Søgeresultater: 113

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Allans far sætter hele familiens lykke over styr og ender med at miste godset. Nu spredes børnene for alle vinde, men Allan bliver som skytte og skovfoged for den nye ejer. Alene tilbage på stamgodset føler Allan sig forfulgt af skammen over farens laster og fejl, og han beslutter sig for at søge mod Jylland for at finde en form for lykke der. Men skyggen fra familiens fald følger ham, hvor end han rejser hen... Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.

Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.

Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.

Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

Indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen 2015.

Per Mortensen var ung smedelærling under besættelsen. I 1943 begyndte han sammen med andre unge at sabotere danske produktionsanlæg, der bidrog til den tyske krigsindustri. Per Mortensen og hans venner blev en del af BOPA og stod for nogle af de mest spektakulære aktioner mod danske fabrikker: Burmeister og Wain, Always, Cheminova, Globe, Globus, Riffelsyndikatet m.fl. Per Mortensen fortæller her sin historie uden filter. 1924-2012. Modstandsmand, maskiningeniør og forfatter. Per Mortensen kom i 1940 i smedelære i København. I 1943 blev han (under dæknavn Tom) medlem af BOPA og var med til flere store sabotageaktioner, bl.a. mod hans egen arbejdsplads, BurWain. Blev i 1944 arresteret af Gestapo og kom efter strenge forhør til Vestre Fængsel Tysk Afdeling og senere til Frøslevlejren. Da det ikke lykkedes for det tyske politi at bevise, at Per Mortensen og Tom var en og samme person, blev han løsladt og deltog igen fra 1945 i sabotageaktioner. I 1946 blev han løjtnant på Modstandsbevægelsens Befalingsmandsskole. I 1950 tog han eksamen som maskiningeniør, og fra 1960 var han lærer på Københavns Teknikum. I 1978 fik Per Mortensen udgivet sin første bog, "Sabotørerne".

I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

Nora har en fornemmelse af at sidde fast i livet, indtil hun begynder at fortælle sin hjemegns historie – en barsk historie med tråde tilbage til besættelsestiden. Pludselig står det klart for hende, hvordan det gik til, at hendes elskede forsvandt, hvilke skader “hovsamissilet” egentlig forårsagede samt alt det andet, som stedet gemmer på og kun giver fra sig, hvis man virkelig lytter.

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

En selvstændig forsættelse af I det skjulte om den nu 87-årige Adelheid Schildt. Adelheid skriver jævnligt til den datter, som hun fik som ugift 41-årig, men med den klausul, at datteren først må først læse de mange papirer, når Adelheid er død. De mange siders optegnelser viser sig at være et testamente, hvori Adelheid gør sit liv op og forsøger at forklare sine handlinger og hemmeligheder. 

Med Anden Verdenskrig som bagtæppe oplever Margrethe tilgivelse, brudte relationer, død og kærlighed.

Frede er vokset op i vajsenhuset; under besættelsen er han havnet ude i Lyngkær på Vestkysten, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten. Derude i klitterne er der penge at tjene, og danske entreprenørfirmaer tager sig godt betalt; de er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier. Det er en broget forsamling, der arbejder derude. Mange solide arbejdsmænd, der har fået anvist arbejdet af deres fagforening, men også mere farverige eksistenser rører i den grå beton, døgenigte og drukkenbolte, spillefugle og lette damer, smånazister, kriminelle – og københavnere. De er her alle, og de flokkes om pengene; det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat. Eventyret slutter ved befrielsen; pengeombytningen og retsopgøret bliver kostbart – også for Frede. Da de mange tusinde tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder, som Frede bestemt forstår at udnytte. Vestkystbunker er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, bunkerne langs den jyske vestkyst. Et byggeri der lagde et solidt fundament under årtiers boligmangel. Det var gråt og meget farverigt, hvad der foregik i klitterne.

Gennem en lille drengs oplevelser skildres livet i et nordjysk landsbymiljø under den tyske besættelse.

Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Jævnfør filmen af samme navn.