Søgeresultater: 112

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

Frede er vokset op i vajsenhuset; under besættelsen er han havnet ude i Lyngkær på Vestkysten, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten. Derude i klitterne er der penge at tjene, og danske entreprenørfirmaer tager sig godt betalt; de er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier. Det er en broget forsamling, der arbejder derude. Mange solide arbejdsmænd, der har fået anvist arbejdet af deres fagforening, men også mere farverige eksistenser rører i den grå beton, døgenigte og drukkenbolte, spillefugle og lette damer, smånazister, kriminelle – og københavnere. De er her alle, og de flokkes om pengene; det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat. Eventyret slutter ved befrielsen; pengeombytningen og retsopgøret bliver kostbart – også for Frede. Da de mange tusinde tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder, som Frede bestemt forstår at udnytte. Vestkystbunker er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, bunkerne langs den jyske vestkyst. Et byggeri der lagde et solidt fundament under årtiers boligmangel. Det var gråt og meget farverigt, hvad der foregik i klitterne.

Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Jævnfør filmen af samme navn.

Danmark er besat, manglen på energi truer med at sætte landet i stå. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul. Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietærgården Anesgave i Østjylland; han var utilfreds med lønnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han søgt ud til brunkulslejerne i Søby syd for Herning, hvor han har fået arbejde. Folkene i brunkulslejerne ved Søby er en blandet flok; der er solide familieforsørgere og sorgløse ungkarle, der er børster, spillefugle, lykkeriddere, lommetyve - og meget lette damer. Martin er skildringens omdrejningspunkt, vi oplever den unge iværksætters udfordringer så at sige over skulderen. Alle livets nuancer er der, farvet og præget af arbejdet og brunkullene. Sammenholdet og kammeratskabet er skildret med stor varme og humor; erotikken og kærligheden er barsk forretning, men også uhåndterlig og blufærdig - lige fra undergrunden. Brunkullenes æra klinger gradvis ud med besættelsens ophør. Nogle har skabt millionformuer - det gælder Martin - mens andre bliver indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der i 1945 med ét slag gør store formuer værdiløse. Brunkul er en dokumentarisk roman om Danmark i 1940’erne.

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius
Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden?
Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.
Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister.
En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem?
De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

Lige før politiets internering i september 1944, bliver en kendt københavnsk filmmand likvideret. Han havde nazistiske sympatier, men en betjent, som undslipper tyskerne, arbejder videre med en anden teori.

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien Mørketid har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Hestetyven handler om den første besættelsesvinter, som er sat ind med is og kulde, og vareknapheden begynder også at kunne mærkes. På station 7 på østerbro har kriminalbetjent Bjørner travlt med efterforskningen af et større antal påsatte brande, da et brutalt mord på en af de lokale kafeer udvikler sig til en ømtålelig sag. Det viser sig, at morderen er en tyskvenlig dansker med forbindelse til højeste sted, og det bliver klart for Bjørner, at besættelsesmagten er begyndt at stramme grebet, og at der ikke længere gælder samme regler om lov og ret for alle. Hestetyven er andet selvstændige bind i mørketidsserien.

MORTENS BESÆTTELSE er en roman om en dreng og en ungdom, der er nødt til at blive voksne i en fart. Morten hører hjemme i ’det bedre borgerskab’, uden dog at føle sig hjemme, nogen steder. Der er meget at glæde sig over, men der er også meget, der skurrer i livet, synes han. Blandt andet det med pigerne, er ikke nemt. Også forholdet til faren volder problemer. I begyndelsen af gymnasietiden må Morten tage afsked med den pige fra klassen, han ikke kan lade være med at tænke på det meste af tiden. Anna flytter med sin familie til Tyskland, hvor faderen arbejder på en radiofabrik. Kort tid efter rygtes det i Fjordbyen, at hun og moderen er blevet interneret et eller andet sted. De er vist jøder. Ved begyndelsen af besættelsen er Morten startet på studierne i Århus. Han virker svag, men efterhånden bliver han mere og mere presset til at involvere sig. Det sker bl.a. i gennem en række uforpligtende seksuelle forhold, stærkt og moderne skildret, Efterhånden som vilkårene skærpes som besættelsesårene skrider frem, glider han ind i modstandsbevægelsen, hvor vi er vidner til en række voldsomme oplevelser. Ved krigens ophør er han omsider blevet voksen, og hjemme i Fjordbyen erfarer han, at Anna er indlagt på sygehuset, udmagret og desillusioneret efter at være bragt til Danmark af Folke Bernadottes hvide busser. Romanen slutter i 1946 med et spinkelt håb for fremtiden. Mortens besættelse er indlæst af Torben Sekov i 2015

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Romanen beskriver de vilkår, mange danskere levede og overlevede under i besættelsesårene.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen ”Fodretid” (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen ”Kærlighedens rum”.

Siden tyskerne arresterede det danske politi i september 1944, har Poul Bjørner levet under jorden, og hen over vinteren har han og kollegerne i den illegale politigruppe travlt. Stikkerne og kollaboratørernes aktiviteter skal dokumenteres, så man er klar den dag, regnskabet skal gøres op. Bl.a. huserer der på Østerbro en etbenet frikorpsmand, som kaldes Haltefanden. Han ligger i evig krig med gadens unger, som råber ”stikker” efter ham, og Bjørners gruppe holder et vågent øje med ham.Samtidig får Bjørner brug for al sin erfaring som kriminalbetjent, da lederen af en illegal våbenrute myrdes, og undersøgelserne fører langt ind i Frihedsrådets ledelse.Men i løbet af foråret skærpes kampen mellem besættelsesmagten og modstandsbevægelsen, og en dag mærker Bjørner en pistol i nakken ledsaget af de skæbnesvangre ord: ”Hände hoch!” Sidste bind i serie fra besættelsestidens Danmark. Alle bind kan læses uafhængigt. Serien er fiktion, men bygget over virkelige begivenheder, og bøgerne er af anmeldere og læsere blevet berømmet for deres autentiske skildringer og atmosfære. En kollega skrev til mig: ”Min mormors købmandsforretning er med!” Et stykke danmarkshistorie som bør appellere til alle læsere af stof fra 2. verdenskrig og besættelsen.

Niels Ruel kommer i 1930'erne til København og får arbejde i en boghandel. Han bliver han ven med Flemming, en charmerende og handlekraftig ung mand. Men samtidig bliver Niels trukket ind i en kreds af mennesker, som sympatiserer med Hitlers tanker om et nyt Europa. Situationens alvor går op for ham, da Flemming melder sig til Østfronten. Romanen følger Niels Ruel i efterkrigsårene, helt frem til 2005, hvor han som olding vurderer sit livs vendepunkter i sit sommerhus i Rørvig. Vi følger hans buldrende succes som forlægger, hans betingede succes i kærlighedslivet - og hans sindrige forsøg på at forsone sig med sin fortid. DEN, DER HVISKER, LYVER blev i 2006 indstillet til BG Banks Litteraturpris og dermed et gennembrud for Thorstein Thomsen som voksenforfatter.

"... det er bare forbandet godt ... en dejlig og bevægende, uhyggelig og medrivende roman."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 

Drama-noir under en skyfri himmel. “Min mor tog sit eget liv, da jeg var 19. Jeg vil gerne forstå hvorfor. Jeg har hendes billede her.” “Hvordan fandt du mig?” Steen Langstrup er tilbage efter fem års romanpause med dette fortættede kammerspil om ansvar, forståelse, kærlighed, sorg og hævn. Et drama mellem to kvinder, der mødes en sommerdag i 1970 og både krydser klinger og rækker ud mod hinanden på tværs af generationer, samfundsklasser og død. “Har du bagt kage?” “Min mors opskrift. Hun elskede at bage, lavede sine egne opskrifter. Jeg tror ikke, jeg har så meget til fælles med hende andet end udseendet, men jeg elsker også at bage.” Et nuanceret portræt af to kvinder, der begge har måttet bøde for andre menneskers synder helt fra barnsben og stadig gør det. To sammenbundne skæbner i et spil om at rejse sig igen og om retten til at dræbe … “Det var det eneste, der betød noget for mig. Jeg ville have hævn. Alt andet var ligegyldigt. Hvad der skete, når jeg havde fået min hævn, interesserede mig ikke. Åh jo, jeg drømte om hævn. Jeg glædede mig til hævn.” “Fik du den?” “…” “Fik du din hævn?” Og om at leve med det bagefter.