Søgeresultater: 39

Anita Gerholdt lander i Kastrup lufthavn en kold og klam senvinterdag i marts 1948. Hun rejser under falsk navn, og i kufferten har hun en pistol. Siden krigen har hun været ansat ved den britiske efterretningstjeneste, og nu vender hun tilbage til Danmark for at samarbejde med den danske efterretningstjeneste om en opgave.  Modsatrettede interesser, florerende paranoia og personlige konflikter forplumrer imidlertid billedet, og Anitas hjemkomst bliver ikke et varmt gensyn med Danmark. Gamle minder og venner dukker op – men nye fjender er der også rigeligt af i et betændt politisk klima, hvor alle mistænker alle og er opsatte på at hytte deres eget skind. Det er en simpel opgave, Anita er sendt ud på, men snart bliver besøget i Danmark en kamp for hendes egen eksistens. ANITAS HJEMKOMST er en roman om kold krig og storpolitik, men også om kærlighed og de mennesker, der kommer i klemme i det politiske spil. "Dirrende spænding fra start til slut ... dramatisk kulisse for et begivenhedsforløb, der både bliver råt og kynisk. Johansen skriver stramt, professionelt og veloplagt. Kom bare i gang!" Kristeligt Dagblad "Det er en helt anderledes efterkrigstidsroman med et spændende plot, hvor Claes Johansen har fanget den forgiftede koldkrigsatmosfære fremragende." Ekstra Bladet

" Året er 1061. Kyrsti hedder den unge enkefrue. Hun skal giftes med ejeren af Rævebroch, Jekkel Storch. Det er et arrangeret ægteskab, men betydningsfuldt. Kongen, Svend Estridsøn, arrangerer det således, at den unge kvinde og hendes to børn ledsages af kongens skatteopkræver på vejen fra Skanderborch til Rævebroch. Samtidig er de to hirdmænd, Nilaus Fylgje og Svøgge Skunk med for at beskytte selskabet. Alligevel går det galt. Et sted i de jyske skove bliver de angrebet af en røverbande anført af kæltringen Hanekam. Nilaus tages til fange. Det samme gør børnene, hvorimod kongens skatteopkræver slipper af sted med skatten - og med den unge enkefrue. Alt håb er næsten ude. Den eneste, fru Kyrsti mener at kunne stole på, er hirdmanden Nilaus. Som er taget til fange. Mens skovene synes at lukke sig om ethvert håb. Ole Henrik Laub skildrer i en række uafhængige romaner overgangen fra vikingetid til bondesamfund og kristen middelalder. De foregående bind: Vibens skrig, Gudernes død og Vindenes alter. "

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

Naturkraften Dina, den magtfulde købmandsdatter fra 1800-tallets Nordnorge, er lige så vild og barsk som det bjergrige land, hun bor i. Hæmningsløs, uregerlig og ofte hårdhændet kræver Dina det ypperste af de mennesker der står hende nær. Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.

Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32 og står foran en dødsdom.

Forfatteren forestiller sig faderens bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle. Mødet imellem offer og bøddel er historiens omdrejningspunkt og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet nye, personlige sider af krigen.
Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om hverdagens gru under Anden Verdenskrig.

Anmelderne skrev:

"En blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent." - Information

"Men med Niels Peter Juel Larsens fortælletalent gøres det tørre levende i en sådan grad, at man kommer til at tænke på Thorkild Hansen og hans sære, men også kritiserede, fiktionsdokumentar i Processen mod Hamsun. For hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varireret." - Information

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har Niels Peter Juel Larsen levet i Berlin som freelance skribent, journalist og romanforfatter.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Elfenbenselefanten er en familiesaga, der udspiller sig i Sevilla i slutningen af 1800-tallet.

I 1755 rystes Sevilla af et jordskælv. Denne katastrofe bliver starten på en række begivenheder, der kommer til at få afgørende betydning for den unge, smukke enke Julia, der overlever katastrofen og beslutter sig for at følge sit hjerte. Hun ejer byens berømte trykkeri og giver efter for sine følelser for en af sine ansatte, León Montenegro. Denne mystiske mand skal blive hendes livs kærlighed, skønt Julia ved, at León er udset til at løse en hemmelig og farlig opgave, der efter de er blevet gift, overgår til deres søn og siden til deres barnebarn.

Således begynder fortællingen om Julia og hendes slægt. León er i besiddelse af en lille elefantfigur, hugget i elfenben. Denne figur betyder, at han er udvalgt som de kristnes repræsentant til at spille det afgørende skakspil, der skal afgøre, om La Giralda, tårnet på Sevillas katedral, skal bevare sit muslimske udtryk eller overgå til de kristne spaniere, der havde generobret Sevilla i 1300-tallet. Store interesser er på spil og forskellige mennesker stræber efter elfenbenselefanten, og som tiden går intensiveres jagten på den i takt med, at tidspunktet for det sidste parti skak nærmer sig.

Elfenbenselefanten er en historisk roman om en families dramatiske skæbne gennem tre generationer, fortalt med byen Sevilla som ramme. Kærlighed og spænding blandes med faktiske historiske hændelser og beskrivelser af skik og brug, byliv, arkitektur og religion.

"Uforglemmelige personer, som lever og elsker intenst, og hvis skæbner er mærket af en gammel og mystisk pagt mellem en kristen og en muslimsk konge. En storslået skildring af Sevilla i 1800-tallr" - Ildefonso Falcones, forfatter til Havets Katedral

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928."De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb"Historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Eske er glad for at kunne forlade den hede by, da den nye pantherre over Vestfyn beder ham give møde. Det er derfor Bane, der må indlede efterforskningen, da man i et tomt hus finder liget af en ukendt mand. Hvem er den afdøde egentlig? Er det den nye møller, som har fået privilegiebrev til at slå sig ned i byen? I så fald er Folmer, byens gamle møller, hovedmistænkt. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være, og inden de to lovmænd når at opklare drabet, bliver yderligere en mand stukket ihjel - og en dag bryder uvejret løs ...

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.