Søgeresultater: 66

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk.
"Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København.

Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Fra Haiti til Aarhus, fra Pyrenæerne til København, i to år har journalist Andreas Fugl Thøgersen fulgt i hælene på dokumentaristen og digteren Jørgen Leth og noteret, hvad han så og hørte. Undervejs gav hovedpersonen generøs adgang til sine arkiver, ligesom hans nærmeste har bidraget – familie, venner, franske kunstnere, filmfolk, musikere og Tour de France-medarbejdere. Et par gange spændte virkeligheden desuden ben for det hele. Det er blevet til en bog om sex og depressioner, om fædre, mødre og børn, om langsomhed og humor, og om at få et nyt publikum i en sen alder. Og lidt om døden, om kroppens forfald og ikke mindst om den længsel, som aldrig får rynker. Blandt andet. Et usædvanligt menneske fortalt i 80 scener.

Hvorfor føler vi mennesker behov for at udtrykke os, når det er meget lettere at lade være? Hvad stiller man op med den længsel? Det spørgsmål har optaget forfatteren Anders Haahr Rasmussen i årevis. Så en dag satte han sig ved sit tastatur og begyndte at skrive om, hvorfor han skrev. Frem voksede en fortælling. Om blindskriftens magi og hemmeligheden bag skateboarding. Om risikoen for at blive væk fra sig selv i konkurrencestaten. Om de vaner og værktøjer, der hjalp det 20. århundredes store kunstnere fremad på deres mest uinspirerede dage. Skrivemaskinen er en bog om at skrive og mestre noget, og hvordan man i det hele taget udtrykker sig i det liv, man nu engang lever.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.
Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Michael Meyerheim har gennem fire årtier været en af dansk tv’s mest markante profiler. Han har introduceret seerne for Lykkehjulet, morgen-tv og det klassiske talkshow, og som tv-vært har han i tusindvis af interviews forfinet samtalens kunst. Som efterkommer af jødiske flygtninge er han præget af en voldsom familiehistorie. Den historie deler han her for første gang. Trods en stor usikkerhed og en stærk frygt for at fejle har han altid kæmpet for ikke at gå glip af noget. For når andre har ofret sig for ens frihed skylder man at få det bedste ud af livet. Han fortæller om tre ægteskaber og om at træffe svære valg som far. Om skiftet fra USA-korrespondent for Politiken til vært på det nye TV 2. Om alt det, der har gjort indtryk, fra en fest hos Ronald Reagan over et lærerigt møde med Tina Turner til at besøge sit idol Victor Borge. Ellers ville jeg fortryde er Michael Meyerheims generøse erindringsbog, der – som hans liv – spænder fra det dybt alvorlige til det humoristiske.

MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem.

RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.

Siden  2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?

Ulla Terkelsen, som selv har indlæst lydbogen, kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.
Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.
Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.
I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

”Hillary Clinton var i København i forbindelse med FN’s sociale topmøde i Bella Center, og enten hun selv eller en kvik person på ambassaden havde fået den idé at markere Kvindernes Internationale Kampdag med at invitere tyve danske kvinder til Rydhave.
Det siger sig selv, at vi alle tyve var højt oppe, da vi ankom i vores bedste brunchtøj. Trods alt havde amerikanerne kunnet vælge mellem alle kvinder i Danmark, og de havde valgt os! Det var Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, jorddrotten og lensgrevinde Irene Wedell-Wedellsborg, som hele tiden sagde: ”Jeg fatter ikke, hvad jeg laver her”, kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Susse Wold, formanden for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen og flere politikere, herunder Marianne Jelved og Mimi Jakobsen. Hillary Clinton bragede igennem som en varm, begavet og vittig kvinde. (…)

”Man er så synlig som kvindelig politiker,” sagde Mimi. ”Hver gang, man stikker snuden frem, så kommer der én og hugger den af.”
Der blev nikket indforstået rundt om bordet. Den kendte vi godt. Men ikke Hillary. Hun lænede sig frem mod Mimi, og uden at blinke sagde hun opmuntrende:
 

”Herregud. Den vokser jo altid ud igen.”
Jeg faldt for hende lige dér.”

(Uddrag fra bogen)

 

Bogen om Kim Wall er fortællingen om Kim Walls liv, fortalt af dem, der var hende allernærmest: hendes forældre.  Det er fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet. Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende. Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet kun værre. Bogen følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen. Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne. Nu fortæller hendes forældre den sande historie om Kim Wall.

Hvad sker der, når man går fra at være en højt feteret kulturjournalist, der rejser verden rundt for at møde filmstjerner på luksushoteller til at blive skrøbelig patient, der skal finde et nyt fællesskab på patientgangen på Bispebjerg.

Kulturjournalisten Niels Frid Nielsen oplevede pludselig en stor nedtur, da han fra at være et positivt og omgængeligt menneske gradvis blev en sløv, irriteret og opfarende far, ægtemand og kollega. Efter - alt for - lang tid tvang hustruen ham til at lytte efter kroppens signaler. Han blev undersøgt, og det viste sig, at han stod med ryggen mod muren, en hjernetumor på størrelse med en mandarin viste sig på en skanning. 

Det er en historie om at skulle tyde livet forfra, men også historien om, hvordan man finder tilbage til livet ved hjælp af kunst og kultur. Men stadig må leve med usikkerhed og skyldfølelse over for familien.  

Ny revideret udgave. 

Baseret på aldrig tidligere benyttede primære kilder var Tom Buk-Swienty i 2005 manden bag den første fuldstændige biografi om den legendariske dansk-amerikanske journalist, sociale reformist og dokumentar-fotograf, Jacob Augustus Riis (1849-1914). Nu udkommer bogen i forfatterens reviderede udgave. Riis’ historie er både en dramatisk udvandrerhistorie og en storslået kærlighedshistorie. Og så er det historien om en mand med en klar, stædig vision og en drøm om at skabe et bedre samfund – en drøm, han sågar evnede at realisere i praksis. På trods af dårlige odds lykkedes det Riis at blive en af New York Citys mest indflydelsesrige journalister, og han opnåede at blive mentor for den senere præsident Theodore Roosevelt, der ved Riis' død i 1914 kaldte ham for 'New Yorks nyttigste borger'.