Søgeresultater: 10

"Magret er andet bind i Anne Karin Elstads store firebindsværk om folkene på Innhaug. Det er en stor slægtsroman, der loyalt skildrer virkelighed og drømme i 1800-tallets bygdesamfund på Innhaug. Hemmeligheden bag Elstads succes er, at hun er i stand til at skildre mennesker, så de fremstår med universelle, almengyldige følelser. I Magret er vi i 1818. Oline har fået datteren Magret uden for ægteskab, og hun indser, at det er umuligt at beskytte pigen mod landsbybørnenes hån og spot. At hun kun er en horeunge. Forholdet mellem mor og datter gør ikke omstændighederne bedre. Læseren følger Magret gennem skoletiden og i ungdomsårene. Sikkert er det, at Magret fyldes med trods og hævnlyst. Men også af en stor længsel efter kærlighed og venskab. ""Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang."" May Schack, Politiken, om Folkene på Innhaug "

"Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren - således også på Innhaug, som er en af de bedste gårde i bygden. Vi er i Trøndelag, langt oppe i Norge, her foregår Anne Karin Elstads storslåede romaner om folkene på Innhaug. Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner, Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Størst vægt i det storslåede epos om folket på Innhaug har dog skildringen af Oline og hendes store kærlighed. Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976 "

Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.

Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP:


"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
seks hjerte, - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

"Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende."
- Berlingske Tidende
seks stjerner

Halvbroderen er en stort anlagt roman om fire generationers liv i Oslo i anden halvdel af det 20. århundrede. Nutidshistorien tager sin tragiske begyndelse på befrielsesdagen i maj 1945 hvor den unge Vera bliver voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred, en utilpasset dreng med et tidligt udviklet blik for løgnen i verdenen omkring ham.

Et par år efter Freds fødsel bryder en mand igen ind i kvindefællesskabet på Kirkevejen: den charmerende fantast Arnold hvis fysiske mangler opvejes af hans talent for blændværk og bedrag. Med ham får Vera sønnen Barnum der igennem hele sin opvækst nærer en angstblandet kærlighed til sin halvbror.

Det dobbelttydige forhold mellem bokseren Fred og drømmeren Barnum, præget af lange perioder af tavshed og fravær, er et hovedtema i romanen, der handler om menneskelig opløsning, splittelse og længslen efter at blive hel.

Halvbroderen er stor fortællekunst, en dybtloddende og hemmelighedsfuld fortælling om savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst.

- Vinder af "Nordisk Råds Litteraturpris 2002"

"Det er konstant imponerende. Og i passager hjertegribende." - Bjørn Bredal/Politiken

"Romanen er lidt af en tryllekuffert, hvor åbningen af hvert kapitel, der har parentetiske titler, byder på overraskelser af fravær og nærhed i en gedigen prosa med sindrige dialoger i en dansk oversættelse, som også er bifald værd." - Torben Brostrøm/Information

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Advokaten Finn rejser med toget tilbage til byen, hvor han voksede op, for at begrave sin mor. På stationen står hans indesluttede bror og venter. I barndomshjemmet sidder faren med sin unge kinesiske kone og laver ingenting. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Finn føler, at det var ham, der kendte moren bedst. Men ved Finn, hvordan og hvorfor hun døde? Og hvordan hendes liv har været? Jeg kunne finde hjem i blinde er et bevægende portræt af forholdet mellem en søn og hans mor og samtidig en burlesk komedie om liv og død, der kan minde om Anne B. Ragdes bøger.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.

Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, var han ledsaget af sin hustru Gertrud og deres fire børn. Det er om deres, familiens, liv og om Grønland, Linda Lassen har skrevet en gribende roman. Første del foregår i Nordnorge. Gertrud Rask bliver født (1673) og vokser op som lensmandsdatter i et lille bondesamfund. Som 33-årig møder hun den meget yngre teolog Hans Egede og bliver gift med ham. I det første embede føder Gertrud parrets fire børn, og Hans Egedes drøm om at tage til Grønland – som missionær – tager form. Romanens anden del foregår i Grønland og er fortalt i tilbageblik af den yngste datter Petronelle. Hun er fem år, da familien ankommer til Håbets Ø, og 20, da de forlader Grønland. Da Gertrud dør i 1735, er de fleste grønlændere i kolonien døde af kopper. På regnebrættet var familiens liv og virke i Grønland således ikke nogen succes efter en moderne målestok. Linda Lassen viser imidlertid, at det virkelige liv er sammensat, og at Hans Egede og hans familieliv i rigt mål rummede det hele - også tro, håb og kærlighed.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

"Et nyt rodfæste er tredje bind i Anne Karin Elstads romanserie om folkene på Innhaug. Året er 1834, og der er blevet trangt i bygden, så trangt at Magret og hendes mand Erik bestemmer sig for at flytte. Det er en stor beslutning, men de har fundet god jord og en gård langt fra Innhaug, på Møre-kysten. Et nyt rodfæste handler om kamp for tilværelsen, om fælles slid og indsats, om livet som tilflyttere. Ikke mindst handler romanen dog om det ægteskabelige samliv. I romanerne om folkene fra Innhaug er der stærke følelser og dramatik, der er natur og bøvl, sorg og glæde - alt sammen fortalt med stor livsfylde og med detaljer, der gør den kulturhistoriske ramme levende, og på en forunderlig måde med stor appel til moderne nutidslæsere. ”Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang.” May Schack, Politiken om Folkene på Innhaug "