Søgeresultater: 21

Kleopatra bliver født år 69 før Kristus og er allerede som lille pige en vigtig brik i kampen om kongemagten i Egypten. Hævet over sine omgivelser i en gudelignende status, men samtidig kastebold mellem magtspillerne og næsten konstant i livsfare. Da Cæsar under den truende borgerkrig i Romerriget tager til Egypten, tvinger den tyveårige Kleopatra sig adgang til ham, og et af verdenshistoriens berømteste kærlighedsforhold begynder. Cæsar er midt i halvtredserne og verdens mægtigste mand, men trods den voldsomme forskel i alder og position opstår der en følelsesmæssigt ægte og på en mærkelig måde også ligeværdig forbindelse. Begge på samfundets øverste trin og helt uden jævnbyrdige finder de hinanden i mere end fysisk fortrolighed. Maria Helleberg har igen skrevet en medrivende historisk roman, som også er en tidløs gennemlysning af et kraftigt og kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig. Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllembourg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Hun er født i en familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op: smuk, stærk, talentfuld og modig.

Ét er Johanne Luise fra barnsben bevidst om: At undgå udnyttelse handler om at stå fast. Hun må værne om kroppen, sproget, tanken. Munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind, og senere den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. På scenen på Det kongelige Teater bliver hun et rigtigt menneske. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.

Johanne Luise Heiberg (f. Pätges, 1812-1890) kom ind på Det Kongelige Teaters balletskole som otteårig. Hun fik hurtigt mindre roller og debuterede som skuespiller i vaudevillen APRILSNARRENE. Tidens største digtere, fra Oehlenschläger til Hertz, skrev roller til hende og med ægteskabet med Johan Ludvig Heiberg, forfatter, dramatiker og senere direktør for Det Kongelige Teater, blev hun guldalderens store danske scenekunstner.



Pressen skriver:



»… et fintmærkende og følsomt portræt af den store danske skuespillerinde …”Scenesat” er en værdig hyldest til den legendariske skuespillerinde Johanne Louise Heiberg.«
***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten


»Maria Hellebergs indlevede skildring af fru Heibergs rædsomme barndom, stærke vilje og frustration er gribende … Maria Helleberg griber kraftfuldt og vedkommende fat i læseren med sit undersøgende blik på en kvindelig kunstners vej til position og ensomhedsfølelse.«
***** – Eva Pohl, Berlingske


»… en god og grum og gæv roman om Johanne Luise Heiberg«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen


»Maria Helleberg gør det med sin sædvanlige respekt for de historiske kendsgerninger, og hun sætter som i sine andre historiske romaner ekstra kulør på ved hjælp af den såkaldte digteriske frihed. «
– K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende


»Med mageløs præcision giver Helleberg os Hanne, Johanne og fru Heiberg i én bid … en fantastisk bog er det blevet til.«
– Marianne D. Comett, Sæby Folkeblad
 



 

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet.

Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.

Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

Maria Helleberg (f. 1956) har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Leonora Christina Ulfeldts (1621-1698) vedvarende loyalitet og troskab mod sin mand Corfitz Ulfeldt skulle koste hende dyrt - 22 års fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot. Hun opfattede sig selv som tidens elite, og som gudbenådet politisk begavelse. Men alle hendes og ægtemandens handlinger tjente kun til at indføre præcis den politik, de bekæmpede. Leonora Christina var hverken fugl eller fisk, hverken kongelig, adelig eller udstyret med politiske retigheder. Og hendes liv blev en rejse mellem yderpunkter: fra Versailles til diverse former for fængsel, kulminerende i 22 års indespærring - i selskab med en række fascinerende kvinder fra samfundets absolutte bund.

LEONORA CHRISTINA er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder (2013), der fortæller om Christian den 4.s kvinder heriblandt Leonoras mor, Kirsten Munk.

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:

Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.

Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.

Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg.

Pressen skrev:

»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«
– Ulrik Langen, Weekendavisen
 

»Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«
– May Schack, Politiken
 

»God historisk underholdning.«
**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende 
 

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.
Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten.
En smuk og underholdende roman, som stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

"Historisk underholdningsroman i højt tempo." – Politiken

"Et hellebergsk mesterværk." – Søndag Maria Helleberg (f. 1956) har udgivet over firs bøger. Hun spænder vidt, fra romaner, børnebøger og ungdomsbøger over rejsebøger, biografier og fagbøger til skuespil. Hun er blevet kaldt ’dronningen af den historiske roman’ og har modtaget flere priser.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

Pressen skriver:
»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.« ***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten 

»Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.« **** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten

»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.« – Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad

»Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.« **** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau

**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende