Søgeresultater: 103

Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en?
"Det som ingen ser" er Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og bogen giver et indblik i, hvordan han håndterede, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Vi får også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter at han havde mistet sin gamle tilværelse og sine drømme for fremtiden. Kasper Valentin (f. 1983) er opvokset og bosat i Svendborg. Han er uddannet folkeskolelærer og er CEO for sundhedsportalen BetterWing. I 2008 blev han ramt af invaliderende smerter, der ændrede hans liv, og han har siden da oplevet systemet indefra og mærket de udfordringer, en usynlig sygdom fører med sig, på egen krop. I 2014 medvirkede han i DR-dokumentaren "De uhelbredelige?"

Da Rita og Aage møder hinanden i en moden alder, er det kærlighed ved første blik. Aage er dog inde i en presset periode og føler sig stresset. Han glemmer hverdagsting. Han virker ustruktureret. Han kan godt blive lidt kort for hovedet. Rita sender ham til lægen flere gange, men beskeden er hver gang den samme: Der er intet alvorligt galt. Men det er der. Det viser sig, at Aage har Alzheimers sygdom. Dette er Ritas historie. Om frygt og uvished. Om at finde sig selv i et forhold, hvor man langsomt bliver mere plejer end partner. Om tvivlen og dilemmaerne. Men også om kærligheden og værdigheden, som Rita til det sidste kæmper for at bevare for dem begge. Da Aage forsvandt er først og fremmest en personlig beretning om livet som nær pårørende til et menneske med Alzheimer, på godt og ondt. Men både pårørende og plejepersonale vil også kunne nyde godt af Ritas erfaringer, empati og indstilling til liv og læring. Da Aage forsvandt er også titlen på det første af to dokumentarprogrammer, som har fået lov at følge Aage og Rita under store dele af forløbet. Det andet program, Aages sidste dans, sendes på TV2 den 9. marts 2017. Om forfatteren: Rita Knudsen er født i 1952 og er opvokset i Thisted. Hun holder foredrag i hele landet om sine år med Aage. Her deler hun ud af sine personlige erfaringer og kommer med gode råd til andre, som står i de samme dilemmaer, som hun selv gjorde med Aage. Rita og Aage kendes af mange fra de to dokumentarprogrammer på TV2, Da Aage forsvandt og Aages sidste dans, som følger store dele af Aages sygdomsforløb.

En mors beretning om at miste en datter og samtidig få et barnebarn. Datteren dør af kræft få dage efter at hun har født tre måneder for tidligt. Forfatteren (f. 1942) fortæller om at være mormor og om at arbejde sig igennem tabet og sorgen.

I profil ligner Jes Høgh sig selv. Eller som man nu ser ud, når man kigger helt ind i kraniet på et scanningsbillede. Men fra en anden vinkel tog scanningen den skæbnesvangre dag 12. januar 2007 sig helt anderledes ud. En tydelig hvid plamage lod ingen tvivl tilbage om den blodprop i hjernen, der for altid skulle ændre den tidligere professionelle fodboldspillers tilværelse. Ramt af lynet, ud af ingenting, mens han lå mutters alene i en hotelseng i København.

Ved noget nær et mirakel reddede hans kone Kamilla, Jes Høghs liv. Fortællingen om en rask 40-årig mand, der bliver paralyseret, lammet og invalideret hen over natten er også historien om en fightervilje, der gav en professionel sportsmand sin førlighed tilbage. Med de omkostninger, der fulgte med. Alt har sin pris. Jes Høgh havde råd til at betale den økonomiske, måtte give slip på den følelsesmæssige.

Comeback til livet er beretningen om en fascinerende fodboldtilværelse i fanatiske omgivelser. Om at genfinde smilet og glæden i et enkelt golfslag. Om at vende tilbage til livet efter en tur helt ned på den mørkeste bund.

"Det er en både bevægende og barsk biografisk fortælling, der dog heldigvis varmer med sin skildring af en nødvendig stor fighter-vilje, som i sygdomsforløbet er mere påkrævet end nogensinde." - Carsten Güllich-Nørby, lektør.

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

"Jeg er da normal – et godt liv som spastiker" er en fortælling om at være anderledes og alligevel skabe sig det liv, man drømmer om. Bogen er oplagt for unge med spastisk lammelse eller andre fysiske handicap, men også deres forældre, søskende og venner kan få meget ud af at læse den, lige som fagpersonale kan hente stor inspiration og forståelse i Krestens historie.

Erindringer. Allan Olsen slog igennem med et brag i sit første møde med den danske offentlighed. Som 17-årig glarmesterlærling blev han spottet af filminstruktøren Morten Arnfred til rollen som Charly i “Mig og Charly”. Debutfilmen indbragte Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, men den tidlige berømmelse førte også til et liv i overhalingsbanen og alt for meget alkohol. Både mentalt og fysisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit liv. Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede og gik i Minnesota behandling. I dag – tretten år efter - er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke. I Et andet liv fortæller Allan Olsen ærligt om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø i København og om det både fantastisk spændende men også opslidende liv som skuespiller. Med stor selvindsigt beskriver han, hvilke enorme belastninger et ukontrolleret forbrug af spiritus medfører - ikke mindst når man befinder sig i en højspændt, egocentrisk verden, med løgn og forstillelse.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

“Du er klam. Du er lort. Du er ingenting. Der vil aldrig være nogen, der vil have dig.”

Kan du forestille dig, hvis du blev fortalt disse ting – flere gange dagligt – hver dag? Sådan var min realitet i mange år. Jeg hedder Georgia, og jeg har skizofreni. Hele mit liv har jeg hørt stemmer, der kommenterede på alt, hvad jeg foretog mig, indtil jeg som 17-årig fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

"Somme tider bildte jeg mig selv ind, at det kun var et mareridt. Når jeg vågnede i morgen, ville alt være, som det plejede." Sådan skriver Aggi Jensen i bogens forord, men hun var ikke midt i et mareridt. 'Kærlighedens styrke' er hendes gribende fortælling om at leve med en ægtefælle, der bliver ramt af Parkinsons syge og senere demens.
Aggi Jensen debutroman 'Baggårdsbørn har også drømme' skildrer forfatterens opvækst med vanrøgt og misbrug. I 'Kærlighedens styrke' fortæller hun om overvindelsen af barndommens traumer og mødet med sit livs kærlighed Erik, som siden forsvinder længere og længere ind i intetheden. På trods af sygdomsforløbet viser Aggi Jensen også, at der er gode stunder midt i alt det svære.
Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

Det ramte avisernes forsider med et brag, da SF’s 30-årige gruppeformand, Jacob Mark, fortalte, at han havde mistet det meste af sit syn som følge af stress. 

I bogen Fartblind tager Jacob Mark os med bag kulisserne på nogle vilde, kulørte og travle år med valgkampe, MeToo, shitstorme og politiske sejre og nederlag, der undervejs blev ledsaget af voldsom angst og stress. Hudløst ærligt fortæller han om sit livs største krise og kampen for at finde sig selv under sin syv måneder lange sygemelding. 

Fartblind er en dybt personlig fortælling om grænseløshed, fest og kærlighed og om at finde en ny vej, når kroppen siger fra, og livet kræver en genstart.