Søgeresultater: 23

Med udgangspunkt i København i midten af 1800-tallet, følger "Da dage blev til år" en embedsfamilies tilværelse i medgang og modgang, igennem politisk og social bølgegang og personlige op- og nedture.

"Da dage blev til år" er anden del af trilogien "De oprigtige", der består af tre bind. "De oprigtige" er en serie bestående af tre bind, der alle sammen følger en embedsfamilie i København i det 19. århundrede. Trilogien består af "Kopisten" (1979), "Da dage blev til år" (1981) og "Den oprigtige" (1984). Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Kontorchef i kulturministeriet Charles Dehn og hans familie er centrum for begivenhederne i romanen "Den oprigtige", der omhandler de kulturelle og politiske strømninger, der skete i Danmark i perioden 1860-1872.

"Den oprigtige" er tredje bind i serien "De oprigtige" af Jørgen Mathiassen. "De oprigtige" er en serie bestående af tre bind, der alle sammen følger en embedsfamilie i København i det 19. århundrede. Trilogien består af "Kopisten" (1979), "Da dage blev til år" (1981) og "Den oprigtige" (1984). Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslut-ter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den vok-sende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

Efter afslutningen på Karl Gustav-krigene 1660 har Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge til den svenske overmagt, og i den skånske befolkning er forvirringen stor. Nu skal man pludselig opgive sit tilhørsforhold til Danmark og i stedet finde sig til rette med at være svensk.

Boel lever med sin familie på en gård i det østlige Skåne. Efter at hun som ung pige blev bragt i ulykke af sønnen på det gods, hvor hun tjente, blev der arrangeret giftermål med Malte, en lokal bonde, som har været hende en kærlig ægtemand, der også har taget sig godt af godsejersønnens barn, Tue. Sammen får Boel og Malte tre sønner, men især den næstældste, Henrik, føler sig tilsidesat og skaber ufred i familien, og da Tue som den eneste får mulighed for at studere, bryder hadet ud i lys lue.

Samtidig har Danmark ikke opgivet at vinde de gamle områder tilbage, og da Christian V i 1675 indleder et nyt felttog, bliver Skåne offer for plyndrende og hærgende soldater. For Boel og Malte er der knap til dagen og vejen, og snart må de også opleve den ulykke at se deres fire sønner drage i krig - og ingen vælger samme side. Mens Tue bliver livlæge for den danske konge, sværger Henrik den svenske konge sin troskab, og de to yngste, Lave og Bjarke, melder sig til forskellige friskyttekorps.

Boel kan kun magtesløs afvente den dag, da nogle af hendes sønner vil stå over for hinanden på kamppladsen ...

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

Ejnar Mikael Hjordt var en helt almindelig mand, der havde helt almindelige problemer med penge, kvinder og politik. Og så var han alligevel helt sin egen. En drømmer og en stræber. Mens Danmark blev forvandlet fra knaphed til velstand og overflod, kæmpede Nørrebrodrengen sig op i samfundet. Fra at være bud og arbejder blev han butiksdrivende på Værnedamsvej på det fine Frederiksberg. Han bragte sig i øjenhøjde med alle det tyvende århundredes sociale kampe; han organiserede cykelbudene, han kæmpede for Socialdemokratiet, for de lokale handlende, for pensionisterne. Han drømte og kæmpede, han skrev digte, redigerede blade, han skrev Frugthandlermarchen, men først og sidst søgte han efter kærligheden, som han omsider fandt i sin elskede Johanne. Inger-Lise Hjordt-Vetlesen har skrevet historien om Ejnar og Johanne. Om sin far og mor. En fortælling fra det tyvende århundrede, og samtidig en fængslende historie der fortæller om udviklingen af det moderne Danmark, og om velfærdsstaten, der næsten symbolsk ender på plejehjemmet sammen med Ejnar. Inge-Lise Hjordt-Vetlesens fortælling føres frem til den absolutte slutning. Hendes kilder er hendes egne og familiens erindringer, men først og fremmest Ejnars dagbøger.

FAMILIEN BRUCHFONTAINE er en historie om en ­familie, der ikke går på kompromis. Det er en fortælling om pligt og ære og det selvbedrag, der er nødvendigt, når familie­historien skal fortælles, og den indeholder adskillige skeletter.

Efter reformationen og nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet i Danmark rykket længere ud på Herrens mark.
I GUDRUNS ARV følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene omkring 1550. Forfatteren tegner et uroligt billede af Danmark – et hver-dags-Danmark, hvor det er kvindernes perspektiv og liv, der dominerer.
Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Han har imidlertid et alvorligt problem, som han må have hjælp til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe ham i smedjen, i huset – og i sengen.
GUDRUNS ARV er en selvstændig fortsættelse af DE TAVSE VIDNER, der udkom i 2015. Tidens sociale og religiøse spændinger skildres intenst og levende i Marianne Jørgensens roman, der handler om alt mellem liv og død, mad og sygdom, sejlads, sex – og børnefødsler ikke at forglemme.

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Krigens tid følger de to barndomsvenner og deres efterkommere helt tilbage fra krigen i 1864 frem til nu, hvor den enes barnebarn deltager i krigen en i Afghanistan. Krige har trukket dybe spor i slægten.

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Pressen skriver:

»Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« 
*****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad 

››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹
  ?  Marie Louise Kjølbye, Information 

»Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« 
– Birte Weiss, Weekendavisen 

››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« 
*****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis 

»Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.«
***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau 

Pelle vokser op i et arbejderhjem i Brønshøj i efterkrigstidens Danmark. I hans familie er der ikke tradition for, at man går i gymnasiet eller på universitetet, men ikke desto mindre er det den vej, Pelle vælger. Det andet bind i trilogien "Fjerne mål" følger Pelle i årene 1967, 1972, 1977 og 1982. Under "kærlighedens sommer" i 1967 er Pelle optaget af vietnamkrigens uretfærdighed, men dog endnu mere interesseret i sin forelskelse i Tulte.



Da Pelle bliver far til Dunja, ser han anderledes på verdenssituationen og engagerer sig i kampen mod atomkraft. Hans kone melder sig til gengæld ind i Danmarks kommunistiske parti, hvilket fører til spændinger i hjemmet. Gennem Pelle oplever vi den store frygt for, at den kolde krig skal til at varme op i starten af 1980‘erne, og hele folkestemningen skinner igennem i den nu voksne mands historie. Arne Herløv Petersen (f. 1943) er en dansk forfatter og oversætter. Han er uddannet cand.phil. i historie og arbejdede i mange år som journalist. Arne Herløv debuterede i 1962 med digtsamlingen "Digte" og har efterfølgende udgivet en perlerække af digtsamlinger, novellesamlinger og romaner.