Søgeresultater: 18

De første overskrifter om Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine sendte verden i chok. Rusland bombede ukrainske fødeklinikker, torturerede krigsfanger og voldtog civile i alle aldre – og gør det fortsat.Det, der set fra Vesten virker brutalt og meningsløst er fra Moskvas synsvinkel rationelt og en helt naturlig videreførelse af Ruslands historiske magtudøvelse. Rusland lukker munden på kvinder, bruger voldtægt som våben og ydmyger ofrene i medierne ved at true dem med flere voldtægter.I ”Samme flod to gange” belyser Sofi Oksanen, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme, gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne, Rusland ønsker at give mundkurv på.Sofi Oksanen (f. 1977) er en prisbelønnet finsk-estisk forfatter, som regnes for en af Europas største litterære stemmer. Hun har skrevet seks romaner, hvoraf ”Renselse” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 og ”Da duerne forsvandt” Det Svenske Akademis Nordiske pris i 2013. ”Samme flod to gange” er et litterært langessay om kolonialisme og undertrykkelse, kvinder og krig.”At læse ’Samme flod to gange’ er lige så afskyeligt som det er oplysende. Oksanen lytter – og vender aldrig blikket bort. Hun er uden tvivl en af vor tids vigtigste stemmer.” – Dagens Nyheter, Sverige

Kan man bestemme sig for at forandre sig? Kan man ændre sine tanker og følelser? Gøre noget nyt? Blive forandret af det man gør? Julie Sten-Knudsen undersøger i essay-form, hvordan man kan skabe forandring, både i sig selv og i sine omgivelser: At forsøge at komme ud af en depression. At begynde til tennis. At flytte til en ny by. At snuse til overgangen fra ét økonomisk system til et andet. At gøre op med den mandlige kunst- og litteraturhistorie. At gentænke sit forhold til sociale medier. Julie Sten-Knudsen skriver stærke personlige erfaringer frem med et fælles perspektiv. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen, f. 1984, debuterede i 2011 med "Hjem er en retning". Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. To af dem er blevet præmieret af Statens Kunstfond. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat. Hendes digte er oversat til flere sprog.

For et par hundrede år siden var sygdom og død almindelig hverdagskost, og ingen kunne vide sig sikker. Boede man i en storby, var man heldig, hvis man ikke på et tidspunkt blev ramt af en de smitsomme epidemier: tyfus, polio, difteri, skarlagensfeber eller tuberkulose. Hvordan døde for eksempel den københavnske verdensfilosof Søren Aaby Kierkegaard (f. 1813), og hvilken sygdom tog livet af ham?
I dag er det let at dykke ned i sin egen slægt og undersøge familiemedlemmers skæbne. Men hvad betyder det, hvis de har taget livet af sig selv? Hvilket leder os ind i en ældgammel filosofisk diskussion: Eksisterer der et sjæleligt-psykisk efterliv, når kroppen går til grunde?
Heldigvis er det muligt at få forsmag på evigheden gennem fordybelsen i den fælles menneskelige erindring, der siden 1500-tallet er blevet alment tilgængelig gennem den trykte bog. Dog savnes stadigvæk en klar besked om, hvem vi er, hvornår og hvorfor vi skal herfra – og ikke mindst om, hvordan vi skal bære os ad med at leve et autentisk menneskeliv, mens vi er her?
De døde går igen og andre små-filosofiske essays undersøger – blandt andet ud fra forfatterens egne erfaringer – visse af de grænsesituationer, som kendetegner den menneskelige tilværelse, samt hvad de gør ved os.

“It demands great spiritual resilience not to hate the hater whose foot is on your neck, and an even greater miracle of perception and charity not to teach your child to hate.” Aldrig har den amerikanske forfatter og borgerrettighedsforkæmper James Baldwins ord fra THE FIRE NEXT TIME (1963) syntes mere akut aktuelle end i år, hvor en hvid amerikansk betjent trykkede sit knæ mod en sort afroamerikaners hals i otte minutter og udløste ikke bare hans død, men også de største folkelige antiracismeprotester i nyere historie.

I det rystende og uhyggeligt relevante protestskrift THE FIRE NEXT TIME afdækker Baldwin racismens åbenlyse og skjulte mekanismer i amerikansk historie og viser, at hudfarve ikke er en menneskelig eller personlig realitet, men en politisk realitet. I to breve skrevet med lige dele vrede og ømhed, smerte og klarsyn stiller Baldwin spørgsmålet: Hvordan forestiller vi os en verden uden racediskrimination?

Oversat af Niels Lyngsø. 

“Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph

Politiske essays er en samling af George Orwells mest berømmede politiske essays. Som Per Stig Møller anfører i sit forord, er Orwell fortsat højaktuel:
“Han så tendenser i tiden, der ikke lader til at ville forsvinde. Tværtimod. Han afslørede løgn, spin, manipulation, magtfordrejning, totalitarisme og viste, hvordan et demokrati forsvinder og et folk holdes nede.” – Per Stig Møller, forord

”Hvis du fordyber dig i en pragmatisk buddhistisk praksis, får du en mulighed for at leve et liv med mere sindsligevægt – også når bølgerne går højt. Det kan fuldstændig forandre den måde du er i verden på – og den verden du er i.” For seks år siden tog forfatter Niels Lyngsø på et silent retreat i Sverige, en slags meditationens ironman, hvor han skulle meditere ti timer om dagen i ti dage uden at mæle et ord med andre end sig selv. Oplevelsen, der endte med at blive skelsættende, kan man læse om i bogen Ti dages stilhed. Her fortalte han seriøst og selvironisk om de ti dage, der i voldsom grad ændrede hans opfattelse af sig selv og af verden. Siden har Lyngsø tilbragt mere end 5000 timer på en meditationspude og brugt lige så lang tid på at tilegne sig teoretisk viden om meditation, buddhisme og bevidsthed. I sin nye lige dele personligt indsigtsfulde og praktisk anvendelige bog, En sti gennem indsigtens landskaber, fortæller han om alt det livsforandrende, der blev sat i bevægelse for seks år siden. Om dagliglivet, sanseapparatet, følelseslivet, tankeaktiviteten og forholdet til andre mennesker, der alt sammen har ændret sig. Om de mange positive effekter ved en fast meditationspraksis, men også om de alvorlige mentale bivirkninger, der kan opstå, hvis man – som Lyngsø selv – bliver overmodig. Med udgangspunkt i egne meditationsrutiner og -oplevelser på godt og ondt prøver Lyngsø at forstå, hvad det er der foregår langt inde eller langt ude i bevidsthedens landskaber, og hvordan det hele kan give mening for en rationelt anlagt vesterlænding som ham. Niels Lyngsø (f. 1968) er forfatter til flere romaner og digtsamlinger samt oversætter af bl.a. Michel Houellebecqs forfatterskab til dansk. For nogle år siden flyttede han fra København til Tåsinge, hvorfra han i dag hjælper andre med at skabe sig en pragmatisk buddhistisk meditationspraksis. En sti gennem indsigtens landskaber er en selvstændig fortsættelse til Ti dages stilhed, der udkom i 2019 og markerede et skifte i ikke blot forfatterskabet, men også i Lyngsøs liv.

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet

George Orwell betragtes som en af sin tids største essayister og skrev, udover sine to verdensberømte romaner Animal Farm og 1984, gennem årene over 500 artikler og essays foruden sine reportageromaner, der kan betragtes som lange essays.

I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemidler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gennemsyrer hans værker. Samtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger.

Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren: Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".

Med udgangspunkt i sin status som både præst og fårehyrde har Kristian Ditlev Jensen skrevet en række fine og vedkommende essays, der med realisme fortæller om livet som fårehyrde med deraf følgende glæder og bekymringer kombineret med overvejelser af teologisk og kulturhistorisk karakter knyttet til fåreholdet og fåreflokken, at hyrde sine får, offerlammet og påskelammet.

Da Kristian Ditlev Jensen var sognepræst for Danmarks mest isolerede og forblæste menighed – nemlig for de cirka 130 menneske, der bor tre timers sejlads ude i rum sø på øen Anholt – realiserede han en livslang drøm. Han blev fårehyrde og fik sin egen bestand bestående af 30 Ertebøllefår.

I disse essays følger vi i hælene på pastoren – pastor betyder simpelthen også ”hyrde” – imens han passer sine får. Vi er med, imens han fodrer dem, imens han ordner deres klove og klipper deres uld, imens han trækker lam ud af moderdyret under læmningen, imens han slagter de unge væddere, imens han spiser lammekølle med hvidløg og rosmarin.

Fårene veksler imellem at være bondens husdyr, jødernes offer, de kristnes symbol for Jesus, højtidskød og helgen i én bevægelse. Først som sidst er fårene dog mest af alt hyrdens kærlighed. For båndet mellem hyrde og får er noget helt særligt. Denne bog viser, hvorfor en af menneskets allerførste måder at drive landbrug på stadig ikke bare er et arbejde, men en livsstil.

”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”

Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.

På væggen er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.