Søgeresultater: 3

Elverbakken er en stærk fortælling om uforudsigelig kærlighed, stærk loyalitet og søsterskab på tværs af tid og rum.
Celines tilværelse splintres, da hendes mand erklærer, han vil skilles. Med samme slag mister hun også sit arbejde på den skole, hvor han er rektor, og hun og børnene må finde et nyt hjem.
De flytter ind i et gammelt hus i landsbyen Sunnanäng ved bredden af Siljansøen – et hus, hvor mange dramatiske kvindeskæbner har udfoldet sig. På husets loft finder Celine en gammel, slidt dagbog. I den beretter enken Emilia om et helt andet liv i en helt anden tid og om det nærtliggende Käringberget, hvor man i 1600-tallet brændte kvinder, man havde dømt som hekse.
Huset på Elverbakken gemmer på mange af fortidens hemmeligheder, og Celines lille datter, den syvårige Sofia, skal vise sig at have evnen til at se det, som er skjult for andre.

Paris 1905. Antikvitetshandleren Austin Baldwick ankommer modvilligt til den franske hovedstad, mens den storslåede begravelse af kultlederen madame Kowalski sætter byen på den anden ende. Baldwick skal hente liget af en nyligt afdød kollega med hjem til London. Det burde være en ren formalitet, men snart befinder han sig i en labyrint af bureaukratiske forhindringer. Og samtidig begynder grunden at skride under ham. I bogstaveligste forstand.Hemmelige selskaber og esoteriske ritualer. En skjult nedgang fra et hotelværelse til Paris' katakomber. Døde der ikke forbliver døde. Et tarotkort. En uhyggelig seance, der involverer et kunstigt menneske og en stor terroraktion i undergrunden.

Ny historisk, overdådig og fantasifuld roman af Bjarne Reuter.

En mand er på vej gennem skoven til slottet i Avignon. Hans navn er Pieter van Dreusen, han er eksorcist og kaldt til pavestolen for at uddrive den ondskab, som har taget bo i Clemens V.

I al hemmelighed arrangeres en pilgrimsrejse til den hellige bro, Ponte il Duce, hvor paven skal opnå sin endelige renselse.Med sig har han Pieter van Dreusen, franciskaneren Enzo, livlægen Victor Cobus og fem messedrenge.

Paven omtaler sine messedrenge som sine keruber, thi de er englene i Avignon – men det er ikke alle keruber, der er engle.