Søgeresultater: 17

"Jeg synes i grunden først, man lærer en egn at kende, når en digter har skrevet om den, befolket den med sine personer og indtryk..."

Sådan skriver Bjarne Nielsen Brovst i forordet til "Danske udkanter", som netop er en litterær rejseguide til steder i Danmark, der er blevet besjælet og for eviggjort af en digter eller to. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”
I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Titlen er præcis. Siden 1995 har Søren Ryge skrevet historier, især til Politiken, og med jævne mellemrum er de bedste af dem blevet samlet til en bog. I alt et par hundrede historier blev det til, som er blevet til en halv snes bøger, der tilsammen er solgt i flere hundred tusinde eksemplarer.

Nu er tiden inde til den store finale. Det bedste af det bedste. Det er småt og stort, reportager og portrætter, altid den ægte vare. Søren Ryge er ikke digter – han er historiefortæller.

Og specielt til denne bog har Søren Ryge afsluttet sine historier, hvor det er relevant. Hvad skete der med Pil og med Julius og Smeden og alle de andre?

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Lilian Munk Rösing har genbesøgt Kaplevej 97, en adresse med en særlig betydning for det erindrende jeg. Værelse for værelse bevæger forfatteren sig iagttagende gennem huset, som både er det konkrete hus på Kaplevej og det associationernes og erindringernes hus, det også er.
Først og fremmest er essayet et portræt af husets beboere, tre kvinder, der gjorde huset til et stemningsmættet hjem i tiden – også for den unge besøgende, som forfatteren engang var. Hvis man kan tale om sjælsøjne, er det med sjælsøjne, Lilian Munk Rösing tager Kaplevej 97 i øjesyn. Lilian Munk Rösing (f. 1966) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Men hendes interessefelt og emneområde overskrider litteraturen, hun har bl.a. også skrevet om film og billedkunst og det at lære at se. I 2018 udkom "Anna Anchers rum".

Naturen har livet igennem været et omdrejningspunkt for Søren Ryge Petersen. I denne bog skriver han for første gang om sin glæde ved naturen, lige fra han som knægt i det sønderjyske samlede på fugleæg, fiskede i vandhuller og satte en ære i som skolelærerens søn at være den bedste til botanik. Gennem en række personlige kapitler skildrer han fænomenet naturglæde på den særlige, sansemættede og livsbekræftende måde, som kun han kan gøre det.

Ud fra sit eget livs erfaringer reflekterer Søren Ryge over eviggyldige emner med kapitler som blandt andet: Den store sne, Barndommens blomster, Suset i fuglehjertet, Storkeglæde, Ingenting på bænken, Det store æbletræ, Fugletræk om natten.

Søren Ryge Petersen har nænsomt tilpasset bogens tekst til lydbogen, så den står skarpt også uden Johannes Larsens smukke tegninger, malerier og træsnit.

LEKTØRUDTALELSE
"Der vil være efterspørgsel efter denne bog ikke bare blandt Johannes Larsen-entusiaster og Søren Ryge-fans, men også blandt dem, der leder efter en god gave. Selv på bibliotekerne vil den formodentlig møde stor efterspørgsel. ... Ryge har formidabelt overblik over stoffet, og hans erindringer om fugle og natur strækker sig fra den tidligste barndom til det hans egen søn lærer ham om fugle. Belæst er han også, og hans brug af små, næsten glemte digtstrofer overgås ikke. ... Ubeskriveligt smuk bog, hvor Søren Ryge viser sig fra sin bedste side i sine kommentarer til Johannes Larsens kunst." - Lektør: Jørgen Bartholdy

I en stilistisk blanding af blandt erindringer, essays og digte, tegner standupkomiker Thomas Wivel et portræt af sit liv. Gennem Wivels humoristiske, reflekterende og til tider absurde syn på tilværelsen bliver hans verden formidlet til lytteren på fangende og underholdende vis. Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædender også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.

“Vi kører over Skjernådalen med oversvømmede enge på begge sider af vejen. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.”

Hvad ligger bag snakken om land mod by? Jyder mod Københavnere? Findes der en særlig vestjysk mentalitet, og hvor kommer den i givet fald fra? Har fortidens religiøse vækkelser haft betydning for udviklingen af det midt- og vestjyske industrieventyr? Hvem var Klit-Per og hvad er Vestjylland i dag? En overset tidslomme eller et højmoderne samfund forklædt som udkant? Og hvad med fremtidens udfordringer med klimaet og den grønne omstilling?

“Vestenvind” er en bog om Vestjylland og Danmark i går, i dag og i morgen.

Egon Clausen er født på en ensomt beliggende hedegård i Hemmet, ved Ringkøbing Fjord. Han har tilbragt størsteparten af sit arbejdsliv i København, hvor han i mange år har været redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har udgivet en lang række bøger og skrevet stribevis af kronikker, kommentarer og anmeldelser i landsdækkende dagblade. Hans vingefang spænder således fra missionshuset i Vestjylland til de kulturradikale saloner i København.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

I en række essays tager Sven Ove Gade læseren med på en guidede tur i den danske efterkrigshistorie. Det vil sige, det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvor besættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt.

Søren Krarup er indædt modstander af enhver form for idealistisk tænkning og siden slutningen af 1960’erne har han markeret sig som uforsonlig kritiker af kulturradikalismen inden for kunst, kultur, undervisning og politik.
I "Dansk genmæle", der rummer en række skarpe essays, trækker han endnu engang fronterne i kulturkampen op og kaster sig blandt andet over menneskerettighederne, Politiken, Hal Koch og den danske kulturkamp. Søren Krarup (f. 1937) er præst, forfatter og politiker. Han var gennem mange år sognepræst og kapellan ved Ribe Domkirke, og fra 2001 til 2011 sad han i Folketinget for Dansk Folkeparti. Søren Krarup har været redaktør for bladet Tidehverv og har et omfattende forfatterskab bag sig.

Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren: Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".