Søgeresultater: 150

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".
Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne Laurbær i 1973 for Egoisterne.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. Se os danse er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, De andres land, som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

I årevis har en løgn ventet på at se dagens lys. Journalisten Jessie Daly vender hjem til fødebyen Clooneven efter at have gjort sig selv til grin på nationalt TV. Hun må bide al skam i sig og tage et job i sin søsters café for at betale gæld af. Hun føler, hun har mistet alt. Tilfældigvis kommer Jessie på sporet af en anden ung kvinde, der 200 år før under Hungersnøden i Irland, også mistede alt, og hun bliver optaget af at kortlægge hendes skæbne. På den anden side af Atlanterhavet i Boston er endnu en ung kvinde, Kaitlin, gået i gang med at opspore sine irske forfædre og snart flettes trådene sammen og afslører chokerende detaljer om fortiden, som stadig giver genklang i nutiden.

”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”
– The New York Journal of Books

Lucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.

Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …

Mindernes hus er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.

Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Vic, Kaya, Vigga og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.

På Langelands Efterskole møder Vigga Kat, men det er først, da de starter i gymnasiet, at de indleder et forhold. De har det begge svært med ord. Kat vil ikke bruge ordet kærester, og Vigga vil ikke bruge ordet lesbisk. Og så møder hun Rasmus, som også er sød. Det gør det ikke mindre forvirrende.

De tre venner, Robert, Marc og Rikke, er vokset op i skyggen af svigt, misbrug og vold. Da en af dem bliver fundet brutalt myrdet, efterlades de andre i en verden af kaos og hævn. Historien forvandler sig til en desperat jagt efter den skyldige, og vejen mod sandheden viser sig at være fyldt med farlige hemmeligheder og fortidens stemmer. Men alt er ikke umiddelbart, hvad det ser ud til at være, og deres moralske grænser skubbes længere og længere, imens deres indre dæmoner truer med at udslette den virkelighed, de har tilbage.

En hjertegribende, medrivende fortælling om den ubrydelige kærlighed mellem en mor og hendes barn i et samfund, der er ødelagt af frygt og had.
Tolvårige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige, men ulykkelige far, en tidligere lingvist som nu ernærer sig som bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird ved, at han ikke skal stille for mange spørgsmål, aldrig må stikke for meget ud, altid skal holde sig til. I ti år har loven om beskyttelse af ”amerikansk kultur”, der opstod i kølvandet på økonomisk usikkerhed og uro i samfundet, domineret familiens liv. Lovgivningen tillader at dissidenters børn kan tvangsfjernes, og biblioteker er blevet nødt til at fjerne bøger, der kan opfattes som upatriotiske, fra hylderne. Heriblandt er Birds mors digtsamlinger. Kinesisk-amerikanske Margaret forlod familien, da Bird var ni år gammel.
Bird har lært at tage afstand fra sin mor og hendes digte. Han kender hverken til hendes arbejde eller forklaringen på, hvorfor hun er væk, og han ved bedre end at spørge. Men da han modtager et brev med en kryptisk tegning, begynder hans søgen efter hende. Rejsen går tilbage gennem de mange eventyr, hun fortalte ham som barn, via et hemmeligt netværk af bibliotekarer, ind i tilværelsen hos forsvundne børn, og til sidst til New York, hvor en sidste modstand måske er, hvad der skal til for at forandringens vinde endelig blæser.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham. Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og litterær oversætter. I 2016 udkom romanen "Haabet" om slavetiden i Dansk Vestindien og blev nomineret til Politikens Litteraturpris og DR Romanprisen. "Peters kærlighed", en roman om Peter von Scholten, udkom i 2017, og i 2018 fulgte "Faith" der er sidste bind i Mich Vraas roste og prisnominerede romantrilogi om Dansk Vestindien. Nogle af tidens største engelske og amerikanske forfattere er kommet på dansk i Vraas oversættelse, blandt andre Ernest Hemingway, John Williams, Anthony Doerr, Jonathan Franzen og Don DeLillo. Mich Vraa modtog i 2014 Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

New York, 1937. Clara og Madeleines bedstemor Violet ligger for døden, og det får de to søstre til at tilsidesætte deres forskelligheder for at opfylde hendes sidste ønske: at rejse tværs gennem Europa for at levere tre afskedsbreve til bekendte, som Violet ikke har set siden sin rejse dertil fyrre år forinden.
Pligtopfyldende Clara ser turen som en ubelejlig ekskurs inden brylluppet med millionæren Charles Hancock, mens den spirende journalist Madeleine øjner muligheden for at rapportere om den voksende trussel i Tyskland og Mussolinis Italien.
Søstrene er i konstant strid med hinanden fra ombordstigningen på den luksuriøse Queen Mary og rejsen med Orientekspressen til opholdene i Paris og Venedig. Men da de når til Wien for at levere det sidste brev, truer gamle hemmeligheder med at spolere deres gryende forsoning.
Tre afskedsord er en rørende rejse over oprørte farvande og gennem et Europa i forandring. Det er en fortælling om søskendekærlighed i skæbnens time og om at rette op på fortiden, før det er for sent.

”Klimapolitiet” er en ny spændingsroman, som foregår et stykke ude i fremtiden. Klimaændringerne er for alvor begyndt at slå igennem med oversvømmelser og ekstreme temperaturer. Strømmen af klimaflygtninge fra Mellemøsten og Afrika er eksploderet, og de europæiske regeringer er handlingslammede. En organisation ved navn Klimapolitiet tager magten og gør det beskidte, men “nødvendige” arbejde: At bekæmpe flygtningene med alle midler ud fra tankegangen: “Det er dem eller os”. Hovedpersonen, Markus Schmidt, arresteres og tvinges til at deltage i massakrer på flygtninge. Han kaster sig derefter ud i en række hæsblæsende forsøg på at afsløre Klimapolitiets gruopvækkende metoder sammen med den britiske journalist, Heather Aldridge. I en omtale af romanen skriver Claus Brask, cand.mag i dansk og engelsk.: ”Romanens pointe er, at vi vil give afkald på humanismen til fordel for en kynisk, nødvendighedens politik for at redde os selv. De højere temperaturer er ikke kun et spørgsmål om ændret vandstand og afsvedne afgrøder. Den største fare er måske den forandring, som bemægtiger sig vores menneskesyn!” Kim Engelbrechtsen er uddannet journalist og har arbejdet hos bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Illustreret Videnskab, I Form og Scleroseforeningen. Han har tidligere skrevet Lev stærkt - dø naturligt – om unge og selvmord Ekstra Bladets Forlag, 2004, En farlig ferie, Cadeau, 2010, Mani og depression, Siesta, 2015 samt Lindhardt og Ringhof (E-bog og lydbog), 2016, og han var desuden redaktør på bogen Kørestol-og hvad så? Cadeau, 2011

I første bind af Alberte-trilogien møder vi den unge Alberte, som vokser op i en lille by i det nordlige Norge. Alberte fryser altid, for vinteren i nord er isnende, familien er fattig og skal spare på brændet. Og dertil kommer, at der ikke er særlig mange varme følelser i hjemmet mellem forældrene og børnene. Kun mellem Alberte og hendes bror Jakob er der ægte følelser. Alberte er knuget – af familien, af sit eget forpinte sind og af samfundets normer for, hvordan kvinder skal opføre sig. Alberte vil væk, men hun ved ikke hvordan. Om forfatteren: Sara Fabricius (1880-1974) voksede op i Tromsø i Nordnorge. Som 24-årig rejste hun til Paris for at udvikle sig som maler. Hun fik en søn med den svenske kunstner Anders Jönsson, som hun blev skilt fra og flyttede efterfølgende til Sverige. Her begyndte hun at skrive, under pseudonymet Cora Sandel.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.