Søgeresultater: 6

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Hvad har den amerikanske besættelse af puslespil under depressionen i 20’erne, tyggegummimagnaten Wrigley og ideen om at bruge kameltropper i USA med hinanden at gøre? Egentlig ingenting, bortset fra at de alle tilhører kategorien af fortryllende mærkværdigheder som den nysgerrige forsker og samler Fredrik Sjöberg føler sig magisk tiltrukket af.               I sin nye bog, Kunsten at flygte, der følger efter den fascinerende og til skyerne roste Fluefælden, følger Sjöberg i sporet af den afdøde svenske akvarel- og fyrretræsmaler Gunnar Widforss. En skikkelse der er glemt i Sverige, men et kæmpestort navn i USA hvor hans akvareller i dag sælges for millionbeløb.   Widforss’ spændende og omflakkende liv lægges i bogen som et puslespil med mange kulørte og skæve brikker: hans familieforhold som kunne være taget ud af Bergmans Fanny og Alexander, hans fuldstændige mangel på økonomisk sans og hans mangel på succes i den europæiske kunstverden, der på det tidspunkt dyrkede modernismen. Og – ikke mindst – den personlige hemmelighed og frygt for skandale der i 1920 fik ham til at flygte fra Sverige til USA, hvor han lige før depressionen satte ind i 1929, fik et uventet gennembrud som nationalparkernes feterede stjernemaler. Kunsten at flygte er en vild og overrumplende historie om et menneske der finder sig selv ad mange omveje.   Forfatteren Sjöberg øver sig undervejs selv i kunsten at flygte og fører sin læser ud på mange biveje, til fremmede lande og tider.

PRESSEN SKREV
"Svensk mester gør læseren afhængig af sine elegante sidespring (...) Bogen myldrer med overvejelser og udsagn, der er så gode, at både vor dronning og statsminister burde overveje at hyre ham som taleskriver, næste gang de vil tale til folket."
- 4 hjerter, Politiken

"Friheden i livet og litteraturen er temaer i Fredrik Sjöbergs legende og meget charmerende »Kunsten at flygte« (...) Set fra en streng vinkel er bogen fuld af svinkeærinder og anekdoter, der ikke har noget med Widforss at gøre. Og dog. Sjöbergs skrift påberåber sig nemlig samme frihed som Widforss, og hvor Widforrs flygter fra Sverige, så flygter Sjöberg fra de litterære konventioner med sine kuriøse, ofte kulørte ekskurser om tyggegummi, kameler, Hennes & Mauritz og ufattelig meget andet, der holdes sammen af hans gode, klare sprog, som oversætter Charlotte Jørgensen fint har fanget."
- 4 stjerner, Berlingske

Immanuel Kants sidste dage er Thomas De Quinceys berygtede portræt af den store tyske filosofs liv og levned. De daglige rutiners monotoni er humoristiske bravurnumre og varmer op til den uundgåelige finale. ”Kant svedte aldrig, hverken dag eller nat. Og dog var det forbløffende, hvor meget varme han vanemæssigt havde i sit arbejdsværelse – han blev faktisk ilde til mode, hvis denne varme manglede så meget som en grad … I sommerens hede gik han tyndt påklædt og uvægerligt i silkestrømper; men da selv denne påklædning ikke altid kunne gardere ham mod at svede, når han var fysisk aktiv, havde han et ejendommeligt middel i baghånden. Han fortrak til et skyggefuldt sted, hvor han stod stille og ubevægelig – med en mine og holdning som en, der lytter eller er anspændt – indtil hans sædvanlige tørhed var genoprettet.”

Det er virkelig vanskeligt at artsbestemme Fredrik Sjöberg – det ved læseren af Fluefælden og Kunsten af flygte allerede. Vi får ikke svaret med sidste bind i trilogien – Rosinkongen – men det er da også netop det, som gør Fredrik Sjöberg til et unikt bekendtskab; hverken han eller hans bøger kan kategoriseres. Til gengæld skriver han suverænt og formår både at trække de store linjer med den brede pensel og at beskrive de små detaljer som den fluesamler han jo er.

En ting får man dog svar på i Rosinkongen – nemlig hvad der skete med Sjöbergs fluesamling…

Rosinkongens hovedpersonen og helt i er Gustaf Eisen; videnskabsmand, regnormeforsker og eventyrer. Denne mand, som i barndommen var så skrøbelig at det ansås som uvist hvorvidt han ville overleve, kom nemlig til at leve et liv som savner modstykke i Sverige såvel som i Danmark. Han slog igennem som regnormeforsker og blev dermed forgænger for Darwin, som han i øvrigt korresponderede med, og han fik også tid til at indvie sin gamle ven August Strindberg i oliemaleriets mysterier. I 1870’erne rejste Eisen til Californien – ikke bare for at samle regnorme, han begyndte også at dyrke vin og skrev et epokegørende værk om rosinindustrien!

Men naturligvis er den egentlige helt i Rosinkongen forfatteren selv, mens Eisen mere fungerer som rejsekammerat gennem den eventyrlige og utrolige beretning. Rosinkongen fuldender trilogien og understreger at Sjöberg mestrer den svære kunst ikke at sige for meget. Det er originalt og fortryllende, alvorligt og vanvittig morsomt. Efter endt læsning er der kun én ting at gøre; at starte forfra! Fredrik Sjöberg (f. 1958) er uddannet biolog. Han er en kendt flueforsker og kulturskribent. Rosinkongen fuldender trilogien som blev indledt med Fluefælden og fuldt op med Kunsten at flygte.

ANMELDERNE SKREV
"...Sjöbergs sprog og stil er som skabt til at beskrive mennesker som Eisen; altid med på digressioner og farverige historier om kunstnere og forskere og med en helt særlig evne til at glide fra et emne til et helt andet, uden at læseren finder det abrupt eller underligt. Det er Sjöbergs force."
- 5 stjerner, Berlingske

"Fredrik Sjöbergs Gustaf Eisen-biografi er et herligt og charmerende bekendtskab."
- 4 hjerter, Politiken

"Rosinkongen er interessant og betagende læsning, som fuldender trilogien på charmerende vis."
- Litteratursiden

”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”

Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.

På væggen er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.