Der argumenteres primært med udgangspunkt i statistikker, undersøgelser og andre faktuelle kilder, hvilket er en stor befrielse inden for dette felt, hvor man alt for ofte ender i en forplumret, usaglig – og ikke mindst meget lidt konstruktiv – skyttegravskrig mellem kønnene. Dertil kommer, at Gretelise Holm på ingen måde er nogen farveblind »bitterfisse«, der har mistet nuancerne på skiftebordet."
- 4 stjerner, Berlingske

USYNLIGE KVINDER afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt det har på os alle.

Med hånden på rattet er oversat fra den internationale bestseller "Daring to drive" – en gribende erindringsbog skrevet af Manal Al-Sherif, der blev en verdenskendt aktivist ved et tilfælde.



Manals fattige og ofte brutale opvækst i den hellige by Mekka giver et sjældent indblik i saudiarabiske kvinders liv og hverdag. I sin tidlige ungdom var hun stærkt religiøs; hun brændte sin mors modeblade og smeltede sin brors kassettebånd i ovnen, fordi fotografier og musik var Haram – forbudt ifølge islamisk lov. Under sine universitetsstudier ændrede hun gradvist opfattelse, og i de følgende ti år blev hun mere og mere opmærksom på den himmelråbende uretfærdighed og de ofte paradoksale restriktioner, som fundamentalistisk islam tvinger kvinder til at leve under.



Det fik hende til at starte kampagnen for at give kvinder ret til at køre bil. Hun lagde en video af sig selv bag rattet ud på YouTube, og klokken to om natten blev hun arresteret af Saudi-Arabiens hemmelige politi. Anklagen lød på: "Kørsel i kvindelig tilstand."



Med hånden på rattet er en intens, personlig beretning om en ekstraordinær kvinde, der kæmpede mod et helt kongerige af mænd; en kvinde, der vovede at leve, drømme, elske – og ikke mindst køre bil – i et land, hvor det hele er forbudt. Manal al-Sharif født 1979 i Mekka i Saudi-Arabien. Uddannet IT-tekniker, mor til to sønner og en af verdens førende forkæmpere for kvinders rettigheder. Hun er blevet hædret af Oslos frihedsforum og af magasinerne Foreign Policy og Forbes. I 2012 var hun på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. Hendesførste YouTube-video betegnes af New York Times som en vigtig brik i det arabiske forår.

”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”