Søgeresultater: 283

Jens-Peter Bonde blev valgt til Europa-Parlamentet ved det første direkte valg 1979 og genvalgt ved hvert valg i 29 år. Bonde var med til at starte Folkebevægelsen mod EF i 1972 og JuniBevægelsen i 1992.Bonde har deltaget i tredive folkeafstemninger og var vant til at tabe. Han har dog også været med til at vinde afstemninger, for eksempel mod Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og mod afskaffelse af den danske krone den 28. september 2000. Bonde var med til at forkaste et udkast til EU-forfatning og opnåede mange indrømmelser for åbenhed, nærhed og demokrati.Efter et fransk og hollandsk nej fik Bonde åbnet en ”gavebod” hos Kommissionens formand. Det kom der mange reformer ud af. Indflydelsen skabte også vigtige resultater for det danske miljø.Bonde har været landsformand for Radikal Ungdom og med i Radikale Venstre og DKP, formand for skiftende grupper i Europa-Parlamentet og en tværnational arbejdsgruppe, SOS Demokrati.I erindringerne beretter aktivisten på de bonede gulve veloplagt fra korridorerne, så vi alle kan blive lidt klogere. Bonde har også været i arkiverne og afslører en række hidtil ukendte oplysninger fra årene med EF og EU.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.

”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”
Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.
”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.

Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.

Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.

Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

"Frikvartererne var som mareridt.
Han var anderledes klædt. Han befandt sig bedst i sin egen verden. Han kunne ikke slå fra sig. Han var et taknemmeligt offer for rødderne nede fra stationsbyen.

Ingen ville dengang have spået, at han 30 år senere skulle komme til at beklæde det højeste embede inden for dansk skolevæsen."

Asger Baunsbak-Jensen er nået langt i livet – forfatter, folketingsmedlem og landsformand for Det Radikale Venstre samt undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet – men vejen dertil var hård. I sine erindringer beskriver han, hvor ondskabsfulde børn kan være mod dem, der er det mindste anderledes. Samtidig fortæller han om sit kærlige, men ensomme barndomshjem og de særlige udfordringer, han har kæmpet med. "Livstykke med spændetrøje" er Asger Baunsbak-Jensens tredje erindringsbog, og den viser, at der trods al modgangen er en vej igennem det – det er bare om at finde sin egen. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Straffet er Dorthes fortælling om hendes indblanding røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i 2008, Danmarks største røveri. Det er en historie om at blive udnyttet, om en tid bag tremmer og en virkelighed, der overgår fantasien.

"Vidt forskellige, om end støbt i samme form – var det tænkeligt, at de hver for sig udfyldte, hvad der slumrede i den anden?"

Hvem har ikke hørt om Virginia Woolf? Kendt for sine fremragende og banebrydende romaner, for sit bidrag i kampen for kvinders ligeberettigelse og for sammenbruddene og det tragiske selvmord. Men hvor mange herhjemme kender hendes søster, Vanessa Bell? Billedkunstner og en af hovedskikkelserne i engelsk malerkunst i første halvdel af det 20. århundrede.

I denne biografi fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den viktorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Bogen skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt.

Orlandos døtre er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der var omkring dem.

"Klog og underholdende biografi" – Politiken

"Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent" – Nordjyske Stiftstidende

En smuk og gribende fortælling fra det virkelige liv om Raynor og hendes mand, der rammes af flere ulykker på kort tid, økonomisk og helbredsmæssigt. I afmagt smider de deres sidste ejendele i rygsækken og går ... og går. De begiver sig ud på en tusind kilometer lang vandretur langs kysten i Sydvestengland, hvor de reflekterer over deres liv, hjemløshed og naturen.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber.

Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig.

I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder.

Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

"Da Paulina er 22 år gammel, møder hun sin drømmemand: Jim. Han er stærk, karismatisk og klar til at stifte familie. Det begynder som en smuk kærlighedshistorie på internettet, men fører snart til en hverdag præget af trusler, overgreb og syge seksuelle tilbøjeligheder. I fire måneder bliver Paulina udnyttet som sexslave, og Jim sælger hendes krop til mænd, der får lov til at gøre med hende, hvad de vil. Han bliver mere og mere jaloux og kontrollerer med konstante trusler hvert eneste skridt, hun tager. Til sidst ser hun ingen anden udvej end at begå selvmord. Men før Paulina når at sætte sin plan i værk, opdager hun, at hun er gravid – og det giver hende kræfter til at flygte. Nogle år senere møder hun gerningsmanden i retten. Han bliver dømt til en lang fængselsstraf. I Udnyttet, voldtaget og solgt fortæller hun sin frygtelige historie og om den lange og svære vej tilbage til et normalt liv."

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor. – Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

OP IGEN er en beretning om en voldsom ulykke og gaseksplosion og er indtalt af forfatteren selv. En beretning om håb, afmagt, fight, kontroltab, viljestyrke og en helt ny virkelighed for en tidligere Miss World deltager, hjernetræner og Danmarksmester, som uforskyldt endte med voldsomme forbrændinger på begge ben, dropfod og PTSD, og som måtte gennemleve et lidelsesmarathon før tingene endte godt igen. I en søgen efter meningsfuldhed med ulykken, er bogen skrevet som den bog Tine Bay gerne selv ville have haft ved hånden undervejs på vej op igen, og er skrevet med både humor, styrke og autentisk ærlighed. Bogens kerne er en fortælling om ikke at give op, selv når det er svært og at holde fast i sig selv og sin integritet og finde sin egen vej, også når det brænder på. Den handler om at det umulige nogen gange kan blive muligt. Vi følger dramaet omkring selve ulykken, forløbet under den marathon lange komplicerede hospitalsindlæggelse, retfærdighedskampen og kampen om at komme tilbage til en form for hverdag. Fra Camilla Martins forord: “Jeg har grædt undervejs i bogen, fordi jeg har tænkt at det Tine går igennem, ville jeg aldrig nogensinde kunne have klaret. Men Tine stod det igennem, med en fuldstændig ufattelig og ukuelig vilje, og med en så fin og skrøbelig tilgang til sig selv og den Tine hun lærte at kende undervejs”. Tine Bay bruger i bogen højlydt alle mentale redskaber hun tidligere har brugt – særligt i kraft af sin funktion som mentaltræner. Det er også beskrivelsen af et menneskes møde medhospitalsvæsenet på godt og ondt. En oplevelse der undervejs er både fantastisk, fortvivlende og medrivende.

Gennem sin fars og sin egen livshistorie fortæller kunstneren Ai Weiwei historien om Kina i de seneste 100 år. 

Ai Weiweis far, Ai Qing, som blev en berømt digter, faldt i unåde hos partiet under kulturrevolutionen og blev sendt i eksil. Ai Weiwei voksede derfor op i et barskt og øde område kaldet Lille Sibirien i det nordvestlige Kina, hvor faderen rengjorde de offentlige toiletter som strafarbejde. Her boede familien i 16 år. Da Mao døde, og kulturrevolutionen ophørte, kunne de tage tilbage til Beijing.

I 1981 forlod Ai Weiwei sin familie i Kina, rejste til Amerika som en af de første kinesiske udvekslingsstuderende og blev en del af den amerikanske moderne kunstscene. I 1999 vendte han tilbage til Kina som internationalt kendt kunstner og politisk aktivist og dissident, hvilket i 2011 førte til en måneder lang hemmelig tilbageholdelse uden anklage. I dag bor han i Europa.

1000 års glæder og sorger er en personlig, gribende historie om kontrol, erindring og det frie kunstneriske udtryk.

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).