Søgeresultater: 142

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.

Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

OM SERIEN
Romanen Jørgen Lykke er en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne roman består projektet bl.a. også af romanerne Stygge Krumpen, Den sidste valkyrie og Prins Nilaus af Danmark.

OM FORFATTEREN
Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

ANMELDERNE SKREV
"Thit Jensen skal ikke og kan ikke glemmes"
- Ebbe Mørk, Politiken

Vi er i det 11. århundredes Barcelona blandt forrædere ved hoffet, ærlige riddere, borgerlige skønjomfruer, arabiske prostituerede og hæderlige munke. Gennem nogle få personer får vi fortalt et lille stykke ægte historie fra byens storhedstid. Martí Barbany er stadig ung, da han mister sin elskede hustru i barselssengen. Fra tidligere har han dog en lille datter, der bliver hans et og alt. Med sine handelsskibe og sit kendskab til ‘den sorte olie’ bringer han stor rigdom til byen. Men nogen har et uopgjort regnskab med ham. Hoffet er forpestet af sine egne intriger. Men da Martís datter møder en ung adelsmand her, bliver magtbalancen skubbet til kanten, samtidig med at en underlig, forhutlet skikkelse kommer til Barcelona med ondt i sinde. Han har midterskilning og pisk i nakken, men hans særeste kendetegn er, at han mangler det ene øje og har en forunderlig let adgang til penge. Bernabé Mainar fra ‘Ordenen’ køber et par bordeller i byen, og hurtigt har han direkte adgang til fyrstedømmets arvinger

Nataniel har fået besøg af italieneren Corrado Bellefazzio. Han arbejder under dække for Det Sorte Pentagram. Men hvorfor er han kommet? Er der nogen, der skal ryddes af vejen?

På købmandsgården i Odensjö bliver Sara overlykkelig, da Beata kommer på besøg. Da hun senere tager af sted igen, er det med Agathas hemmelige bog, som det er lykkedes for Sara at stikke Beata i et ubemærket øjeblik.

På Odensjö torveplads går Ruben rundt forklædt som fisker. Han skal prøve at opsnappe informationer uden at blive afsløret. Men vil hans forehavende lykkes?

Nataniel er ved at miste grebet om Det Sorte Pentagram. Sammen med Corrado forsøger han at genvinde herredømmet og få kontrol over situationen. Men er det allerede for sent?

OM BOGEN

"Dramatisk forside sender de rette signaler om letbenet underholdning (...) her er tale om endnu et kapitel i helte- og skurkeberetningen fra den svenske middelalder."
Helle Winther Olsen, lektør

I samme serie:
1. Forbandelsen
2. Den mørke hemmelighed
3. Broderskabet
4. Finnvedens orakel
5. Englemagersken
6. Manden med leen
7. Skærsild
8. Opgøret

Munken William er tegntyder og sporhund. Han tager sin elev, novicen Adso, med til et kloster i Norditalien i det Herrens år 1327. En ung munk er død under mystiske omstændigheder, og de to vil forsøge at løse mysteriet. Mens de efterforsker dødsfaldet, dør flere munke i klosteret dag for dag. Munkene er opskræmte med god grund. Efterforskningen fører William og Adso igennem en labyrint af sælsomme spor, som leder dem til klosterets inderste hemmeligheder. Hvad er det, biblioteket gemmer, siden det bliver så godt bevogtet? Hvilken viden havde de døde munke, og hvilken rolle har den gamle, blinde mand? Jo dybere William og Adso graver, jo farligere bliver det for dem. En historie om synd, straf og tilgivelse, om farlig litteratur og den forbudte latter. Easy reader udgave af den oprindelige roman i serien Lette klassikere.

Logen Nifingre har måske kun én sidste kamp i sig, men den bliver stor og afgørende. Krigen raser videre i Nordmarken, nordboernes konge holder stadig stand, og der findes kun én mand, der kan bremse ham. Hans ældste ven og hans ældste fjende. Det er på høje tid, at Blodnier tager hjem.

Inspektør Glokta, der tjener for mange herrer og har for lidt tid, udkæmper en anden form for krig. En kamp, der foregår i det skjulte, hvor ingen er i sikkerhed, og hvor man ikke kan stole på nogen. Og eftersom hans tid med sværd i hånd for længst er forbi, er det en god ting, at afpresning, trusler og tortur aldrig går af mode.

Jezal dan Luthar er nået frem til, at det er for besværligt at vinde hæder og ære, og har derfor vendt soldaterkarrieren ryggen til fordel for et mere enkelt liv sammen med den kvinde, han elsker. Men kærligheden kan også være besværlig – og en mand kan pludselig komme til hæder og værdighed, når han mindst venter det.

Mens Unionens konge ligger på sit dødsleje, gør bønderne oprør, og rigets mægtigste mænd kaster sig ud i et slagsmål om at tilrane sig tronen. Ingen forestiller sig dog, at krigens skygge snart vil falde over selve Unionens centrum. Bayaz, Den Første Mager, har imidlertid en plan om at redde verden, men det er forbundet med risici. Og ingen risiko er større og mere frygtelig end den, der består i at bryde Første Lov …

Bogen er sidste bind i Den Første Lov-trilogien.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg
af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

---
BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn.

FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd.

ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud. SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus. De enkelte bind i serien SLÆGTEN kan læses uafhængigt af hinanden. Majken Bloch Skipper (f. 1975) er en dansk forfatter, som især skriver historiske romaner.

Efter forældrenes død bliver børnene på godset Barritskov sat under værge af Ivar Totting. Men Totting har sine egne planer og hyrer strandrøveren Einer Trane til at bortføre datteren, Kristine Juul, så Totting selv kan overtage godset. Fribytteren Jørringer når imidlertid af opsnappe deres skumle planer og tager Kristine med til sine forældres hytte, og nu begynder kampen for at beskytte pigen og afsløre Tottings forbrydelser for verden. Carit Etlar er pseudonym for den danske forfatter Carl Brosbøll (1816-1900). Carit Etlar debuterede i 1839 med romanen "Smuglerens søn" og har sidenhen skrevet en lang række historiske romaner. Hans mest kendte roman, "Gjøngehøvdingen", blev lavet til en tv-serie i 1992.

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.

Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?

“Herrens vilje” er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet.

Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman “Herrens vilje”, der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen “Munken” som en selvstændig fortsættelse til “Herrens vilje”.

Halfdan er af kong Knud sendt ud på en ny opgave under påskud af at overbringe en gave fra kongen til Winston Tegner: Halfdan skal opsnuse alt, hvad han kan, om jarl Godwin. Halfdan glæder sig til at gense Winston og Alfilda, men samtidig med hans ankomst sker der et mord i klostret. Den unge novice Wilona findes kvalt på sit kammer, og abbedissen beder de to venner om at påtage sig opgaven med opklaringen, som besværliggøres af, at jarl Godwin ikke ser med milde øjne på, at ‘Kongens Hunde’ stiller for mange spørgsmål i hans jarledømme. Den myrdede novice var stormandsdatter, men hvorfor tøvede hun med at give sig hen til Vor Herre? Hvad var det for en mandsperson, som opsøgte hende i det skjulte, kort tid før hun blev myrdet? En hemmelig tilbeder eller ...? ’Ærens åg’ er sjette bog i Martin Jensens serie om Winston, Halfdan og Alfilda, der er solgt til oversættelse i flere lande, og som på kort tid er blevet en Amazon-bestseller.

Året er 1305. Stedet er Finsta i Sverige. Lagmand Birger Persson står og betragter sin gård og sine tjenestefolk. Den lille Birgitta er 3 år og siger sin første hele sætning. Bodil Busk Sørensen tager os med gennem Birgitta af Vadstenas liv gennem barndom, ungdom og voksendom. Gennem det baske liv middelalderen var.

Elne Jeps fra Helsingør er en stærk og handlekraftig kvinde. Efter mandens død har hun selv overtaget ansvaret for driften af købmandsgården og opdragelsen af sine to børn. Købmandsenken passer sig selv og sine, og livet går sin vante gang i den driftige handelsby. Det bliver der vendt op og ned på, da bygmesteren ved Vor Frue Kloster, Johan dukker op i gadebilledet. Den smukke munk vækker Elnes følelser, og hun bliver mod sin vilje inddraget i mysteriet om et brutalt mord i klostret og en ung piges pludselige forsvinden. Vor Frues sorte søndag er en dansk middelalderkrimi, men først og fremmest er det en roman om hverdagslivet i Helsingør i 1450. En hverdag fuld af brand og børn, af fødsler og fester, handel og rettergang. Men bogen handler også om forbudt kærlighed og en munk, der er villig til at slå ihjel for egen vindings skyld. Krimier