Søgeresultater: 6

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".

Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.

Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930‘erne og 40‘erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.



Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.



Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle.
Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at
de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant i Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludselig dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa i det 20. århundrede, begynder Ernst Goldschmidts farverige liv langsom og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.