Søgeresultater: 76

Johnny Bredahl skrev sportshistorie, da han blev Danmarks første rigtige verdensmester i professionel boksning. I to år sad han på VM-tronen i verdens mest anerkendte bokseforbund. Men bag facaden levede han et liv på kanten, plaget af misbrug, indre dæmoner og personlige nedture. I 'Kampen' fortæller Johnny Bredahl om sin karriere og om den pris, han måtte betale for nådesløst af forfølge sine drømme. Han ville være den bedste, og han blev det, men undervejs mistede han grebet om tilværelsen og endte med at blive sin egen værste modstander. 'Kampen' er et hudløst ærligt og rystende indblik i en sportsstjernes liv. Uden sammenligning den mest kompromisløse sportsbog, der endnu er set. Lars Steen Pedersen er journalist og forfatter. Hans første bog Stig Tøfting – No regrets er den bedst sælgende sportsbog i Danmark gennem tiderne og blev i 2006 kåret som verdens bedste sportsbiografi af det internationale magasin World Soccer.

Vores opfattelse af kærlighed bygger på historien. En lang række kærlighedspar har i tidens løb spillet en stor rolle for dannelsen af den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på. Kærlighedshistorierne fungerer som en slags forbilleder eller skabeloner for os i dag.

Maria Helleberg tager os med på en hæsblæsende og underholdende tur tilbage i tiden og giver undervejs sin personlige fortolkning af en række kærlighedshistorier fra Saxos sagn over guldalderen og frem til moderne tid.

Undervejs hører vi blandt andet om Signe og Hagbard, Liden Kirsten og Buris, Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen, Marie Grubbe og Søren Møller, Caroline Mathilde og Struensee, Juliane Marie Ottesen og Nicolai Abildgaard, Regine Olsen og Søren Kierkegaard, Grevinde Danner og Frederik den Syvende, Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gerda Wegener og Lili Elbe, Helle Virkner og Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen og Victor Andreasen.

Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

Historien om Nina er både gribende og grum. Sammen med baron Frederik van Pallandt bragede hun i 1957 ind på scenen med en stribe calypso-hits, og for første gang nogensinde blev en dansk popsucces verdensomspændende. Frederik blev Ninas store kærlighed, men også hendes livs mareridt. Efter 12 år på toppen stak han af med pengene og elskerinden og lod Nina alene tilbage med tre børn. Jacob Wendt Jensens biografi om Nina van Pallandt er det hidtil ufortalte livsdrama om en kvinde, der blev ladt i stikken af både sin mand, Frederik, sin elsker Clifford Irving og sin grådige manager, men som kæmpede sig tilbage på sine egne præmisser, da hun havde ramt bunden af showbusiness. ”Hellere tro på det gode en gang for meget”, lød Ninas motto. Selv når man er blevet bedraget for alt.

Selv børn og unge mennesker ved, hvem bankdirektør Varnæs er. Selvom "Matador" er udgivet på DVD, sidder en million mennesker og ser med, hver gang den bliver genudsendt i TV. Og populariteten stopper ikke her. Holger Juul Hansen er den eneste i verden, der har vundet to priser for den samme rolle, henholds som birolle og hovedrolle, nemlig for rollen som Doktor Moesgaard i "Riget".

Holger Juul Hansen har tilsyneladende haft et problemfrit liv og en strålende karriere, og det er der jo ikke noget galt i, men som titlen antyder er de selvfølgelig ikke helt sådan. Ikke mindst barndommen var op ad bakke, og det gav også en del knubs, da han som ret ung og næsten hel ukendte skuespiller giftede sig med en af Danmarks største stjerner Else Marie, kun en uge efter at de havde mødt hinanden. Holger Juul Hansen fortæller intenst, selvironisk og underholdende om hele sin karriere, og vi kommer rundt i hele miljøet omkring dansk film, teater, tv og radio - han har stort set være med i alle store sucesser, både i seriøse og hunmoristiske roller. Det er en dejlig bog!  Lydbogen er indlæst af Torben Sekov.

Testamentet er Anne Linnets egen beretning om musikken og kærligheden i sit liv, om historierne – og mændene/kvinderne – bag sine mange sange og om de tab, der måtte fordrives med smerte. Mit lydbillede inde i hovedet er totalt forandret. Jeg hører piskeslagene i trommesættet og den skælvende energi i min nye synthesizer, Jupiter 8, som jeg købte i New York, og en fremdrift i hvinende guitarer over en voldsom, mørk og faretruende bas. Jeg kontakter Kent, Per og Moussa og fortæller om mine visioner om et helt nyt lydbillede, hvor trommesættet er uden det lyse køkkentøj, der altid gyder olie på vandene, men i stedet elektronisk, farligt og kontant. Hvor guitaren ikke længere spiller pæne akkorder, men derimod lyde der græder og er hvinende energiske lydflader, og hvor bassen går amok i intensitet og mere bliver slået på end egentlig spillet på. Hvor sangen ikke længere bare er sang, men lige så meget råb og tale og skrig, og hvor der ikke findes pæne, trestemmige kor, men stemmerne mere bliver brugt til at understrege tekst og være en del af stemningsbilledet. Alle er med på konditionerne og på at give den nye musik en chance, og Marquis de Sade opstår.

I "Mest imod" blander hans Lyngby Jepsen polemiske essays med usentimentale erindringsstykker.

Der er kritiske indlæg om f.eks. idrættens forræderi, akademiets inerti og religionens hykleri side om side med skarpe erindringskapitler om bl.a. Martin A. Hansen, kongehuset og forfatterens mor, Cicca. Der rundes af med overvejelser om at sige verden ret farvel og universets smukke lovmæssighed. Hans Lyngby Jepsens afsluttende bind erindringer og essay er mest imod.

"De fleste at stykkerne, som foran er samlet, blev skrevet før den ulykkelige hændelse som ramte mig i begyndelsen af december 1999 ... I månedsvis kunne jeg ikke skrive en linie, knap mit eget navn. Men alle siderne i denne bog er nu skrevet om. Kun træning, øvelse, træning satte mig i gang på ny. Der skal nok være dem som synes, at den ikke var umagen værd. Men jeg har haft mine fornøjelser undervejs." - af Hans Lyngby Jepsens efterord.

Mest imod er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997).

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

Ligefrem og bramfri, elsket af mange, respekteret af alle og med et vidtspændende skuespillertalent.

Kirsten Rolffes har medvirket i mange danske film, bl.a. Gummi-Tarzan, Otto er et næsehorn, Busters verden, Den store badedag og Dansen med Regitze, og medvirkede i et enkelt afsnit af Matador. Hun er desuden kendt fra sin rolle som Fru Drusse i Lars von Triers tv-serier Riget og Riget II.

Før sin død ønskede Kirsten Rolffes at fortælle åbent og ærligt om sig selv til Merete Wilkenschildt. Kirsten Rolffes så aldrig den færdige bog, men på baggrund af samtalerne med hende og senere med hendes familie, venner og kolleger har forfatteren skrevet biografien om Kirsten Rolffes, hendes liv som skuespiller, mor, hustru- og menneske med stærke meninger.

Merete Wilkenschildt har været journalist ved Berlingske Tidende 1978-1985, derefter ved Søndags-B.T. og siden ved Ugebladet Søndag. Fra efteråret 2000 har hun været freelance-jounalist og koncenteret sig om at udgive bøger som Kongeligt leksikon (1998) og Som et rosenblad for vinden - den anmelderroste biografi om balletdanserinden Elna Lassen.

Lydbogen er konverteret fra lydbånd, og lydkvaliteten er derfor svingende og lever ikke op til moderne standard.

„Jeg hører en dyb buldren, tror, det er en traktor eller en vejmaskine, som kører gennem Rue du Commerce, men lyden bliver større og større, og nu begynder huset at svaje. Og i dette øjeblik mister jeg fuldstændig orienteringen og enhver sans for, hvad der sker. Jeg står ved bordet, men er lammet. Jeg ser til højre, og hvor der før var en væg, er der nu udsigt til den blå himmel. Jeg ser bagud, og den balkon, der var ud til Rue du Commerce, er der ikke mere. Det er forfærdeligt og uforståeligt. Jeg oplever det som i slowmotion. Jeg ser en stor revne i gulvet med de blå keramikfliser, jeg ser en revne i loftet, jeg fatter stadig intet. Og nu er der pludselig stilhed. Jeg vågner op af lammelsen, da jeg hører en velkendt stemme råbe mit navn: ’Monsieur Jorgen, Monsieur Jorgen!’“

Hvad sker der med et menneske, der vokser op i en lukket verden med ubestridelige regler for rigtigt og forkert? En verden, hvor Bibelens ord er hævet over menneskelige følelser og forstand, og hvor truslen om Guds grufulde hævn holder alle i en skruestik. Og hvad sker der med det menneske, når denne verden pludselig slår revner, og det viser sig, at der er noget andet, noget mere på den anden side? Susanne Benderfeldt ved det alt for godt. Hun er født og opvokset som Jehovas Vidne og var i mange år en trofast og ihærdig forkynder med en ukuelig tro på, at Dommedag var nær, og at kun de rettroende ville overleve i et paradis på jord. Alle andre ville lide en pinefuld død. Hun blev gift med en trosfælle, og sammen fik de to børn. Men som årene gik, kom tvivlen krybende. Først langsomt og næsten umærkeligt, til sidst så højlydt, at hun ikke kunne ignorere den. Som 40-årig forlod hun Jehovas Vidner og det eneste liv, hun kendte. På den anden side ventede en verden, som på én gang var fremmed, spændende og smuk, men også uendelig ensom. For ikke bare havde hun selv forladt sektens rigide og dog trygge rammer – hendes familie og venner havde også forladt hende. Vorherres lille vidne er en fortælling om et liv med fundamentalisme, om at lade sig opsluge og om at sige fra. Sammen med journalist Trine Lundager har Susanne Benderfeldt skrevet en medrivende og åbenhjertlig bog, der begynder, da hun er en glad lille pige på 6 år og først slutter godt 40 år senere.

21 forfattere med forskellig baggrund skriver hvert et kapitel om et møde eller en begivenhed, som har gjort et særligt indtryk på dem, og som fik stor betydning for tiden, der kom. Det er erindret liv, ikke fiktion, der beskrives. Det kan dreje sig om musik, en rejse, en afsked med en elsket person, en fødsel, en krigsoplevelse, en særlig skolelærer, en digter. Oplevelserne er mangfoldige, men alle store. Et lille udvalg af bidragsyderne: Jens Blendstrup fortæller lavmælt om den definitive afsked med moderen, som dør et halvt år efter faderen. Min mor var bare faldet om. Og nu lå hun så der og var borte. Året var 2002. De blev begge 74 år. Det var ikke meget. Jeg troede, de ville blive meget gamle. Men da det kom til stykket, vidste jeg godt, at min far havde levet hårdt, og at min mor havde levet lige så hårdt, med ham. Og for ham. Han var en mur, og hun var et træ. Benny Lautrup, fysikprofessor, er så heldig i 2. mellem på Enghavevejens Skole i København at møde en lærervikar, Henning Skaarup, der kan se, at "Benny skal have lov til at læse". Min stedfar, som på det tidspunkt var slagteriarbejder, og min mor, som tidligt om morgenen gjorde rent på en skole, lod mig bo hjemme resten af mellemskolen, gymnasiet og det første år på universitetet.. Først nu fatter jeg, hvilken gave det var. Vi boede jo fem i en lille treværelseslejlighed. Monica Krog-Meyer, programvært på DR4, møder som teenager en smuk, næsten jævnaldrende pige med dansk/fransk baggrund. Pigen får senere succes i Frankrig som sanger med gruppen"Il étai une fois"; men hun dør tragisk ung. Joëlle hed hun, min bedste veninde. Hun kunne synge og spille guitar – kendte et hav af amerikanske sange – hun kunne også tegne, var altid stangsmart klædt og havde let ved at følge med i skolen, sprogligt begavet som hun var. Ole "Bogart" Michelsen skriver, nej ikke om film, men om øjeblikke sammen med et lille firbenet væsen: Når hun ser på mig, kan hun ikke administrere sin glæde. På gårdspladsen øjner jeg en lille prik med store ører. Hun stryger lige imod mig uden en lyd. Formentlig er hun ikke sikker på, at det er mig. Nå hun når frem, begynder hun at pibe, samtidig med at jeg siger: "Nå, er du d’er, Er det dig!" eller lignende idiotiske ting, som hun forstår. © Lene Andersen, Else Berenth, Hanne Bistrup, Anne Marie Bjerg, Jens Blendstrup, Niels Brunse, Nina Bjørneboe, Ib Glindemann, Ellen Heiberg, Jesper Hoffmeyer, Ivar G. Jonsson, Henning Kirk, Benedikt Kristjánsson, Monica Krog-Meyer, Benny Lautrup, Elisabeth Lyneborg, Vibeke Marx, Ole Michelsen, Finn Slumstrup, Vagn Steen, Karen Zimsen og Forlaget mellemgaard

Vivi Flindt er en af vor tids bedst kendte danserinder. Både på og uden for scenen har hun markeret sig som en stærk personlighed, der tør, kan og gør det, hun føler noget for. Fra starten af sin lange og omtumlede karriere, der har ført hende verden rundt, har hun formået at fastholde mediernes opmærksomhed, først og gennem mange år som koreografen Flemming Flindts hustru og kunstneriske muse og siden 1994 som leder af Bartholin International Ballet Seminar og som iscenesætter og balletpædagog i ind- og udland.

I en række samtaler med forfatteren fortæller Vivi Flindt om sin karriere på Det Kgl. Teater Biografien går tæt på Vivi Flindts dans mellem et grænsesprængende liv som solodanser og det farverige parløb, kunstnerisk og privat, med den kontroversielle balletmester Flemming Flindt.

Som symbol på 1970’ernes erotiske danser førte Vivi Flindt an i de stærkt opsigtsvækkende nøgenscener i Dødens triumf, Flemming Flindts største succes efter den rumænsk-franske forfatter E. Ionescos forlæg. Under betegnelsen dansedrama blev Dødens triumf vist i fjernsynet forud for premieren på Det Kgl. Teater i 1972. Til Thomas Koppels musik og Anisettes fængende sang kastede ballettens dansere sig ud i en gestaltning af udslettelsen, så engagementet kunne mærkes ud over scenekanten. Hvor godt Dødens triumf ramte sin tid illustreres af, at balletten i mere end fem år gik for udsolgte huse.

Efter de store år på scenen, følger vi Vivi Flindts beretningen om de senere års personlige krise og selvmordsforsøg, efter at Flemming Flindt mistede interessen for hende, da hun ikke længere kunne være hans danserinde på scene.

"Dette er en dejlig biografi. Den omhandler mest privatpersonen Vivi Flindt, hendes brud med Flemming Flindt, hendes mand gennem 30 år, og kampen for at finde livet og glæden igen." - Litteratursiden

Bemærk at lydbogen er konverteret fra lydbånd.

Brobyggeren - en lydfortælling om elektrikeren Hans Christoffersen fra Børkop, der emigrerede til Argentina, drømte om at leve som argentisk te-avler, men som vendte hjem til Danmark og blev en af de mange mænd, der var med til at bygge bro over Lillebælt i 1930’erne.

I lydfortællingen fortæller Hans Christoffersen blandt andet om, hvordan han måtte bo to uger på den første sænkekasse, som i en storm rev sig løs og flød ned i Kolding Fjord, han fortæller også om sikkerhed og arbejdsulykker, og om arbejdet på bunden af Lillebælt inde i sænkekasserne, hvor der blev gravet ler ud.

Hans Christoffersen var landets første byggepladselektriker, og var i de første år af sin ansættelse den eneste elektriker på det store brobyggeri ved Lillebælt.

BROBYGGEREN er baseret på et længere interview optaget i 1995 med den dengang 95-årige elektriker og elektromontør Hans Christoffersen fra Børkop, som døde blot to år efter i 1997.

BROBYGGEREN tager lytteren med på en historisk lydrejse i et mix af ord, lydeffekter og musik tilbage til en arbejdsplads på Lillebælt, men også tilbage til et område i Argentina, som i starten af 1900-tallet var beboet af mange danske udvandrere.