Søgeresultater: 11

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser havn. Dagen efter forsøgte familiens gode venner at gøre dem kunststykket efter og dermed afslutte årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.
"Afhopperne" er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren Auschwitz, blive fanget bag Jerntæppet i Tjekkoslovakiet og til sidst undslippe kommunismen via Danmark.
Bogen er en storslået fortælling om livet i et totalitært mørke og længslen efter frihed; en uhyrlig historie om at se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge en ny tilværelse med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – blandt andet Jan Rocek, der stadig lever – og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande. Jesper Clemmensen (f. 1975) er uddannet journalist og har arbejdet for både DR og TV 2. Han debuterede som forfatter med "Flugtrute Østersøen" i 2012. I 2017 blev den fulgt op af "Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin". Begge bøger høstede fremragende anmeldelser og blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris. "Flugtrute Østersøen" blev desuden kåret til Årets Historiske bog i 2012.

Første gang Frida Grünfelds navn dukker op i en politisag, er i foråret 1931. Frida er jøde, prostitueret og mistænkt for spionage – og så er hun gravid. Frida bliver født i 1908 i landsbyen Lelesz i det, der i dag hedder Slovakiet. Som ung kvinde lever hun et råt og omflakkende liv. Siden dukker hun op på et jødisk hospital i Bratislava, hvor hun som nybagt, enlig mor navngiver sin nyfødte søn Berthold. En uge efter fødslen giver hun ham fra sig med menighedens assistance og velsignelse. Og så forsvinder hun ud af historien. Nina F. Grünfeld er Fridas barnebarn. I Min ukendte farmors krig begynder hun – drevet af behovet for at forstå sin familie – at stykke Fridas historie sammen. Den historie bliver også et vidnesbyrd om et århundredes antisemitisme og kvindeundertrykkelse. I forhørsrapporter, retsdokumenter og arkiver finder Nina F. Grünfeld spor og oplysninger, som viser, hvordan Frida måtte kæmpe for at overleve på bunden af tilværelsen i 1900-tallets Europa. Myndighederne var altid ude efter sådan nogle som hende. Og så kom nazisterne til magten.

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder.

Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”
Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.

Om en jødisk-tjekkisk families historie – den historie, forfatterens far aldrig ville fortælle hende: om årene i et krigshærget Berlin, udryddelsen af mange familiemedlemmer under Holocaust, og den komplicerede beslutning om at starte forfra.
I 1941 i det tyskbesatte Tjekkoslovakiet arresteres det første medlem af familien Neumann, fordi han svømmer i en flod, der er forbudt for jøder. Han bliver transporteret til Auschwitz. Atten dage senere indskrives hans fangenummer i lighusets logbog.
Ud af fireogtredive medlemmer af Neumann-familien bliver de femogtyve myrdet af nazisterne. En af de overlevende er Hans Neumann, forfatterens far, som for at undslippe tyskerne flygter ad en ganske usandsynlig vej, ind i Berlin, hvor han lykkes med at leve og arbejde under falsk identitet, lige for næsen af Gestapo. Oplevelserne i den sønderbombede storby er så horrible, at Hans sidenhen nægter at tale om dem. Ved sin død i Venezuela efterlader han sig en kasse med breve, dagbogsnotater og andre dokumenter. Mange år senere finder hans datter Ariana Neumann endelig modet til at få brevene oversat fra tjekkisk, hvilket bliver begyndelsen på flere års research, rejser verden rundt, samtaler med familiemedlemmer, forskere og fjerne slægtninge.
Da tiden gik i stå<\i> er en fængslende detektivhistorie og en gribende familiememoir, der krydser oceaner og ni årtier. En beretning om familiebånd, mod og overlevelse, om erindringens og identitetens natur.