Søgeresultater: 57

En sjov, intens, rørende og sært livsbekræftende bog om ferier. Ferier som en slag livets sorte huller, hvor fortælleren Lone "som damp fra en gryde kartofler" kan lade forestillinger, tanker og fragmenter strømme ud. De handler om hende selv og kæresten og deres lille datter, om mor, mormor og fætter Bjarne, om søsteren, vennerne og veninderne.

Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016)

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016)

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016)

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016)

»Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.«
– Sæby Folkeblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)

“At dele soveværelsesvæg med min bedste ven – som jeg troede, jeg var forelsket i – bliver
enten virkelig fedt eller virkelig forfærdeligt.”

Da Poppy vender tilbage til England efter seks år i udlandet, glæder hun sig til at genoplive venskabet med sin barndomsven Booker.

Booker har aldrig forstået, hvorfor Poppy rejste så abrupt, men han er lykkelig over at have fået sin bedste ven tilbage. Så da hun mangler et midlertidigt sted at bo, tilbyder han hende at flytte ind hos ham.

Poppy siger ja, for Booker ved jo ikke, at han knuste hendes hjerte dengang, og desuden er hun jo ikke forelsket i ham længere. Vel? Men det går hurtigt op for Poppy, at fortiden er svær at begrave, ligesom Booker aldrig før har været opfyldt af så modstridende følelser. For Poppy er ikke længere den lille pige med rottehaler, som han legede med som barn. Hun er nu en voksen kvinde. Og en superlækker en af slagsen.

At falde for sin bedste ven er en skræmmende tanke, for venskabet med Poppy betyder alt for Booker. Men måske er det på tide at gå efter noget mere? Måske er det på tide at satse alt?

Sats alt er den tredje, selvstændige sportsromance i Harris Brothers-serien.
 

“Sats alt er en sportsromance, som helt sikkert vil få dit hjerte til at banke!” – BOOKS AND BOYS BOOK BLOG

“Amy Daws kombinerer romance, sport og fantastiske familiedynamikker i sjove og romantiske historier. Konflikt. Humor. Kærlighed. Begær. Det hele er en del af hendes magi.” – BEWITCHED READER BLOG

“Sats alt er spækket med øjeblikke, som vil smelte dit hjerte, lidenskab, så du må finde viften frem og al det drama, der hører til en ikke helt så ukompliceret venner-til-kærester-historie.” – BOOKAHOLICS READING HAVEN

16 år efter Pulitzer-vinderen Vejen er en af USA’s største nulevende forfatter, Cormac McCarthy, tilbage med Passageren og Stella Maris: To mørke, betagende romaner om synd, vanvid, moral og videnskab. Begge bøger udkommer på dansk 4. maj 2023.  

Wisconsin, 1972: Alicia Western indlægger sig selv på et psykiatrisk hospital. Tyve år gammel og uden anden bagage end en pose fyldt med hundreddollarsedler. Alicia er et matematisk geni og læser sin ph.d. på University of Chicago, men bliver diagnosticeret med paranoid skizofreni. Hun ønsker ikke at tale om sin bror, Bobby Western, men mindes sin barndom og sørger over den bror, som ikke helt er død, men heller ikke helt er hendes.

Stella Maris er et intimt portræt af sorg og længsel, af en ung kvinde på en psykiatrisk afdeling, der forsøger at forstå sin egen eksistens.

Romanen er oversat af Nanna Lund.

Kits søster har været død i femten år, da Kit en dag ser hende i nyhederne på tv. Hvis de to søstre skal forenes, må de begge se fortidens mørke hemmeligheder i øjnene.

BRØD OG MÆLK er historien om en ensom piges opvækst – fuld af dufte, farver og smag. Den handler om maden, som både lokker og skræmmer.

Det voksne jeg tænker tilbage på mandarinerne, på det ristede brød, på hvordan hendes første ord var schwarzwaldkage. På hvordan det var at sidde på køkkenbordet med benene dinglende ud over kanten og spise en tallerken fuld af pandekager, når hun endnu en gang skulle være alene hjemme om aftenen. Hun tænker tilbage på sin mors duft, sin mormors risbudding og første gang, hun skulle besøge sin far og han lavede det perfekte måltid til hende.

Hvem var hun, den unge pige? Og hvem blev hun til? Langsomt finder den voksne kvinde spor af den pige, hun var, i erindringerne om mennesker og den mad, der fyldte hele hendes liv, men langsomt tømte hende for alt. I centrum af romanen står det store spisebord i stuen, som er gået i arv. Et bord, der er som skabt til store middage, men som hun alt for ofte har spist helt alene ved. Bordet fylder næsten hele den etværelseslejlighed, hvor hun bor med sin datter hver anden uge. Og alt hun drømmer om er at overkomme besættelsen af mad – og lave en risbudding, som datteren skal elske lige så højt, som hun selv gjorde.

De svenske anmeldere om BRØD OG MÆLK

“Karolina Ramqvists bog har faktisk forandret mit syn på livet. Det skyldes hendes suggestive, fuldkommen unikke sprog. Det kræver en stor forfatter at kunne skrive sådan her om livskriser og længsler, måltider og mælkeprodukter.”

- Expressen 

”For en som mig, der kan blive rørt til tårer af god mad, lavet med både kundskab og kærlighed, er det en sand nydelse at læse Ramqvists madodysse. Mad trøster. Bøger om mad trøster også, når de er skrevet med så meget fornemmelse for stil og overvældende humor.”

- Aftonbladet 

”Det er dybt originalt og befæster Karolina Ramqvists position som en af de mest interessante svenske forfattere, vi har i dag.”

- Borås Tidning 

”BRØD OG MÆLK er unik og en dybt livsbekræftende bog på trods af dens tunge temaer. Og stilfuldendt.”

- Dagens Nyheter

En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler.

Barsk, gribende og sprogligt skarp roman.

To brødre, en splittet familie, fantastiske skildringer af frøer, fluer og fisk, en fabelagtig historie om to drenge, der i sommeren 1914 må klare sig selv i vildmarken. Det er farverigt og frodigt, men så sker der noget, som martrer familien i generationer.

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.

VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger.

Pressen skriver:

”Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden … Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.”
– Lars Bonnevie, Weekendavisen

”Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.”
– Torben Brostrøm, Information

”I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre.
Romanen er en lille, sørgmunter perle.”
***** – May Schack, Politiken

” En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde … Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.”
– Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad

” En bog fyldt med menneskevarme.”
***** – Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen
 

Arresø har en ny farve hver dag. I denne roman leverer forfatteren en kulørt og humoristisk palet af brudstykker fra opvæksten ved den store sø. En opvækst med GRU-blade, gyserfilm og glamrock. Men også med tab og troløshed - og en magisk ring. Det hele er sandt, alt er virkelig sket. Mere eller mindre. Bogen er en selvstændig fortsættelse af den autobiografiske kortroman, Mistet herredømme. Igen møder vi den navnløse hovedperson i sommerhusområdet ved Ll. Kregme. Efter forældrenes brud er alt i forandring. Ikke mindst drengen selv, og nu venter et helt nyt liv i boligblokken. Bogen er en lang kærlighedserklæring til 1970'erne tilsat talrige referencer til kulturen og de markører, som kendetegnede tiden.