Søgeresultater: 211

I 1926 fandt professor Hans Brix en ukendt selvbiografi af H.C. Andersen. I næsten et halvt århundrede havde manuskriptet befundet sig i Det kgl. Bibliotek, uden at nogen havde været klar over dets eksistens. Hans Brix kaldte erindringerne for H.C. Andersens Levnedsbog. Andersen omtalte imidlertid selv ungdomsværket som sine Erindringer. I følge Topsøe-Jensen er Erindringer "ikke blot vor vigtigste kilde til studiet af den store digters ungdomsliv, men overhovedet en af de mærkeligste selvbiografier i den danske litteratur".
Med Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension og et nyt liv. Med den nye viden, der her lægges frem, underbygger historikeren Jens Jørgensen sine teorier om eventyrdigterens kongelige oprindelse.

Bjarne Nielsen Brovst fortæller sin personlige historie om dengang, han som barn fik at vide, at den mand, han kaldte far, ikke var hans rigtige far. Erkendelsen bliver et hårdt slag for drengen, men "Mors porcelænskonkylie" beskriver også noget andet og vigtigere; hvordan det sårede barn blev stærkere af denne opdagelse og fik en endnu dybere kærlighed til livet. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"I første halvdel af dette århundrede var Europa centrum for to verdenskrige, som kom med bare 20 års mellemrum, og Danmark blev besat af tyskerne, da jeg var otte år. Men påvirkede det min barndom? Ikke nævneværdigt. Landsbylivet forandrede sig kun langsomt, og vi var kun meget få, som ikke gik i vore forfædres spor som landmænd eller håndværkere."



Forfatter og politiker Asger Baunsbak-Jensen fortæller i fjerde og sidste bind af sine erindringer om sit barndomshjem på Holbækegnen, hvor man uafhængigt af omverdenens kaos og censur måtte tænke og sige, hvad man ville. Vi møder en lang række spændende personer, der har spillet en rolle i forfatterens opvækst og hans brud med barndommen – politikere, præster, kammerater, familie og et væld af andre farverige eksistenser. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Bjarne Nielsen Brovst fortæller de mange historier om sin moster Kirstine, som han som barn fik fortalt af sin mormor, da de sammen tømte moster Kirstines embedsbolig i Ubby Forskole.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.

Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.

Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

Forelskelsernes tid er femte og sidste bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence.

Bogen består af 10 kapitler, som blev fundet efter Pagnols død og udgivet samlet under titlen Forelskelsernes tid. Bogen er mere heterogen end de tidligere erindringsbind. Gennem humoristiske historier om venskab og skole fortæller Pagnol om livet på gymnasieskolen Thiers de Maseille. Ungdomsårene er også tidspunktet for de første forelskelser, petanquekonkurrencer med faren og landsbyens naboer. I et enkelt kapitel lidt afvigende kapitel skildrer Pagnol også pesten i Marseille i 1720.

Forelskelsernes tid udkom posthumt i 1977 og kan læses uafhængigt af de tidligere bind.

"En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver.

Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!

"Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer "Guldhornene" imens, for "børn skal fødes med rim". Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde."

Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.

"De fabulerende erindringer er skrevet med humor og sproglig veloplagthed (...) En grotesk, fabulerende og humoristisk erindringsbog."
- Søren Brunbech, lektør

 Lone Kühlmann er ud af en slægt af snarrådige mænd og især kvinder. I denne erindringsbog om sine barne- og ungdomsår fortæller hun med sit velkendte vid om de generationer, der kom før hende, og om at vokse op i en kærlig, københavnsk familie med en mor, der var telefonistinde ved KTAS, og en far, der var smed ved Sporvejene. Det er også historien om en tid med stor social mobilitet og om driftige, hårdtarbejdende mennesker, som greb tidens sociale, økonomiske og kulturelle muligheder for at sikre sig selv og deres børn en bedre tilværelse.

Lydbogen er indlæst af forfatteren.

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

I Fra min klunketid åbner Otto Rung op for sine egne minder om sin opvækst i København fra 1870‘erne og frem. Som forfatteren selv udtrykker det, er der tale om et ægte bourgeoisi-hjem med alt, hvad der dertil hører, og bogen tegner et unikt portræt af, hvordan det bedre borgerskab oplevede datidens København. Tjenestepigen fortæller ungerne spøgelseshistorier om de skindøde lig, der vender sig i deres grave på Assistens Kirkegård, og far tager dem med ud en nat for at de kan se Christiansborg brænde. Imens udvider byen sig både geografisk og i form af nye sociale klasser og tendenser, og Otto Rung overser ikke den mindste detalje i skildringen af den banebrydende tid.

Otto Christian Henrik Rung (1874-1945) var søn af den danske meteorolog og opfinder Georg Rung, men hans eget liv gik i en ganske anden retning. Rung arbejdede både som jurist og embedsmand, men han er bedst kendt for sit virke som forfatter og manuskriptforfatter. I 1931 modtog Rung Ridderkorset, og i 1943 blev han beæret med Holberg-medaljen. Han har endvidere fået opkaldt et forfatterlegat efter sig og været uddeler af Otto Benzons forfatterlegat.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.

På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.

Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Franks Dagbog er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under 2. verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket blot gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere.