Søgeresultater: 60

Tredje bind i serien om fem voksne børn, der mødes ved deres mors begravelse. Trods det fælles udgangspunkt har de fem søskendes liv formet sig meget forskelligt. Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Olivia Grayson er en succesfuld forretningskvinde, som har kæmpet hårdt for at få sit møbel- og indretningsimperium op at køre. Hun har ofret meget for firmaets skyld og har ikke været en stor del af sine børns hverdag, da de var små.

For at kompensere for sit meget fravær i familien planlægger Olivia hvert år en ferie for alle, og denne sommer har hun arrangeret en drømmetur til Middelhavet om bord på en luksusyacht. Hendes yngste datter Cassie, som er musikproducer bosiddende i London, takker nej som alle de øvrige år. Den ældste datter Liz er aldrig trådt ud af sin mors skygge og forsøger at indfri sin drøm om at blive forfatter. Begge Olivias sønner, John og Philip, arbejder i firmaet, selv om begges hustruer ville ønske, de ikke gjorde. Med den franske riviera som smuk baggrund burde det blive årtiets bedste ferie, når Olivia samler børn, svigerbørn og børnebørn, men snart er luften fuld af bebrejdelser og misforståelser, inden alle kan rejse hjem derfra klogere på dem selv og deres nærmeste.

"Håbløse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren.

Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham.
Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.

Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Håbløse slægter" af Herman Bang indlæst af skuespiller og historiefortæller Vigga Bro.

Einar Már Guðmundssons livskraftige slægtskrønike fortæller den glemte historie om Islands fattige i det 20. århundrede.

Gennem tre generationer følger læseren en islandsk slægt fra tiden omkring århundredskiftet frem til 1930'erne, og spejlet gennem disse personer og deres individuelle skæbner er det samtidig beretningen om Islands hastige forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Barsk og uden omsvøb er det historien om bundløs fattigdom, arbejdsløshed og social forarmelse, men lige så vigtig er den poetiske og mytiske dimension, hele arsenalet af drømme, historier og religiøse og politiske visioner, der gør mennesker i stand til at overleve.

"Med årene går folk hen og bliver historikere, der renser deres fortid for begivenheder." Sådan ræsonnerer fortælleren et sted i den frodige beretning. Selv gør forfatteren det stik modsatte i denne rige og fabulerende roman, der er fyldt med alle de begivenheder og historier, der udgør kernen i al god fortællekunst: tragiske, opløftende, groteske og poetiske.

"Fodspor på himlen" er første bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Drømme på jorden" og "Navnløse veje".

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Einar Már Guðmundsson er et af Nordens største fortælletalenter med sin forening af realisme og poesi."
- Søren Vinterberg, Politiken

"Einar Már Guðmundsson skildrer den islandske underklasse så poetisk, at man pludselig føler gaderne i Reykjavik som verdens midtepunkt ... Man mærker suset af verdenslitteratur."
- Niels Fried-Nielsen, Aktuelt

Philipp har arvet sine bedsteforældres hus og bruger foråret og sommeren på at rydde op i familiens gemmer. Han er forfatter med et løst forhold til en gift meteorolog, og til trods for han forsøger at fortrænge familiens historie, trænger den sig på. Vi følger hans bedsteforældre med den stive patriark, hans forældre, hvor faren kæmpede for Hitlerjugend under krigen og hans egen situation, der på alle måder er uafklaret.

Vi har det godt er en roman om den hurtige nutid og den hårdnakkede fortid – en roman for familiemennesker og familiehadere.



Arno Geiger modtog i 2005 "Deutscher Buchpreis" for "Vi har det godt".

Synk ned i lænestolen og giv dig god tid, for så venter en stor læseoplevelse i denne østrigske slægtshistorie om en familie i 3 generationer fra 1938 til 2001. - Litteratursiden Arno Geiger (f. 1968) er en prisbelønnet østrisk forfatter. Han blev tildelt "Deutscher Buchpreis" i 2005 for "Vi har det godt".

Stella kommer til verden på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. Verdenskrig, og de første år af sit liv er hun omgivet af familie, tjenestefolk, naturen og dyrene. Hun er født til et liv som hjemmegående hustru og mor, men tiden er løbet fra de gamle mønstre, og langsomt begynder familien, der, foruden Stella selv, består af faderen Jakob, moderen Margrethe og brødrene Frederik og Jørgen, at gå i opløsning – og mens det sker, kommer de tre søskende hinanden nær – alt for nær.
Per Gammelgaards roman "Stella" er en fortælling om det tyvende århundrede og om en stærk og tillidsfuld kvinde, der opnår succes i livet, selvom begyndelsen har været svær.

Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…



I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.



"En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen.



Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uægte søn af arvingen til Barrington Shipping Line?



Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland?



Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland.

Lord Jeffrey Archer, født 1940 i London, England, har solgt 330 millioner bøger verden over. Archer er en mesterlig historiefortæller og holder sine mange læsere fanget med plottwists og cliffhangers.

Året er 2000, og Frankie elsker sit job som bestyrer af det elegante luksushotel Flanagans i London. Så længe hun har sin families opbakning og sit dyrebare team, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab vakler, en særlig betroet medarbejder tager sin afsked, og en lille dreng i en hjerteskærende situation får brug for hjælp, begynder hun at tvivle.
På den anden side af Atlanten har hendes søster, Billie, al fokus rettet mod sin skuespillerkarriere i Hollywood, der med nogle bump på vejen er ved at tage fart. Verden ligger for hendes fødder, men er hun åben for alt, hvad den har at byde på? Begge kvinder må sande, at livet er fuld af svære beslutninger, men at gode relationer er vigtigst af alt. Åsa Hellberg (f. 1962) bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 15 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udkommet på dansk. "Nye tider på Flanagans" er tredje og sidste bog i trilogien om hotellet Flanagans efter "Velkommen til Flanagans" og "Kvinderne på Flanagans".

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890’erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.
Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.
Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.
Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?

Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.
Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

"Hvad med i morgen?" fortæller historien om en pæn, borgerlig familie bag hvis noble facade, der sker mærkelige ting... En roman om hemmeligheder og om angsten for, at der går hul på al pænheden. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Mange af hans samfundskritiske tekster afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

I Lars Nielsens slægtsroman "Ulvegårdsslægten" føres vi igennem de skelsættende og dramatiske begivenheder i årene 1848-1864, hvor Danmark led nederlag til tyskerne, men samtidig gik fra blot et være en nation til at kæmpe sammen som en sammentømret familie.



Ulvegårdsslægten formår ligesom resten af landet at forblive tro mod sig selv og deres værdier trods de mange angreb udefra; slægten vokser, og hver nye generation repræsenterer et nyt håb for fremtiden. Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.