Søgeresultater: 16

Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.
I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat.
Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."

New York, 1937. Clara og Madeleines bedstemor Violet ligger for døden, og det får de to søstre til at tilsidesætte deres forskelligheder for at opfylde hendes sidste ønske: at rejse tværs gennem Europa for at levere tre afskedsbreve til bekendte, som Violet ikke har set siden sin rejse dertil fyrre år forinden.
Pligtopfyldende Clara ser turen som en ubelejlig ekskurs inden brylluppet med millionæren Charles Hancock, mens den spirende journalist Madeleine øjner muligheden for at rapportere om den voksende trussel i Tyskland og Mussolinis Italien.
Søstrene er i konstant strid med hinanden fra ombordstigningen på den luksuriøse Queen Mary og rejsen med Orientekspressen til opholdene i Paris og Venedig. Men da de når til Wien for at levere det sidste brev, truer gamle hemmeligheder med at spolere deres gryende forsoning.
Tre afskedsord er en rørende rejse over oprørte farvande og gennem et Europa i forandring. Det er en fortælling om søskendekærlighed i skæbnens time og om at rette op på fortiden, før det er for sent.

Stærkt psykologisk kvindeportræt, intenst familiedrama om hvor svært det kan være at leve livet, mens det er der.

Monika er 13 år og ved at alt hvad hun oplever engang skal tilhøre en anden tid. Hun er 27 år og en ældre professors elskerinde. Hun er 37 år og bor sammen med Geir, de har et barn sammen. Hun er 46 år, fraskilt, har et udhus fuld af kaglende høns og tænker at livet består af håbløse forsøg på at få enderne til at mødes. Hun er 52 og ser moderens ansigt i spejlet over grøntsagshylden i dagligvarebutikken. Monika kan kun finde fylde og udvikling i tilværelsen gennem stadig nye forhold og opsplittede liv og den evige jagt på intensitet.

Så meget havde jeg er en roman om længslen efter et liv fuldt af samhørighed, lidenskab og mening.  Et intenst familiedrama om alt det tilværelsen består af, de banale gøremål og prosaiske tanker. Om at stå tilbage med et helt liv – og først da erkende alt det, man har haft: Så meget havde jeg.

To søstre færdes i de samme gader, men deres liv kunne ikke være mere forskellige. En dag forsvinder den ene.
Micaela ‘Mickey’ Fitzpatrick er i begyndelsen af 30’erne og enlig mor. Hun har patruljeret i Philadelphias 24. distrikt i flere år, og hun er på fornavn med de prostituerede og misbrugerne, der hænger ud på The Ave. Opioidkrisen hærger byen, og ofrene for overdosis bliver stadig flere. Hver gang hun hører om et nyt dødsfald, frygter hun, at det er lillesøsteren Kacey, som er død. De to har ikke været på talefod i flere år, og kollegerne i politiet kender ikke til deres relation, men Mickey bekymrer sig konstant om sin søster.
Da Kacey forsvinder, samtidig med at en række prostituerede bliver fundet dræbt i distriktet, begynder Mickey en desperat jagt. En jagt, som udsætter hendes femårige dreng Simon for fare, og som kaster nyt lys over de to søstres barndom.
Den lange lysende flod er både en rå og intens thriller og et bevægende familiedrama om misbrug, prostitution og søskendekærlighed. Umulig at lægge fra sig, umulig at glemme.

''Ly'' er en roman om den stærke trang til at forstå sig selv og hinanden. Hvor det at blive set, som den man er, både kan være omsorgsfuldt og brutalt.

To piger fødes samme dag, 12. februar 1950. Naomi i Nigeria, Pia i Sverige. Naomi ser anderledes ud og bliver udstødt af sin familie, men hun reddes af Jorinda, som kender alt til helbredende planter og lader hende vokse op på savannen med elefanter og løver som venner. Pia fødes på Södra BB i Stockholm i velfærdsstaten Sverige, men hendes forældre er alkoholikere, og opvæksten i et misbrugshjem sætter dybe spor.
Af skæbnesvangre stier føres Naomi til Sverige, hvor man yderst sjældent ser mennesker med en anden hudfarve, og i den kridhvide skole i Stockhholm-forstaden Årsta mødes Naomi og Pia. Og fra da er deres liv flettet uigenkaldeligt sammen.
Blå længsel<\i> er en stærk beretning om menneskers værd og en verden i forandring. Mens Anden Verdenskrig stadig er nær fortid, er tresserne undervejs med ny ungdomskultur, ny mode, ny musik og en ny form for frihed for mælkebøttebørnene Naomi og Pia. De skal komme til at opleve voldsomme sorger og glæder såvel som rigeligt med drama og kærlighed – men som en rød tråd igennem deres uforudsigelige livsrejser løber deres stærke venskab.