Søgeresultater: 24

Find gummistøvler, kittel og kasket frem og følg dyrlæge Mogens Jerver ud i de lyse sommernætter og ind i de mørke stalde.



Denne bog er Mogens Jervers erindringer fra sin tid som dyrlæge.

Tag del i forfatterens særprægede oplevelser blandt folk og fæ i det ganske land - især på Læsø. Find ud af, hvorfor en tyr gik med i stalden, hvorfor en professorinde brækkede tre ribben, og hvordan det kunne gå til, at en ruhåret terrier dukkede op på dyrehospitalet med fem pilsnere i blodet. Mogens Rosenkilde Jerver (-2014) blev uddannet fra Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole i 1961. I årene efter arbejdede han som dyrlæge i lokalområderne ved Gram i Sønderjylland og på Læsø, indtil han i 1974 slog sig ned i Hjørring, hvor han arbejdede som dyrlæge, indtil han gik på efterløn midt i 1990'erne. "Dyrlægens natmad" er hans første bog.

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden.  Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

"Simon Spies var en original, der med sit vældige liv fremtvinger spørgsmålet: var han for meget, eller er det os andre, der er for lidt? Han var sjov og generøs, brutal og kynisk, økonom og psykolog, og en knalddygtig forretningsmand, som gjorde Spies Rejser til en succes, mens han eksperimenterede med stoffer, sex og psyken. I denne bog oprulles Simon Spies’ liv, fra driftig baggårdsknægt til excentrisk rejsekonge. Det er en farverig historie om jagten på lykken, om kvinder, kapitalisme og krig, og om Danmark fra 1920’ernes fattigdom over 1960’ernes velfærdsstat til 1980’ernes nyborgerlighed. Via arkivmateriale og samtaler med et utal af kilder, der var tæt på, gives et nyt og nuanceret billede af en ener. Blandt bogens mange stemmer er Simon Spies’ enke, Janni Spies, som her for første gang deler ud af sine oplevelser med en mand, der af og til var for meget, men altid var mere end de fleste. "

"For mig er verden ét land, der huser ét folk, menneskeheden. De universelle menneskerettigheder bør være vores udgangspunkt. Ligestilling og kvindefrigørelse burde ikke kun være forbeholdt kristne eller blonde mennesker. Hvis kvinderne skal være frie, skal alverdens kvinder have den samme mulighed. Menneskerettighederne skal gælde for alle jordens befolkninger og ikke kun et fåtal." Sådan indleder skuespilleren, skribenten og foredragsholderen Farshad Kholghi sin underholdende og polemiske beretning om sin iranske baggrund, sin danske ungdom og ikke mindst om sit syn på vores samfund lige nu. Vi hører om Farshads barndom i Iran og flugten til Danmark, vi er med ham til audition som ung Elvis-wannabe og senere, da han overfaldes af unge indvandrere på Nørrebro i København. De muntre og barske minder danner en baggrund, der gør hans ofte krasse kritik af vores samfund personlig og troværdig.

Mejeribestyrerens søn havde det ikke altid lige nemt. Når ostebedømmelsen gik faderen imod, rullede tunge skyer ind over barndomshjemmet. Når mobningen var hårdest, trak de mørke skyer sammen i barnesindet. Men når lærerinden læste højt, eller når fodbolden røg i mål, var der glæde i både hjem og sind. Siden fulgte studieårene i Århus med endeløse fester og studentikose diskussioner, som lagde grundstenen til livslange venskaber – og livslang kærlighed. I disse år formedes de holdninger, der har båret siden: Om betydningen af at møde sin næste med åbent sind. Om forhåbningen til Guds forsyn. Og om, at de to – Gud og næsten – aldrig kan skilles ad. Der er varme og ømhed, livsindsigt og glæde i biskop Kjeld Holms møder med mennesker, der åbnede deres døre for ham – fra landsbylæreren, fasteren og den udkårne til professoren, sognebarnet og politikeren. Og så er Åbne døre et billede af Danmark fra efterkrigstiden til i dag. Denne erindringsbog henvender sig meget bredt. Stilles bogen frem vil de fleste biografilæsere tage den, men der er så mange refleksioner i den, at også essaylæsere skal præsenteres for den. ... Der er ikke blot tale om sjove anekdoter. Det, han har oplevet, har sat spor i ham og har været med til at forme ham, som det menneske han er. Bogen bliver også en kollage med dele af den danske historie i de sidste 60 år. En god biografi, der ikke kun handler om personens liv, men om livet i det hele taget. Flemming Faarup, lektør.

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Mine unge år er Winston S. Churchills ungdomserindringer. Her fortæller det tyvende århundredes største statsmand om de år, der formede ham, fra tiden på kostskole og på officersskolen Sandhurst, til hans eventyrlige oplevelser som rytterløjtnant under felttogene i Indien og Sudan, som krigskorrespondent under boerkrigen, og som fremadstormende ung politiker på vej mod det engelske parlament og sin plads i historien.

Bogen indeholder forord skrevet og indlæst af Uffe Ellemann-Jensen.

"En vidunderligt tidløs bog med et budskab til alle mennesker og til alle tider" - Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord.

"Jeg besluttede at gøre et fortvivlet forsøg på at nå floden. Jeg sprang op. Pludselig så jeg lige på den anden side af jernbanen, kun adskilt fra mig af banelegemet og to ståltråds hegn, en rytter i rasende galop, en høj, mørk skikkelse med sin riffel i højre hånd. Han holdt hesten så voldsomt an, at den næsten stoppede på stedet, og råbte en kommando, idet han truede med geværet. Der var kun fyrre meter imellem os."

"Jeg ville langt hellere have været i lære som murer eller løbet ærinder eller have hjulpet min far med at pynte vinduerne i en købmandsbutik. Det havde været mere virkeligt; det havde været mere naturligt … Desuden ville jeg have lært min far at kende, og det ville have været mig en fryd."

Michael Kattrup Lassen gjorde tjeneste i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2008. Hans dagbog giver et unikt indblik i, hvordan en ung konstabel på 20 år påvirkes i løbet af sin udsending. Man følger Michaels oplevelser fra den første dag og fra den første patrulje til den allersidste periode, hvor stress, usikkerhed og frygt er fremherskende.

Undervejs kan læseren følge hverdagen i den danske lejr og Michaels refleksioner over det, han oplever. Uanset om man i forvejen kender til militæret, gribes man af, hvor hudløst ærligt denne soldat beskriver sine tanker – man kommer igennem hele følelsesregisteret fra afmægtig sorg over en dræbt kammerat til mødet med den afghanske kultur, sammenholdet blandt soldaterne, savnet af dem derhjemme, rutineprægede patruljer, livsfarlige ildkampe, samtalerne med kammeraterne og feltpræsten i de svære stunder – og til gavtyvestreger i hverdagen.

Bogen beskriver, hvordan og hvorfor de danske soldater gør en forskel. Den er en hyldest til dem, som vælger at følge deres overbevisning.

Fryd er den ærlige, barske og humoristiske beretning om en opvækst som søn af Herdis og Johannes Møllehave. En barndoms- og ungdomshistorie om kærlighed mellem forældre og børn, om forelskelser, rejser, ungdomskriminalitet og dødsfald med indlagte portrætter af personligheder fra kultur- og samfundsliv.

Historien om den danske fodboldspiller Thomas Gravesen, der var en rebel, som skilte sig ud i fodboldens verden.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.

Tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen åbner i denne meget aktuelle bog døren til sit eget liv, som han for første gang nogensinde åbnede PET´s dør for offentligheden.

Det er historien om en dreng, der voksede op i grænselandet med sårene fra 2. verdenskrig helt inde på livet. En ung mand, der flirtede med venstrefløjen og om politimanden fra Rejseholdet, som endte i PET. En mand, der har taget turen fra 2. verdenskrig over Den Kolde Krig til vore dages krig mod terror - en tur, han i dag forholder sig både kritisk og reflekterende til.

Et af hans liv og virkes ledetråde er ondskab og ondskabens karakter, der ligger i os alle. Hans Jørgen Bonnichsen har mødt ondskaben i alle dens afskygninger, og han fortæller os, at vi ikke må vende ryggen til. Kun ved at stå ansigt til ansigt med det onde kan vi få det til at gå væk.

Bonnichsens afdæmpede indtrængende stil og livslange insisteren på et tolerant menneskesyn ofte med påvisning af forudgående omsorgsvigt bag forbryderen gør stort indtryk. En spændende sympatisk bog med appel til erindringslæsere med interesse for politiarbejde. - Lektørudtalelsen.