Søgeresultater: 10

Dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.
Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’.
Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen.

“Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Politiken ♥♥♥♥♥

Dresden, 1944: I den sidste krigsvinter hensætter en række grusomme kvindemord befolkningen i skræk og rædsel. Den feberagtige jagt på gerningsmanden skaber uoverstigelige udfordringer for kriminalinspektør Max Meller.

Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem  det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget.

I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem.

Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa. VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

Vi har de døde med os handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant i Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludselig dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa i det 20. århundrede, begynder Ernst Goldschmidts farverige liv langsom og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et Danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.

År 1484. I en vestjysk domkirkeby bor jordemoderen Aslaug med Hans Smed og hans fem børn. Men da pavens udsendte, inkvisitoren Augustin Valle, kommer til byen, kommer egnens kvinder under mistanke for at stå i ledtog med Satan selv. Det bliver en kamp på liv og død, hvor overtro, religion, seksualitet, fattigdom og magtbegær vikles ind i hinanden.

I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I GADEN UDEN NAVN bor Kassandra i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassan­dra af Gestapo overalt i Warszawa. GADEN UDEN NAVN er tredje bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.