Søgeresultater: 38

Danmark er besat, manglen på energi truer med at sætte landet i stå. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul. Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietærgården Anesgave i Østjylland; han var utilfreds med lønnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han søgt ud til brunkulslejerne i Søby syd for Herning, hvor han har fået arbejde. Folkene i brunkulslejerne ved Søby er en blandet flok; der er solide familieforsørgere og sorgløse ungkarle, der er børster, spillefugle, lykkeriddere, lommetyve - og meget lette damer. Martin er skildringens omdrejningspunkt, vi oplever den unge iværksætters udfordringer så at sige over skulderen. Alle livets nuancer er der, farvet og præget af arbejdet og brunkullene. Sammenholdet og kammeratskabet er skildret med stor varme og humor; erotikken og kærligheden er barsk forretning, men også uhåndterlig og blufærdig - lige fra undergrunden. Brunkullenes æra klinger gradvis ud med besættelsens ophør. Nogle har skabt millionformuer - det gælder Martin - mens andre bliver indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der i 1945 med ét slag gør store formuer værdiløse. Brunkul er en dokumentarisk roman om Danmark i 1940’erne.

Vi er i Holland under anden verdenskrig. Marie og Wim er et helt almindeligt par, der har indvilget i at skjule en jødisk parfumesælger, som de kun kender som Nico. Trods den anspændte situation opstår der mellem dem øjeblikke af inderlighed og en følelse af samhørighed, indtil Nico pådrager sig en lungebetændelse og dør.

26. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Allerede som barn hørte Eskil Lind om huset i Eldafjord og den utrolige skat, som skulle være gemt der. Han dtrømte om skatten lige siden, og da han blev voksen, rejste han ud for at finde den. Men i Eldafjord fandt han grådighed, ondskab og en meget ulykkelig kvinde med en dødssyg søn. Og alle, der havde ledt efter skatten, havde lidt en brat og grusom død ... ”Igen en spændende og velskrevet bog, som fanger læseren godt ind i historien.” * * * *-bogrummet.dk

20. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. I en dyster dal langt inde i de Transsylvanske Alper lå en fjern landsby og en skræmmende borg. Mange mænd havde forvildet sig dertil, og ingen af dem var nogen sinde blevet set igen. Til dette sted kom Heike Lind og hans ledsagere, Mira og Peter. De opdagede, at landsbyens indbyggere levede med en konstant, knugende frygt - og at frygten havde noget at gøre med fyrstinde Feodora og den billedskønne Nicola oppe fra borgen ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Fundamentalisten er en rørende og rystende historie, som bygger på sande oplevelser. Den fortæller, hvordan gode mennesker, der kæmper for en sag, kan blive ledt på afveje. Det er en anderledes og ærlig fortælling, som åbner for en helt ny side af den islamiske fundamentalist: Den iranske befolkning lever et liv i fattigdom, uden ret til frihed og demokrati. Deres konge, Shanen, prøver på grusomste vis at undertrykke landets drømme om et frit Iran. Et Iran, hvor eventyr blomstrer og smil fødes. Hamid deler den samme drøm og i lang tid kæmper han for en ny regering, der kan bringe iranerne håb og velstand. Hans kamp for at opnå et selvstændigt og demokratisk Iran ender katastrofalt for ham. Han bliver revolutions-gardist og fundamentalistisk troende muslim efter revolutionen i 1979. Dog er intet som det synes at være. Drømme knuses, forbilleder forvrænges og venner bliver til fjender. Hamid fortsætter sin kamp for frihed, men tvivlen nager ham. Hvem taler sandt, og hvad er sandheden i det hele taget? Spændende og vedkommende selvbiografisk roman, der sprogmæssigt er et pænt stykke over Virkelighedens verden. Kan læses af alle med lyst til en god historie eller interesse for andre landes kultur og historie. … Det hele er skrevet i et poetisk og malende sprog, som er medvirkende til en melankolsk og rørende læseoplevelse. … Lille af størrelse, men stor af sind. Velskrevet fortælling som giver et fint indblik i et dystert kapitel af Irans historie. Steffen Gordon Nielsen, lektør.

Eske er glad for at kunne forlade den hede by, da den nye pantherre over Vestfyn beder ham give møde. Det er derfor Bane, der må indlede efterforskningen, da man i et tomt hus finder liget af en ukendt mand. Hvem er den afdøde egentlig? Er det den nye møller, som har fået privilegiebrev til at slå sig ned i byen? I så fald er Folmer, byens gamle møller, hovedmistænkt. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være, og inden de to lovmænd når at opklare drabet, bliver yderligere en mand stukket ihjel - og en dag bryder uvejret løs ...

Sejr, nederlag, forræderi og hævn kombineres i en intens kamp, der tester selv de stærkeste bånd. Vi befinder os i år 1033 ved den normanniske/franske grænse. Tancred de Hautevilles seks sønner er siden fødslen blevet oplært til at være krigere og følge i deres fars fodspor. Da de bliver nægtet at tjene deres hertug, drager de to ældste sønner, Wilhelm og Drogo, sydpå for at prøve lykken som lejesoldater i det italienske magtopgør mellem Byzantium, Salerno, Capua og Den Katolske Kirke med paven i spidsen. De baner således vejen for deres brødre ved hjælp af uforlignelige kampfærdigheder og tæft for det politiske spil. Samtidig har 16-årige Guaimar været vidne til normannernes forræderi mod hans far. Han sværger hævn ved at erobre det lensdømme tilbage, der blev stjålet af Pandulf, prinsen af Capua. Guaimar er forberedt på farerne ved at gå imod Pandulf, men ikke på sin søster Berengaras handlinger. Berengara har nemlig sine egne planer, og indtager sammen med Hauteville-sønnerne en dominerende rolle i den komplekse magtkamp i det sydlige Europa. Historien er fiktion men baseret på historiske fakta og giver et solidt indblik i denne periodes Europæiske historie. “Eventyr og opdagelse på højt plan; listigt sammensatte kampscener, der lugter af blod, sved, og spænding på fast grund.” - The Literary Review

Anita Gerholdt lander i Kastrup lufthavn en kold og klam senvinterdag i marts 1948. Hun rejser under falsk navn, og i kufferten har hun en pistol. Siden krigen har hun været ansat ved den britiske efterretningstjeneste, og nu vender hun tilbage til Danmark for at samarbejde med den danske efterretningstjeneste om en opgave. Modsatrettede interesser, florerende paranoia og personlige konflikter forplumrer imidlertid billedet, og Anitas hjemkomst bliver ikke et varmt gensyn med Danmark. Gamle minder og venner dukker op – men nye fjender er der også rigeligt af i et betændt politisk klima, hvor alle mistænker alle og er opsatte på at hytte deres eget skind. Det er en simpel opgave, Anita er sendt ud på, men snart bliver besøget i Danmark en kamp for hendes egen eksistens. ANITAS HJEMKOMST er en roman om kold krig og storpolitik, men også om kærlighed og de mennesker, der kommer i klemme i det politiske spil.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager var centrum for en modstandsgruppe, der opstod i marts 1943. Den blev ledet af kroejer Marius Fiil. Opgaven var at modtage våben og sprængstoffer nedkastet fra engelske fly. Modtagepladsen, der lå få kilometer fra kroen, blev af englænderne kaldt Mustard Point. Hvidstengruppen bestod af 15 mænd og kvinder, heriblandt kroejerens søn og svigersøn samt to af hans døtre. Gruppens indsats blev et symbol på modstandskampen. En folkelig dansk bevægelse i samarbejde med de allierede. Mustard Point er baseret på faktiske hændelser. Det er historien om jævne danskere midt i en mørk tid. Romanen beskriver et begivenhedsforløb, der handler om at tage initiativ og have mod og vidner om en næsten ubegribelig kærlighed til fædrelandet.