Søgeresultater: 187

Halvbroderen er en stort anlagt roman om fire generationers liv i Oslo i anden halvdel af det 20. århundrede. Nutidshistorien tager sin tragiske begyndelse på befrielsesdagen i maj 1945 hvor den unge Vera bliver voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred, en utilpasset dreng med et tidligt udviklet blik for løgnen i verdenen omkring ham.

Et par år efter Freds fødsel bryder en mand igen ind i kvindefællesskabet på Kirkevejen: den charmerende fantast Arnold hvis fysiske mangler opvejes af hans talent for blændværk og bedrag. Med ham får Vera sønnen Barnum der igennem hele sin opvækst nærer en angstblandet kærlighed til sin halvbror.

Det dobbelttydige forhold mellem bokseren Fred og drømmeren Barnum, præget af lange perioder af tavshed og fravær, er et hovedtema i romanen, der handler om menneskelig opløsning, splittelse og længslen efter at blive hel.

Halvbroderen er stor fortællekunst, en dybtloddende og hemmelighedsfuld fortælling om savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst.

- Vinder af "Nordisk Råds Litteraturpris 2002"

"Det er konstant imponerende. Og i passager hjertegribende." - Bjørn Bredal/Politiken

"Romanen er lidt af en tryllekuffert, hvor åbningen af hvert kapitel, der har parentetiske titler, byder på overraskelser af fravær og nærhed i en gedigen prosa med sindrige dialoger i en dansk oversættelse, som også er bifald værd." - Torben Brostrøm/Information

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Norske Anne B. Ragdes hyldest til sin danske mor, Birte, som døde i 2013 – et farverigt portræt af en stærk og kompromisløs alenemor og en gribende roman om livsmod og trods. Jeg har et tæppe i tusinde farver er beretningen om Birte, der tager job som maskinfører på en plasticposefabrik for at forsørge sine døtre og som besidder en enestående evne til at trylle overdådige måltider ud af et tomt spisekammer. En kvinde med en stor, men ubenyttet intellektuel kapacitet og en usvigelig tro på højresiden i norsk politik.

Med humor og kærlighed skildrer Ragde gode og onde dage fra opvæksten i Trondheim, fra årene omkring forældrenes voldsomme skilsmisse til årene, hvor hun selv flytter hjemmefra og stifter familie. Romanen rammes ind af moderens sidste tid som alvorlig syg. Vi møder Birte som plejepatient i en tid som – trods Annes og hendes søsters kamp med systemet - blev stærkt præget af sundhedsvæsenets manglende ressourcer.

Jeg har et tæppe i tusinde farver er en hjertevarm fortælling om både taknemmelighed, afsavn og ukendt længsel. En roman, der sammen med Arseniktårnet og En tiger for en engel også fortæller brudstykker af Anne B. Ragdes egen livshistorie.

Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse.
Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

Advokaten Finn rejser med toget tilbage til byen, hvor han voksede op, for at begrave sin mor. På stationen står hans indesluttede bror og venter. I barndomshjemmet sidder faren med sin unge kinesiske kone og laver ingenting. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Finn føler, at det var ham, der kendte moren bedst. Men ved Finn, hvordan og hvorfor hun døde? Og hvordan hendes liv har været? Jeg kunne finde hjem i blinde er et bevægende portræt af forholdet mellem en søn og hans mor og samtidig en burlesk komedie om liv og død, der kan minde om Anne B. Ragdes bøger.

Tori er født i 1936, hun er enebarn og arving til slægtsgården Lande uden for Sandefjord. Toris forældre er stærkt knyttede til gården, og forventningerne til datteren er store. Men også Tori stiller store krav til livet - og i det øjeblik, hun møder Halldor Gislason, ved hun, hvad hun vil. Tori er en roman om mennesker, der hører til. Det er en roman om mennesker, der på godt og ondt har rødder. Anne Karin Elstad fortæller om slægtsstolthed og om de traditionsbundne holdninger, der i generationer har præget de norske bondesamfund. Men bogen er mere end det: Tori er en tidløs fortælling om kærlighed og sorg og om livets ret til at stille forventninger. Copyright © Anne Karin Elstad og H. Aschehoug & Co. 2003 Oversat af: Jan Hansen fra: Odel Romaner, Skønlitteratur

Valdemar Vågen er en succesrig direktør, der befinder sig midt i livet. Han er single, arbejde er hans eneste hobby, firmaet hele hans verden. På vej til arbejde kører en elbil en dag ind i Valdemars cykel. Da han vågner, ligger han på hospitalet med en brækket skulder. Hvad nu? Hvad med firmaet? Hvordan skal de klare sig uden ham?
Skulderoperationen trækker ud, og langsomt begynder Valdemar Vågen at falde til blandt de søde sygeplejersker og sine medpatienter på hospitalet. Så godt, at han ikke vil hjem. Alt handler nu om at udtænke en plan, der kan forhindre hans udskrivelse.
"Manden der faldt af cyklen og vågende i Paradis" er en parodi på det hektiske stræberliv, hvor magt og penge har taget overhånd. En morsom og satirisk hverdagskomedie med stof til eftertanke.

"Satire i verdensklasse" – Tor Åge Bringsværd Roger Pihl (f. 1954) er en flittig forfatter og samfundsdebattør. Han arbejder også som ghostwriter, litteraturkonsulent, klummeskriver, fagredaktør på "Store norske leksikon", iværksætter, tekstforfatter og rejseleder. Han har tidligere været leder af et reklamebureau og arbejdet som art director og forlagsredaktør. Pihl er en stor naturelsker og dyreven og bor i Oslo med sin hustru og to katte.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.

De usynlige er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling.

Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere.

Pressen skriver:

»De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«
*****- Søren Kassebeer, Berlingske

»Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«
*****- May Schack, Politiken

»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«
- Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

I Byens spor 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende og tankevækkende afslutning på et storværk i norsk litteratur.

Imponerende, velskrevet og læseværdig roman * * * * * * VG Sævareid skriver lysende godt om alt det usagte mellem Eivor og Finn, 50’ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker, som er ’fanget’ på Svalbard i de hårde vintermåneder. VG Polarnatten er et mesterstykke om naturens ubønhørlige sider. 1.260 kilometer over polarcirklen er året delt mellem lys og mørke. Det er vinter i 1950’ernes Longyearby. Et lille samfund omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse vidder af sne. Døgnet rundt knirker sorte kulvogne i svævebanens ståltrosser på vej fra minen og ned til kysten, hvor lasten hober sig op til forårets komme. Eivor er tilflytter i kulminebyen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagene er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed. Et ulmende ubehag ved mørket og kulden bevæger sig støt ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid ender en ven af familien i en dyb – og farlig – krise og må indlægges imod sin vilje. Situationen forstærker Eivors desperation og spæder til en voksende uvilje mod ægtemanden. Alting er som permafrosten, der presser på fra husenes underside og sagte, men sikkert sprænger sig vej op fra dybet. HEIDI SÆVAREID (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 fik hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er tre gange blevet nomineret til den prestigefyldte Brageprisen for sine ungdomsromaner.

Eva overlever et drabsforsøg hjemme i sin egen stue. På gulvet ved siden af hende ligger en død mand, hun ikke kender, og i entreen sidder en skrækslagen otteårig pige. Peter er en stille og knuget mand. Han hæver et stort beløb i kontanter og forsvinder sporløst. Halvandet år ­senere er der endelig livstegn fra ham, der leder til en kædereaktion af hændelser, som får grusomme konsekvenser for hans nærmeste – og ikke mindst for ham selv. Lille-Chris vokser op i et mørkt og dysfunktionelt hjem, der er præget af en drukneulykke, som fandt sted lige efter hans fødsel. Han udvikler et usædvanligt forhold til liv og død og til andre mennesker. Men han lærer sig selv at opføre sig som alle andre, så han i fred og ro kan gøre det, han bedst kan lide: at slå ihjel. GALGENS BOG er en på samme tid rørende og kulde­gysende thriller om arv og miljø.