Søgeresultater: 36

"Skrøner" rummer et udvalg af Jørn Riels hjertevarme fortællinger fra Nordøstgrønland, hvor der ikke er andre formyndere end naturen og ingen love ud over, hvad der aftales mand og mand imellem. I denne bog inviterer han til et glædeligt gensyn med det skæve persongalleri af fangstmænd udstationeret ved Grønlands østkyst.

Jørn Riel (f. 1931) kom første gang til Grønland som navigatør og telegrafist med Lauge Kochs Grønlandsekspedition i 1951-53 og var de næste ti år udstationeret i Nordøstgrønland. Han er internationalt anerkendt for sit store forfatterskab, som rummer både romaner, skrøner, rejseskildringer og børnebøger. Han har bl.a. modtaget De Gyldne Laurbær i 1995, Det Danske Akademis Store Pris i 2010 og Otto B. Lindhardt-prisen i 2014.

Viggo ønsker brændende at slippe væk fra familiens gård og den skæbne som landmand, som alle har tiltænkt ham. Det lykkes ham i stedet at komme på musikkonservatoriet i København, hvor han kan udvikle sit talent som violinist. Storbyen rummer drømme og magi, han aldrig havde forestillet sig – ikke mindst i form af de unge kvinder. Der er den kinesiske pige på hans pensionat, overklassepigen, som han studerer sammen med, og varietéstjernen, som han beundrende betragter, når han er på arbejde på etablissementet på Frederiksberg.

Familiens kvinder har dog ikke opgivet kampen for at få ham tilbage til landbruget, selvom Viggo selv er fast besluttet på at komme til at leve af musikken. Terkel Tikjøbs debutroman, "Min morfar, hans ulykkelige hang til violinspil og kvinder" er en humoristisk og bittersød fortælling om ungdomsdrømmenes svære kår omkring århundredskiftet.

Terkel Tikjøb er en dansk forfatter og pensioneret sognepræst. Han var i mange år sognepræst for døvemenigheden i Sønderjylland. Terkel Tikjøb har blandt andet skrevet romanerne "Min morfar, hans ulykkelige hang til violinspil og kvinder" og "Katrines sommer".

Kunne vi have været noget andet, hvis vi havde truffet andre valg i livet? Hvis vi var drejet til højre i stedet for til venstre? Vi er i Danmark i 90’erne med klaphatte, prinsesse Diana i sladderbladene … und alles. Maja har via Arbejdsformidlingen fået job på den campingplads i Vestjylland, hun som ung i 70’erne boede på i sin sommerferie sammen med en veninde. Den sommer blev hun gravid med Mogens, men det har han aldrig fåetat vide. Resultatet blev Sille, men hun er nu flyttet hjemmefra, og Maja er tilbage, hvor det hele begyndte. I en telefonbog finder Maja ud af, at Mogens, nu gift med Gitte, stadig bor i byen. Det bliver begyndelsen på Majas besættelse; hun begynder at stalke familien for at se, hvad hun kunne have fået, eller hvem hun kunne have været, hvis og hvis … hendes røv altså havde været spids ... og hun måske ikke var gået glip af sit eget liv? Med Rende og hønse udstiller Linda Skaaret igen en almen, eksistentiel vejløshed og spidder det danske sindelag, vi er rundet af. Det får os til at se nye sider af os selv, andre og historien. Rende og hønse er Linda Skaarets anden roman efter Fugl og fisk, hvor anmelderne skrev: "Smerten ved at overskride sin klasse ... Linda Skaaret har skrevet en god roman om en pige fra Esbjerg." ⭐️⭐️⭐️⭐️ Kristeligt Dagblad "En fin og rørende debutroman." Litteratursiden

INTERNATIONAL BESTSELLER og forlæg for en tv-serie på TV2 Play
Agatha Raisin er geskæftig. Kontant. Vant til at få sin vilje. Og netop gået på tidlig pension for at nyde sit otium i en af Cotswolds’ små landsbyer, der emmer af gamle dages idyl. Men aldrig så snart har hun deltaget i en tærtebagningskonkurrence for at indynde sig hos lokalbefolkningen, før tærtedommeren falder død om, og Agatha er under mistanke i en vaskeægte mordgåde. En mistanke, der tvinger hende til modvilligt at indrømme, at tærten er både købt og betalt i en deli i London. Og Agatha må nu indtage rollen som snushane for at bevise sin uskyld og — ikke mindst — få æresoprejsning.
Agatha Raisin og den dødbringende tærte er første bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds.

Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker Niels Hausgaard, hvordan vi har fortalt historier til hinanden, siden vi sad om lejrbålet for 350.000 år siden, hvorfor nogle historier er bedre end andre, og hvad de betyder for os som individer og i en større sammenhæng. Og det er ikke så lidt, skulle de hilse at sige.Historiefortælling har haft en særlig betydning for Niels Hausgaard, lige siden han lå under spisebordet og lyttede til en langsom rumlen af voksne stemmer i sit barndomshjem. Han samler på dem og giver dem videre. Som en af landets mest populære entertainere har han gennem et halvt århundrede fortalt om stort og småt og mangt og meget fra Hirtshals til København. Altid på sin helt egen facon med skarpe betragtninger, satire og underspillet komik, når han beskriver mennesker eller vores samfund, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.Det samme gør sig gældende i denne bog, der dykker ned i spændende videnskab om historiefortælling, mens Niels Hausgaard med udgangspunkt i sit liv og virke sætter ord på, hvordan historier har spillet en uundværlig rolle for ham. Samtidig ligger det ham på sinde, at vi ikke må glemme at dele historier med hinanden i en verden fuld af skærme, støj, sociale medier og tv-serier ad libitum. Som han skriver: "Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid, så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt."Niels Hausgaard (f. 1944) er sanger, sangskriver og skuespiller. I mere end fem årtier har han rejst landet rundt og underholdt generationer af danskere med musik, satire, skarpe betragtninger og sjove historier.Dorthe Løwendahl Bomann (f. 1979) er prisvindende journalist og har arbejdet på TV 2 og skrevet for flere aviser, altid med fokus på mennesker og fortællinger. Hun har virksomheden Den Gode Historie.

Fire rævesnu venner
Endnu en hyggelig mordgåde

Det er en almindelig torsdag, hvis der altså findes almindelige dage for vores fire venner i Torsdagsmordklubben. En garvet, lokal journalist er på jagt efter en sensationel overskrift, og inden længe er den lille vennegruppe dybt engageret i at opklare to mord, der blev begået med ti års mellemrum.

Som om det ikke var nok, får Elizabeth besøg af en ny ærkefjende der præsenterer hende for en dødbringende mission: dræb eller bliv dræbt …

Mens pensionisterne i Torsdagsmordklubben finder nye venner i en tv-stjerne, lyssky pengefolk og en tidligere KGB-agent, kæmper de for at løse mysteriet. Vil det lykkes vores snu og helt vidunderlige venner at finde synderen og redde Elizabeth, før morderen slår til igen?

Kuglen der ikke ramte er tredje selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben.

Pressen skriver:

”En guddommeligt vittigt underspillende stil.”
***** – Jyllands-Posten
 

Pressen skrev om Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange:

”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”
– Vild med krimi

”Lige til at lægge på natbordet”
**** – Politiken

”Man klukler konstant”
**** – Jyllands-Posten

”Morsom og underholdende”
**** – Bogrummet

”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”
– Bogblogger.dk

”En gribende læseoplevelse”
– Sunday Times

”En af årets bedste bøger”
– Daily Express

”En morsom og gribende fortælling”
– Daily Telegraph

”En af årets herligste romaner”
– Daily Mirror

Et sus fra den store verden fejer ind over beboerne på A. P. Jensensvej, den sommer arkitektens hus udlejes til et udenlandsk ægtepar.

For syvende gang sker der ting og sager i den provencalske landsby Clos-de-Provence. Den charmerende og pigeglade slagter Gustave Barbaroux ligger for døden, og hans kone, Florianne, går i aktion for at redde hans liv.

Ved indvielsen af egnens første krematorium afsløres det, at det allerede har været i brug, og byens frustrerede politichef har dermed fået en mordsag i hænderne, som måske kan føre til hans længe ønskede forfremmelse.

Kommunalvalget nærmer sig, og Barbaroux’ ærkefjende, fiskehandler Raboulet, er opstillet som kommunistisk borgmesterkandidat med store chancer for at vinde. Men en om muligt endnu værre katastrofe rammer byen, da den under et frygteligt uvejr bliver oversvømmet …

Barbaroux

Erik Poupliers dameglade slagter Barbaroux fra den provencalske landsby Clos-de-Provence bliver igen og igen midtpunkt for kriminalgåder i Provences ellers så idylliske omgivelser, mens han kæmper for at holde sin umedgørlige kone Florianne nogenlunde tilfreds.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Det er en meget dårlig ide at gemme bananer handler om balancen i et ægteskab, når børnene er flyttet hjemmefra, om vaner og halvgamle ægtefolks forventninger til hinanden. Den handler om den stille undren over tid, hvordan man på sin vis føler sig som akkurat den samme som dengang, man var ung, og alligevel er man blevet en anden. Hvordan undgår man at vokse fra hinanden, så man ikke en skønne dag vågner op ved siden af et menneske, man ikke længere ved, hvem er. Romanen tager fat om den danske smålighed, hyggeracisme og navlebeskuende selvoptagethed og andres menneskers forventninger til én – og om at køre sur i disse… Én må jo give sig – hvis ikke begge.

Det kunne gå bedre i Pamela Perssons liv. Hun er 27 år gammel, bor i sine forældres kælder i den lille by Solvik og alle hendes gamle veninder ser ned på hende, fordi hun medvirkede i realityshowet Hede nætter.

Nu har Pamelas crush, den amerikanske skuespiller Wade Crust, imidlertid meldt sin ankomst i Stockholm, og hun ser sit snit til at forlade de mørke skove og køre mod Stockholms lys og liv.

I storbyen møder hun fitnessentusiasten Sebbe og mindfulnesscoachen Gloria, der tilbyder, at hun kan flytte ind hos dem. Mens Pamelas nye liv tager form, kryber den fortid, hun efterlod i Solvik, tættere på …

Mindfulness for losers er en sød, romantisk komedie om knallertkørsel i storbynatten, nye begyndelser og retten til at være præcis den, man er.

"Sød og underholdende hverdagsfeelgood, hvor dagligdagens problemer krydres med skønne italienske retter." ­– Lektørudtalelse, Maria Sjøblom om Solskin og parmesan

"Topgod underholdning." – Femina om Søde, røde sommerdrømme

„Romantik, der er som skabt til fans af The Great British Bake Off.“ – Oprah Daily

Når man følger opskriften, får man de flotteste resultater. Rosaline Palmer har altid levet efter den regel – bortset fra da hun droppede ud af universitetet for at tage sig af sin datter. Nu står Rosaline uden en krone på lommen og med en lønseddel, der er lige så meget værd som bagepapir.

Men hvor der er piskeris, er der vej, og Rosaline har lige fået en plads i landets største bagedyst. Præmien vil give hendes datter det liv, hun fortjener – og Rosaline er fast besluttet på at vinde.

Der kommer dog meget mere end sammenfaldne souffléer mellem Rosaline og den søde sejr. Den elskværdige, veluddannede Alain ved lige, hvordan han skal slå benene væk under hende, mens den generte elektriker Harry viser hende, at man ikke kan skue hunden på hårene. Man siger, at kærlighed er den vigtigste ingrediens i kager, men det er opskriften på katastrofe at falde for sine konkurrenter ...

Rosaline Palmer får sin bid af kagen er første bog i Winner Bakes All-serien om de håbefulde og dygtige deltagere i bageshowet Smagfulde højder.
 

„Alexis Hall er den romantiske komedies ubestridte mester.“ – Jenny Holiday, USA Todaybestsellerforfatter

„Morsom, hjertevarm og jordnær.“ – Publishers Weekly

„Intimt troværdig, på en gang hyggelig og sexet … Et musthave for ethvert bibliotek.“ – Library Journal

Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!
Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
"Superskurk" er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.

Anna Juul (f. 1992) er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen "Jeg bruger min krop som et møbel", udgivet under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien "Min Kamp", der handler om samme karakter, og hun står bag tv-serien "Fantomforhold". I 2022 udgav hun romanen "Penge & Bacon".