Søgeresultater: 78

Arbejderforfatteren John Max Pedersen gik i 1980'erne i gang med en trilogi om besættelsestiden. Han døde imidlertid inden han nåede at skrive den tredje bog, hvorfor dette er den første i en serie på to bind.

Året er 1940. Ligesom det meste af Danmark er den lille provinsby Middelborg stærkt påvirket af den tyske besættelse, der netop har indtaget landet. I denne bog skildres den omvæltende periode af tre lokale - en svajer, en medhjælper i en fiskehandler og den unge kommunist Børge. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.

Det er foråret 1943, og opdagerne på Station 7 på Østerbro er ved at drukne i sager. Især de mange overtrædelser af forbuddene i forbindelse med besættelsen tager tid og skal klares ved siden af de løbende sager som indbrud, cykeltyverier og ikke mindst en storstilet indsats for at fange en huserende sædelighedsforbrydelser. Midt i travlheden findes en ældre kvinde død i sin lejlighed. Dødsattesten siger hjerteslag, men Bjørner vejrer mord, og snart får han mistanker om, at sagen er større ned som så. Meget tyder nemlig på, at en svindler har slået sig op som profet i den hensigt at franarre ældre damer deres sparepenge. Samtidig tilspidses forholdet til besættelsesmagten. Sabotagen griber om sig, og tyskerne øger presset på politiet for at pågribe gerningsmændene, mens befolkningen straffes med spærretid og falske luftalarmer. Og ikke mindst vokser truslen mod de danske jøder. Profeten er Ole Frøslevs fjerde bind i den unikke og anmelderroste serie Mørketid om hverdagsdanmark under besættelsen. De tidligere bind, Den Grønne Bar, Hestetyven og Slagteren fra Ryesgade, blev modtaget med stor begejstring af anmelderne.

Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse.

Pressen skriver: 

»Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.«
– Information

»Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...«
– Politiken

»»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.«
– Berlingske

»At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.«
****** – Avisen Danmark

Arbejderforfatteren John Max Pedersen gik i 1980'erne i gang med en trilogi om besættelsestiden. Han døde imidlertid inden han nåede at skrive den tredje bog, hvorfor dette er den anden og sidste bog i serien.

Året er 1942 og besættelsen er blevet hverdag for danskerne. I Mikkelberg bliver Halløj-Hansen løsladt efter en konflikt med frikorpsfolkene. Han kommer ud til arbejdsløshed og frustration blandt kammeraterne. I fællesskab planlægger de ihærdigt, hvordan modstandskampen og sabotagen skal udarbejdes. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.

Paris, 1975. Da Camilles mor dør, finder hun et besynderligt brev mellem kondolencebrevene. Først tror hun, det er endt der ved en fejltagelse, men hver tirsdag modtager hun et nyt brev fra samme ukendte afsender. Hver især indeholder de et nyt lag af en kærlighedshistorie, der tager sin begyndelse kort før Anden Verdenskrig. Den unge, lidt sky Annie kommer fra beskedne kår, men drømmer om at blive maler. Den lidt ældre og velhavende Madame M. ønsker sig brændende et barn. Mellem de to unge kvinder opstår et venskab, og en dag stiller Madame M. Annie et forslag, der får vidtrækkende konsekvenser for dem begge. Camille begynder at stykke fortællingens dele sammen, og de afslører en tragisk hemmelighed, der griber fatalt ind i Camilles eget liv. Tirsdagsbrevene er en gribende roman om venskab, forræderi og kærlighed, og en levende skildring af Paris under Anden Verdenskrig.

"Idet Rebecca sagde dette, faldt hun på knæ på en højst tragisk måde, tog sir Pitts barkede sorte hånd mellem sine to hænder (der var hvide og smukke og så bløde som silke) og så op i hans ansigt med et udtryk af dyb følelse og tillid, da – da døren gik op, og miss Crawley sejlede ind."



Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab. Hun vil erobre den engelske overklasse med alle midler!



Rebecca ved, at hun må klare sig med sin gode forstand, sine ambitioner og sin krop, og hun viger ikke tilbage for at bruge disse tre aktiver fuldt ud. Enhver, der kommer inden for hendes synskreds, bruges skånselsløst som brikker i hendes ærgerrige spil. Og det lykkes hende at kæmpe sig frem, men den britiske krig mod Napoleon vender op og ned på hendes glamourøse tilværelse.



Mens Rebecca kravler op ad den sociale rangstige med en dolk mellem tænderne, er hendes blide og uselvstændige skoleveninde Amelia Sedley, på vej ned ad selvsamme stige. Hendes før så rige og respekterede familie har mistet sine penge og dermed samfundets respekt, og nu skal Amelia forsøge at klare sig efter de nye spilleregler. William Makepeace Thackeray var en af 1800-tallets største engelske forfattere. Sammen med Charles Dickens naglede han realismen fast som en af århundredets vigtigste litterære genrer, men Thackerays stil er langt mere satirisk og negativt indstillet over for det samfund, han beskriver, end hans mere kendte kollegas.

"Markerne" er andet bind i Stig Strömholms historiske romantrilogi, som er oversat fra svensk af Dronning Margrethe.

Ved udgangen af første bind, "Dalen", er Romeriget begyndt at smuldre og hovedpersonen, den 16-årige Titus Parridius Gratus, blevet hjemløs.

I "Markerne" er den unge romer stadig på flugt. Han følger det spor af afbrændte gårde og byer, som hunnerkongen Attila og hans 30.000 mand store hær har trukket fra Strasbourg dybt ind i Gallien (det nuværende Frankrig). Her har den romerske hærfører Aëtius samlet sig en hær bestående af loyale romerske hærenheder og lejetropper. Titus Parridius Gratus slutter sig til Aëtius, deltager aktivt i det afgørende slag, den 24. juni år 451 e.Kr., og prøver for første gang at dræbe et andet menneske.Men han oplever også den første kærlighed, der dog afbrydes på dramatisk vis.

Om romantrilogien siger den danske oversætter, Dronning Margrethe:

"Det er en af de sjældne bøger, hvor forfatteren på forunderlig vis kommer ind under huden på den tid, der beskrives, med tidens egne øjne og øren, i stedet for at se den med vor tids briller. Desuden har værket mange lag af underfundig humor. Alene den måde, det lykkes forfatteren at få vor tids forgabthed i videnskabeligheden hængt ud på, er en ekstra underholdende dimension i bogen." Stig Strömholm er en svensk forfatter og professor emeritus. Han er uddannet jurist på Cambridge University og universitetet i München og var fra 1989-1997 rektor for Uppsalas universitet. Stig Strömholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1975 med den historiske roman "Dalen", som er blevet oversat til dansk af Dronning Margrethe. Han har sidenhen udgivet en lang række romaner, heriblandt "Markerne" og "Skoven", som er efterfølgere til "Dalen". Stig Strömholm har modtaget et væld af medaljer, priser og ordner fra flere forskellige lande.

Emanuel Hansted får arbejde som kapellan i en sjællandsk landsby i protest imod sin far og bylivets kultur. Han forsøger forgæves at leve for og med folket, alt imens hans mor falder dybere og dybere ned i en religiøs psykose, som driver hende til afgrundens rand. Bogen skildrer de politiske og religiøse brydninger, der fandt sted i 1880‘ernes Danmark.



Romankredsen "Det forjættede land" består af tre sammenhængende romaner: "Muld" (1891), "Det forjættede land" (1892) og "Dommens dag" (1895). Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et udsædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har be-drevet?

Da Sikas gudfar, som er professor på Grønlands Universitet, omkommer i en mystisk brand i en nedlagt bygd ud for Nuuk, bliver den unge kvinde helt knust. Ved et tilfælde opdager hun, at branden har forbindelse til et indbrud på kirkekontoret i Ilulissat, hvor gamle bøger og protokoller blev stjålet og brændt, og et andet dødsfald langt fra Grønland. Da Sika må indse, at hendes gudfars død ikke var en ulykke, giver hun sig til at grave i sagen, der viser sig at trække tråde tilbage i tiden til et helt anderledes Grønland.



"Skibet fra Isfjorden" er tredje bog i Nina von Staffeldts anmelderroste krimiserie, der foregår i Grønland, og for hvilken hun er blevet tildelt Det Danske Kriminalakademis diplom i 2016. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Nina von Staffeldt er uddannet cand.mag. i pædagogik og arbejder i dag som selvstændig konsulent for blandt andre EU og de danske myndigheder. Hun flyttede til Grønland i 1997 og har siden da blandt andet arbejdet som rejseleder og konsulent for Grønlands Selvstyre. "Den sorte engel" er Nina von Staffeldts anden roman i serien om Sika Haslund.

Jamie Fords stærke debutroman er en uforglemmelig kærlighedshistorie og en stærk fortælling om et ukendt hjørne af Anden Verdenskrig. Solgt i mere end en million eksemplarer på verdensplan og har ligget over to år på New York Times’ bestsellerliste.

Seattle, 1986: Henry Lee slutter sig til en menneskemængde uden for Hotel Panama, der engang var den japanske bydels vartegn. Hotellet har været lukket i årtier, men nu har den nye ejer gjort et fund i kælderen: en række ejendele, der blev opmagasineret af japanske familier, kort før de blev sendt til interneringslejre under Anden Verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor.

Ved synet af de efterladte genstande bringes Henry tilbage til sin egen barndom i Chinatown under krigen. Henrys kinesiske forældre var stærkt nationalistiske og imod alt japansk, men det til trods blev Henry venner med den japanske pige Keiko, og en spirende kærlighed voksede frem mellem dem, inden Keiko blev tvangsinterneret med sin familie. Sidste gang Henry så Keiko, var de adskilt af et pigtrådshegn, men han lovede at vente på hende, til de kunne leve et liv sammen i frihed.

Nu, et menneskeliv senere og med brudte løfter bag sig, beslutter Henry at gå på opdagelse i Hotel Panamas kælder for at søge efter det, der har været gemt, men aldrig glemt.

I "Hildas sang" tager Vibeke Vasbo os med tilbage til 600-tallets England. Gennem Hildas øjne oplever vi samfundets forskellige sider, vi følger hende i rollen som hustru til to vidt forskellige mænd, hendes vilkår som mor, og vi er med, da hun grundlægger et kloster, som hun selv skal lede.

Bogen viser os England i 600-tallet på en nærværende og gribende måde, mens vi samtidig lærer en enestående kvinde at kende. Vibeke Vasbo (f. 1944) er en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var en af drivkræfterne bag rødstrømpebevægelsen, kampen for fri abort og har endvidere været en aktiv del af Lesbisk Bevægelse. I 1976 debuterede Vibeke Vasbo som forfatter med bogen "Al den løgn om kvinderes svaghed", og siden er det blevet til en lang række romaner, noveller og digte.