Søgeresultater: 16

Den tidligere danske radiovært Hemming Hartmann-Petersen kommer omkring så forskellige emner som haven, ballet og skat i sin erindringsessaysamling "Med venlig hilsen", der har fået samme navn som et af de musikprogrammer, han gennem mange år var med til at producere for Danmarks Radio. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

I en stilistisk blanding af blandt erindringer, essays og digte, tegner standupkomiker Thomas Wivel et portræt af sit liv. Gennem Wivels humoristiske, reflekterende og til tider absurde syn på tilværelsen bliver hans verden formidlet til lytteren på fangende og underholdende vis. Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædender også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.

En hjertevarm ugentlig hilsen fra en af vores allerstørste forfattere
Igennem et år fra januar 2018 til januar 2019 har en af vores litterære samtids mest elskede stemmer, Elena Ferrante, skrevet en ugentlig klumme i den britiske avis The Guardian. Her samles klummerne for første gang til en smukt illustreret bog om årets gang, kærlighed og familie, hverdag og fest, sorg og ensomhed, ungdom og aldring, kort sagt nogle af menneskelivets største temaer.

Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform.
”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad
”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris Pedersen
Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.
I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.
Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster.



Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise.




Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.




"I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed."

♥♥♥♥♥♥ 
– Politiken



★★★★★ – Kristeligt Dagblad





"Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen



"Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt 
Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

"Nu vil jeg fortælle en kærlighedshistorie, ikke en som jeg har læst eller fundet på, men en som jeg kun har hørt om. Mange gange. Der er mere kærlighed i den end i nogen som helst, jeg har læst om i bøger, og for mig er den både smuk og bevægende." - Sådan fortæller Astrid Lindgren om sine forældre. Bogen indeholder også andre barndomserindringer og interessante essays om bl.a. bogens fremtid og om en svensk pioner i Amerika samt en kærlighedshistorie fra 1700-tallets Tyskland.

Hvorfor skal alle politiske skandaler i Danmark importeres udefra? Hvad er den danske uskyldssyge, og hvorfor er der ingen opposition i Danmark? Er Anders Fogh Rasmussen Irakkrigens svar på Forrest Gump? Hvorfor mener Bertel Haarder, at det er godt for muslimer at arbejde i en svinesti? Hvad er lavdemokrati? Og hvad skal der til, før vi synes, at tortur er okay? Carsten Jensen tager et opgør med danskernes selvopfattelse i et stort nyskrevet forord til Livet i Camp Eden. Bogen rummer 59 udvalgte essays skrevet fra september 2001 til nytår 2004 og bragt i dagbladet Politiken. Carsten Jensen kortlægger den dramatiske tid efter tvillingetårnenes fald. Ikke bare de store historiske skred, men også hverdagens små umærkelige ryk i en splittet verden, hvor der vendes op og ned på alle værdier, og hvor civilisationerne synes på konfrontationskurs, mens frygt blandes med militant selvretfærdighed til en ny og farlig cocktail. Kulturminister Brian Mikkelsen har kaldt Carsten Jensen den mest vulgære af venstrefløjens debattører. Professor Bent Jensen har betegnet hans meninger som "primitiv nazisme", og Roskildebiskoppen Jan Lindhardt har lyst ham i band som "ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond". De tre repræsentanter for det borgerlige Danmark hører med til persongalleriet i Livet i Camp Eden, som Carsten Jensen dissekerer i et stort nyskrevet forord: "Fordi vores eget lykkebegreb er så nedtonet, vore forventninger så farveløse, tåler vi ikke at leve tæt på en livsudfoldelse, der ikke bekræfter os i, at vi er de bedste. Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi kalder forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp Eden, 'Paradislejren'. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens endestation, der bor vi, sådan ser der ud inden i vore hoveder tre år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-rede midt i ørkensandet."

"Ormen og krogen er langt længere nede ad åen nu.
"Hvis jeg ikke snart fanger noget, kommer du aldrig med på fisketur mere," forsikrer jeg hunden.
Den lader et kort øjeblik den lange tunge hænge helt ud af munden og siger:
"Aaaha! Aaaha! Aaaha!"
Så haler den tungen ind igen og lukker munden. Den morer sig over de mærkeligste ting, den hund.
Så prøver vi forfra igen.
Plump! Og så nærmer stålormen sig atter roden."

I sansende, følende, smagende, filosofiske og underholdende fortællinger og betragtninger giver Poul Blak i "Den enøjede sommerfugl" sit bud på konstellationen menneske-natur. På jægerens rolle – og drabets, på lystfiskerens og menneskets rolle, det oplevende menneske.

Begrundelsen for alle disse roller, som mennesker tager på sig – og nyder, kan sammenfattes i fire ord, siger forfatteren: "Det hele hænger sammen". Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.

BODEGA BLUES er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om …

Søren Krarup er indædt modstander af enhver form for idealistisk tænkning og siden slutningen af 1960’erne har han markeret sig som uforsonlig kritiker af kulturradikalismen inden for kunst, kultur, undervisning og politik.
I "Dansk genmæle", der rummer en række skarpe essays, trækker han endnu engang fronterne i kulturkampen op og kaster sig blandt andet over menneskerettighederne, Politiken, Hal Koch og den danske kulturkamp. Søren Krarup (f. 1937) er præst, forfatter og politiker. Han var gennem mange år sognepræst og kapellan ved Ribe Domkirke, og fra 2001 til 2011 sad han i Folketinget for Dansk Folkeparti. Søren Krarup har været redaktør for bladet Tidehverv og har et omfattende forfatterskab bag sig.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Immanuel Kants sidste dage er Thomas De Quinceys berygtede portræt af den store tyske filosofs liv og levned. De daglige rutiners monotoni er humoristiske bravurnumre og varmer op til den uundgåelige finale. ”Kant svedte aldrig, hverken dag eller nat. Og dog var det forbløffende, hvor meget varme han vanemæssigt havde i sit arbejdsværelse – han blev faktisk ilde til mode, hvis denne varme manglede så meget som en grad … I sommerens hede gik han tyndt påklædt og uvægerligt i silkestrømper; men da selv denne påklædning ikke altid kunne gardere ham mod at svede, når han var fysisk aktiv, havde han et ejendommeligt middel i baghånden. Han fortrak til et skyggefuldt sted, hvor han stod stille og ubevægelig – med en mine og holdning som en, der lytter eller er anspændt – indtil hans sædvanlige tørhed var genoprettet.”