Søgeresultater: 1140

Fjerde bind i serien Jordens Børn handler om Ayla og hendes elskede Jondalars rejse videre gennem det farefulde og uvejsomme istidslandskab. Mens de i selskab af deres heste og tamme ulv krydser Europas stepper, udsættes de for både naturens luner og menneskers ondskab. Takket være Jondalars mod og Aylas snarrådighed og fortrolighed med alt levende klarer de dog alle strabadserne og møder overalt forbundsfæller blandt både dyr og mennesker.

Femte bind, Folket i klippehulerne, udkom 30. april 2002.

For 14.000 år siden var den nordvestlige del af Nordamerika befolket af jægere og krigere, der var indvandret fra Asien på jagt efter føde og nye levesteder. Men pladsen var trang, fordi vejen sydpå var spærret af den enorme iskappe, der dengang dækkede det nuværende Canada.

Ulvens folk er en medrivende og dramatisk beretning om en lille flok mennesker, der finder vejen til det store, ubefolkede kontinent syd for isen.

Ulvens folk er en spændende roman om en dramatisk periode i menneskets forhistorie, fortalt af forfatterparret Kathleen O´Neal og W. Michael Gear, som begge er arkæologer.

Ulvens folk er den første af deres bestseller-serie om præhistoriske mennesker i Nordamerika.

Øvrige titler i serien:
ILDENS FOLK
JORDENS FOLK
HAVETS FOLK
SOLENS FOLK
FLODENS FOLK

MAMMUTJÆGERNE er tredje bind i serien Jordens Børn. Ayla forlader sin dal sammen med Jondalar, den mand hun har elsket og holdt sammen med, siden hun fandt ham hårdt såret efter et overfald af en løve. De møder Mamutoi-folket, Mammutjægerne, og Ayla nærmer sig dem med både frygt og nysgerrighed. Hun bliver optaget af deres musikinstrumenter, af deres levevis og bopladser - og ikke mindst tiltrækkes hun af den mørke, flotte Ranec, der er mester i at skære elfenbensfigurer. Mammutjægerne fascineres af hende, af hendes lægekunst, hendes dygtighed som jæger og hendes evne til at tæmme vilde dyr.

I MAMMUTJÆGERNE beskriver Jean M. Auel farlige jagter, hverdag og storslåede fester, kærlighed og lykke - kort sagt livet som det kan have formet sig for mænd, kvinder og børn i istiden for 25.000 år siden.

”Bogens over 700 sider fastholder læseren til sidste side.”
- Kristeligt Dagblad
 

Den 6. oktober 1241 oplever Danmark en total solformørkelse. Samme dag bliver Janus Dane født. Tiderne er ugunstige. Valdemar Sejr er død, og hans efterkommere slås om tronen, mens nye sygdomme hærger i landet.

Heller ikke Daneborg bliver skånet. Opvæksten i slægten er barsk, og Janus kommer i dårligt selskab. Hans venner tjener den herre, som betaler dem bedst. Og både den ærgerrige hertug Valdemar og den karismatiske marsk Stig Andersen ønsker at gøre brug af Janus Danes tjenester. Mens rigets velstand svinder, og utilfredsheden med kong Erik Klipping vokser, bliver Janus fanget i et farligt politisk spil om kongemagten. Mørke skyer trækker sammen over Dane-slægten.

Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det.  ARVEN EFTER ARN er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson. "Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning." B.T. "Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... “Arven efter Arn” både fængsler og gør læseren klogere." Jydske Vestkysten

Sagaen om de ambitiøse Hauteville-brødre og deres rolle i det komplekse politiske spil i 1000-tallets Europa fortsætter.

“Sejrherrerne” er tredje og sidste bind i serien.

Mens Alexander og Beata er ude for at skaffe Alexanders ring tilbage, gemmer Agnes og tvillingerne sig i den faldefærdige hytte på Kullagårds jorder. Agnes er ude af sig selv af fryg for, hvordan de skal overleve alt det, Nataniel Torn tvinger dem til at gennemleve, og det er kun et spørgsmål om tid, før nogen opdager dem.

Samtidig sker der mystiske ting i skovene omkring Kullagård og Norrgården, og igen bliver Agnes mindet om de ord, tiggeren sagde til hende: "Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper. Ve dig, ve dig, måtte du dø for den plage, du skal udsætte verden for!" Vil det nu endelig lykkes hende at finde ud af, hvad forbandelsen betyder?

OM BOGEN

"Handlingen er nu nået til år 1496, hvor de gode mennesker centreret om adelskvinden Agnes er på flugt fra den onde Torn, der ønsker at avancere inden for Broderskabet. (...) Saga Borgs serier er romantiske med overnaturlige/fantastiske elementer."

I samme serie:
1. Forbandelsen
2. Den mørke hemmelighed
3. Broderskabet
4. Finnvedens orakel
5. Englemagersken
6. Manden med leen
7. Skærsild
8. Opgøret

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Da Kajs far, Julius, i 1938 begynder at sælge legetøjsbiler til Det Stortyske Rige, bliver familien Brodersen hurtigt fanget i et politisk spil, som de umuligt kan overskue konsekvenserne af. Forretningen går godt, men Kajs far og onkel bliver uden selv at vide det medansvarlige for den krig, der skal komme. Og Kaj, der tjener som legetøjsfabrikkens maskot, bliver familiens ansigt udadtil. Mange år senere beslutter Kaj sig for at dykke ned i familiens historie og lade dens mange hemmeligheder komme frem i lyset.

Da Charlottes far dør, tager hun efter 20 års frivillig eksil tilbage til huset på Bornholms klippekyst, for at få styr på tingene. Men dybt begravede hemmeligheder kradser sig op til overfladen, og pludselig befinder hun sig i sit livs kamp for overlevelse.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928."De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb"Historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar