Søgeresultater: 4

En dokumentarisk skildring, et stykke danmarkshistorie fra perioden 1929 til 1946 med omdrejningspunkt i tørveproduktionen og tyskernes besættelse af Danmark. Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme. Skrevet om Tørvekongen: “Knud Simonsen kan være stolt af denne realistiske, afbalancerede roman...” - Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende “Så spændende som at læse Scherfig og Hans Kirk første gang”- Birte Strandby, www.bogvægten.dk

Frede er vokset op i vajsenhuset; under besættelsen er han havnet ude i Lyngkær på Vestkysten, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten. Derude i klitterne er der penge at tjene, og danske entreprenørfirmaer tager sig godt betalt; de er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier. Det er en broget forsamling, der arbejder derude. Mange solide arbejdsmænd, der har fået anvist arbejdet af deres fagforening, men også mere farverige eksistenser rører i den grå beton, døgenigte og drukkenbolte, spillefugle og lette damer, smånazister, kriminelle – og københavnere. De er her alle, og de flokkes om pengene; det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat. Eventyret slutter ved befrielsen; pengeombytningen og retsopgøret bliver kostbart – også for Frede. Da de mange tusinde tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder, som Frede bestemt forstår at udnytte. Vestkystbunker er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, bunkerne langs den jyske vestkyst. Et byggeri der lagde et solidt fundament under årtiers boligmangel. Det var gråt og meget farverigt, hvad der foregik i klitterne.

Danmark er besat, manglen på energi truer med at sætte landet i stå. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul. Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietærgården Anesgave i Østjylland; han var utilfreds med lønnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han søgt ud til brunkulslejerne i Søby syd for Herning, hvor han har fået arbejde. Folkene i brunkulslejerne ved Søby er en blandet flok; der er solide familieforsørgere og sorgløse ungkarle, der er børster, spillefugle, lykkeriddere, lommetyve - og meget lette damer. Martin er skildringens omdrejningspunkt, vi oplever den unge iværksætters udfordringer så at sige over skulderen. Alle livets nuancer er der, farvet og præget af arbejdet og brunkullene. Sammenholdet og kammeratskabet er skildret med stor varme og humor; erotikken og kærligheden er barsk forretning, men også uhåndterlig og blufærdig - lige fra undergrunden. Brunkullenes æra klinger gradvis ud med besættelsens ophør. Nogle har skabt millionformuer - det gælder Martin - mens andre bliver indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der i 1945 med ét slag gør store formuer værdiløse. Brunkul er en dokumentarisk roman om Danmark i 1940’erne.

Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 havner han i Gilleleje, hvor han bliver selvstændig fiskeskipper.

Det er ikke kun fiskeriet, der kaster penge af sig, undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: Hitlers uvenner og smuglergods, der omfatter alt lige fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.