Søgeresultater: 11

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.

Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt.
"Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien.

"Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen

"Den svenske Knausgård." – Børsen Alex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Bizarre fortællinger er ti uforudsigelige historier, som  kombinerer urovækkende surrealisme med poetisk skønhed. En stavefejl på et henkogningsglas for fatale konsekvenser, i 1600-tallets Polen vækker fundet af mosdækkede plantefolk afsky og fascination, og blandt kinesiske bjergtempler søger en europæisk mand sandheden om sit transplanterede hjerte. Hver af historierne er som et kikhul ind til en virkelighed lige bag vores, hvad enten de foregår i genkendelige rammer eller på steder, som ikke figurer på noget landkort.

Bizarre fortællinger spænder geografisk og tematisk vidt og viser hvorfor Olga Tokarczuks forfatterskab er så enestående. Fortællinger demonstrerer Tokarczuks formidable evne til at jonglere med stilarter og kombinere det magiske, det komiske og menneskesindets mørke.

Hvad stiller man op, når man bliver anklaget for vold overfor sit eget barn? Skolelæreren Lotte får et opkald fra kommunen med mistanke om, at hun har slået sin søn. Selvom kommunen tror, at der er tale om chikane, så har de rettet blikket mod familien, og Lotte tvivler mere og mere på sin rolle som mor i takt med, at eksmanden presser hende der, hvor det gør mest ondt. Digtromanen skifter mellem tre tidsspor. Fra nutidens kamp om børnene kommer vi tilbage til dengang, Lotte møder børnenes far, hvor hun lader sig overbevise om, at hun har fundet manden i sit liv. Bogens tredje spor handler om Lottes opvækst i en familie med fysisk og psykisk vold, hvor hun skal være sød og finde sig i hvad som helst, mens forældrene kan sole sig i at tage sig af udsatte børn. Der er nogen der siger er en digtroman om, hvordan man finder troen på sig selv, mens man bliver pillet fra hinanden med brutal manipulation i de nærmeste relationer. Anne Zenon, f. 1974, debuterede som forfatter med digtromanen Ikke noget at tale om, en rapkæftet digtroman om skilsmisse, krise, moderskab og dysfunktionelle familierelationer. Bogen blev flot modtaget og var nomineret til årets debutant. Forfatteren er optaget af de nære relationer, og hvordan sproget ikke altid kan bruges til at tale sammen. I Annes nye bog demonstrerer hun, hvor stor en fortælling, der kan ligge i bogens korte linjer og ikke mindst mellem dem.

En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store. Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.   Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har? Kendetegnende for forfatterskabet er Vibeke Marx’ sociale indignation og skarpe blik for de skæbner, der ofte forsvinder i det store billede. ANTON er en selvstændig fortsættelse af romanen JORD OG HJERTE.

Mr. Peardews arkiv for tabte ting er en vittig og vis roman om at miste alt fra puslespilsbrikker og paraplyer til arvestykker, minder og endda sig selv – men også om at søge og genfinde det hele på de mest uventede måder. 
I Anthony Peardews hus gemmer der sig et arkiv for tabte ting, som han har mødt på sin vej. Nu befinder han sig i sit livs efterår, og det går ham på, at det endnu ikke er lykkedes ham at genforene tingene med deres ejere.
Han testamenterer derfor sit hus, alle dets genstande og missionen til sin husholderske, Laura, som er i gang med at komme sig oven på en slem skilsmisse. Men opgaven er enorm, og arkivet viser sig at rumme skæbnesvangre tab, som gør det svært for levende som døde at finde fred.

”Da jeg var barn, elskede jeg ældre mænd, og jeg kunne mærke, at de også elskede mig.” Sådan begynder vores skarpsindige kvindelige fortæller – en populær 58-årig lektor i engelsk, hvis karismatiske mand og kollega er suspenderet, mens det bliver undersøgt, om han har haft upassende forhold til sine tidligere studerende. Parret har altid haft en aftale, når det kom til udenomsægteskabelige forhold, men med de nye beskyldninger er livet blevet langt mere besværligt for dem begge. Og da vores fortæller samtidig bliver mere og mere erotisk betaget af Vladimir, en gift, prisbelønnet, ung romanforfatter, der netop er an kommet på campus, er ægteparrets fælles tilværelse tæt på at bryde i brand. Med denne modige, provokerende og ualmindeligt selvsikre debut tager Julia May Jonas os med ind i et sprængfarligt område, hvor moralske grænser støder sammen med det menneskelige hjertes drifter. Vladimir er en stærkt underholdende og sort humoristisk pageturner, der giver et nuanceret indblik i vores tidspersonlige og politiske minefelt og det grå område mellem magt og begær. ”Romankunst af fineste karat” – Kristeligt Dagblad ”Hold op en vanvittig, intelligent og provokerende debutroman!” – Bogblogger.dk

Et mystisk hus, to gamle dagbøger og syv logerende med dybe hemmeligheder …

Efter at hendes liv er gået i tusind stykker, ankommer Madeline Hart til sine bedsteforældres faldefærdige ejendom i Louisiana. Huset har sin egen personlighed: Trappetrinnene knirker, messingvandhanen drypper i det gamle badekar, loftsbjælkerne jamrer, når natten nærmer sig. Stedet er lige så udpint, ensomt og plaget, som Madeline selv er, og det har noget på hjerte. Men først da Madeline opdager husets magt over de mennesker, som tilbringer natten under dets tag, er hun villig til at lytte.
Fire måneder senere slår hun dørene op til sit nye pensionat, ”Tomme Nætter”. Men hvis hun tror, at tingene bliver lettere nu, tager hun grueligt fejl. For alle de logerende forfølges af dæmoner, og selvom spøgelserne holder sig i ro om natten, vågner de igen ved daggry.

SAMLEREN AF DE TOMME NÆTTER er en historie fyldt med magi, forviklinger, tragiske skæbner, romantik og – frem for alt – håb.
For det hus, som ikke lader folk drømme om natten, giver dem troen på deres livsdrømme tilbage.
 

Dansk debutroman om at vokse op mellem to kulturer og usynlig social kontrol. Lina vokser op i Kolding hos sin mor sammen med sin tvillingebror Ivan. Moren har flere jobs for at forsørge den lille familie og forsøger samtidig at bevare sin værdighed i det kurdiske samfund, der fordømmer hende for at have ladet sig skille fra sin voldelige mand. Allerede som barn føler Lina sig klemt mellem det danske samfund og sin kurdiske baggrund, men efterhånden som hun bliver ældre, virker kampen for at finde sin egen plads næsten umulig. For selvom hun ikke går med tørklæde, og hendes kærlige mor giver hende en vis frihed, er det stadig afgørende for hendes families ære og Linas fremtid, at hun bliver ved at være ”en god pige”. En god pige, der ikke drikker, ikke fester og i hvert fald ikke har kærester. Og selv når ingen kigger, får Linas indre stemme hende til at føle sig forkert –både blandt danskerne og i sin kurdiske familie. Gode piger drømmer ikke er en roman om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med tanken om, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. ”Nadia Kakasur kan skrive om usynlig kontrol, så man virkelig mærker, hvad det er” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Velskrevet, skarp og i højeste grad relevant” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Bogmarkedet ”En solid romandebut” – Bogblogger.dk

Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.
Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.
Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.
Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.
Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.