Søgeresultater: 15

Hvad betyder feminisme i dag?
I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichies meget anerkendte TED talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede, en definition, der bygger på inklusion og forståelse. Idet hun i høj grad trækker på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed, udforsker denne bemærkelsesværdige forfatter, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.

Med hilsen til nordmanden Holberg har Suzanne Brøgger skrevet en samling epistler og notater om - Norge! Gennem rejser i landet og samtaler med kunstnere og samfundsdebattører borer hun efter de kulturbærende lag i et forsøg på at finde landets særpræg. I kraft af alderens frihed kan hun flanere, gøre sine iagttagelser og fremsætte sine stærkt personlige meninger, men udsynet rækker videre: Bogen handler (selvfølgelig!) også om de forhold og fænomener, der præger vores tid og verden generelt.

Lilian Munk Rösing har genbesøgt Kaplevej 97, en adresse med en særlig betydning for det erindrende jeg. Værelse for værelse bevæger forfatteren sig iagttagende gennem huset, som både er det konkrete hus på Kaplevej og det associationernes og erindringernes hus, det også er.
Først og fremmest er essayet et portræt af husets beboere, tre kvinder, der gjorde huset til et stemningsmættet hjem i tiden – også for den unge besøgende, som forfatteren engang var. Hvis man kan tale om sjælsøjne, er det med sjælsøjne, Lilian Munk Rösing tager Kaplevej 97 i øjesyn. Lilian Munk Rösing (f. 1966) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Men hendes interessefelt og emneområde overskrider litteraturen, hun har bl.a. også skrevet om film og billedkunst og det at lære at se. I 2018 udkom "Anna Anchers rum".

"Om sommeren" er fjerde og sidste bind i en personlig encyklopædi om den nære virkelighed, skrevet af en far til hans yngste datter. Han skriver om vandspredere og snegle, ribs og tårer, om gederams, cirkus, mariehøns og krabbefiskeri. Men han skriver også en dagbog, hvor de små hændelser i en families liv registreres på en baggrund af alt det, en sommer kan vække til live af tanker, minder, længsel, oplevelser af kunst og litteratur, i en intens jagt på meningsfuldhed i de øjeblikke, der passerer forbi. Her fortælles også, gennem den indlevelse, som fiktionen gør mulig, historien om en 73 år gammel kvinde, som engang traf et dramatisk valg, der muligvis ødelagde hendes liv. I fortællingen om det, der er og det, der har været, opstår muligheden for, at alt altid kunne have været anderledes. Karl Ove Knausgård (f. 1968) er en af de allerstørste skønlitterære forfattere i vor tid. Han debuterede som forfatter i 1998, og hans bøger er udgivet på 36 sprog og har taget verden og læserne med storm. Han har modtaget en lang række litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brage-prisen, Die Welts litteraturpris, Sunday Times Award for Literary Excellence og Svenska Akademiens nordiske pris.

Søren Ryge Petersen fortæller om sin hverdag fyldt med gøremål og indtryk af naturen året rundt. Om årstiderne, vejret, børnene, dyrene, Anders og Julius og de andre naboer. Om glæden ved at køre hø ind og lykken ved at have en tårnfalk. Om livet på landet, der slet ikke er idyllisk og romantisk, men fyldt med nære og nødvendige ting.

I dag kan det måske virke en smule gammeldags at have et motto. Men sådan var det ikke for den store danske forfatterinde Karen Blixen, der havde hele fire mottoer, som vejledte og hjalp hende gennem livet. Selv forklarede hun, at mottoerne hjalp hende med at finde en retning i tilværelsen og forløse de evner og kræfter, der boede i hende. Og af samme grund så hun også mottoet som magisk for den, det tilhørte.  

Mit livs mottoer og andre essays er Blixens tale om mottoer til Det amerikanske akademi i 1959 og andre gode essays fra forfatterindes hånd. Bogen udkommer i en smuk indbundet gavebogsudgave med nyt forord af Margrethe Vestager.

"Stilhed er ikke stilstand. Den er grosted. Den giver livsnødvendige vækstbetingelser. Den er dynamisk indadtil.
I morges vågnede jeg klokken fire, som i en kuvøse af blød ro. Ikke som ofte før med angsten i struben og hvileløshedens skubben og dirren. Stilheden havde gjort sin virkning. Drømmen var ikke forsvundet, dagen var ikke kommet. Natten var nænsom."

Asger Baunsbak-Jensens smukke essays minder os om, hvor vigtig stilheden er, når det moderne samfund skruer op for larm, stress og jag på alle fronter. Det er i stilheden, der er plads til eftertanke, til selvransagelse og indlevelse. "På sporet af stilheden" er en smuk påmindelse om stilhedens betydning. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Carsten Jensens fjerde essayistiske debatbog handler om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel. Ligesom i Kældermennesker, Mod stjernerne og Hovedspringere sætter Carsten Jensen i korte, skarpe kapitler spot på de ting, der optager samfundet netop nu.
Er krigen vores arts neurose, den ubarmhjertige sandhed bag alle vores civilisatoriske bestræbelser, et magt- og destruktionslystent mandekøns genetiske forbandelse nedkaldt over hele menneskeheden, en selvpåført katastrofe og straf? Er vi en myre-art, der ikke blot bærer tuens konstruktion, men også buddet om dens ødelæggelse i vores gener?
Vores evige krige er blevet baggrundsmusik, en fjern, dunkende basgang, som vi nogle gange nikker i patriotisk takt til, men for det meste ignorerer.
Bjælken i mit øje handler om krige, terrorisme og den epidemi af selvmord blandt unge, der hjemsøger os. Men det er også en bog, der selv i de tabte liv forsøger at finde et håb.

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.