Søgeresultater: 137

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde.

"At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"
– Henrik Wivel, Berlingske Tidende Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"En antikvarboghandlers erindringer" er en humoristisk fortælling om antikvaren og særlingen R. Hansen og hans gøren og laden på Vesterbro. En bydel som han elsker og kender, som sin egen højre hånd og lidet gerne forlader.

Bogen er en humørfyldt historie spækket med finurlige figurer og sjove sidehistorier, der trækker i smilebåndene i den helt rigtige retning - nemlig opad.

"En antikvarboghandlers erindringer" er en livsbekræftende roman. Jørn Riel kan med få midler få sine personer til at stå sprællevende for læseren, og det gør han også her. R. Hansen ramte i hvert fald mig lige i hjertekulen. Hans betragtninger om verden er både naive og kloge, og selvom man kan grine lidt af ham, så holder man nu mest af ham." -Jette S. F. Holst, Litteratursiden.dk Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

I 1960’ernes England bliver Barbara Parker udnævnt til Miss Blackpool, men det går hurtigt op for hende, at titlen ikke huer hende. Hendes mål er at få folk til at grine, ligesom hendes heltinde, Lucille Ball. Derfor rejser hun fra sin familie og hjemby i det nordlige England for at finde lykken i London.
Barbara får job i parfumeafdelingen i et indkøbscenter i Kensington, samtidig med at hun forsøger at finde ud af, hvordan hun kan blive opdaget. Et tilfældigt møde med en agent resulterer i, at hun får rollen i en BBC-sitcom, og alle forelsker sig i både Barbara og serien.
  Men efterhånden begynder samarbejdet mellem de involverede i serien at vakle, og det viser sig, at intet varer evigt, når man står ansigt til ansigt med livets prøvelser. Miss Blackpool er en roman om stjernestøv, popkultur og om at ældes med ynde.

Matti og hans fåmælte ven Niila vokser op i 1960'erne i Pajalas børnerige udkant, Vittula, i folkemunde Kussemosen, tæt ved den svensk-finske grænse. Udviklingen kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale ældre holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring, og som viser vej til en anden måde at kunne leve sit liv på. Måske det liv der kan anes ude i Tornedalens horisont. “Stærkt, stærkt anbefalelsesværdig, både til litterære feinschmeckere og til alle de, der læser dem en enkelt bog eller to om året. En million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula!” – Information “Mikael Niemi har skrevet den fødte klassiker.” – Berlingske “Mikael Niemi har væltet det litterære Sverige med sin skildring af en farverig opvækst i en nordsvensk landsby, hvor de enten drikker, slås eller går på elgjagt, hvis de da ikke lige er ramt af tungsind.” – Politiken

"Mine venner" er en roman med lige så mange stemmer, som der er venner. Romanens hovedperson har fået en uven. Eller hvad kalder man det egentlig, når to venner ikke er venner mere? Mere end noget andet frygter hun nu uvennens fortælling om hende, uvennens version af sagen. Til en stor, skrækkelig surprise-fest samles alle venner, hovedpersonen nogensinde har haft, eller måske udgaver af den ven, som hun selv har været. En efter en holder de en næsten absurd ærlig tale om hovedpersonen, tåkrummende, udstillende, lige på kornet. "Mine venner" handler om invaderende venskaber, gode gamle venskaber, konfliktfyldte venskaber, situationsbestemte venskaber og nye venskaber, der minder om besættelser. Hvis man møder alle, som man nogensinde har kendt på én gang, hvem skal man så selv være? ”Jeg må indrømme at jeg foretrækker at se jer én og én. Jeg vil ikke ses med jer sådan her, vi er ikke en vennegruppe.”

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. I denne trilogiens anden del mister Juliane Jensen sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge.

Som et muldyr der bringer flødeis til solen er en smuk og medmenneskelig meditation over levet liv på godt og ondt, over aldring og venskab, over kærlighed, passion og tab.

Kunstkritikeren Paul var ellers en af de gode. Det er han ikke længere. Tidsånden har vendt sig imod ham. Men Paul har ikke tænkt sig at gå ned uden kamp.
Paul er en midaldrende, hvid kunstkritiker med rigelig kult l kapital. Da han skal anmelde en kvindelig danskkoreansk kunstner, hvis værker han virkelig ikke bryder sig om, starter et vanvidsridt, han på ingen måde har forudset. Offentligheden vender sig mod ham, og Paul denne frihedens mand! kæmper indædt imod. Han kan oprigtigt ikke forstå, hvordan han er endt som skurken. Samtidig er Paul også en sensitiv sjæl, og da han midt i stormens øje ramler ind i den yngre Holly, som ved præcis, hvad han har brug for, åbner verden sig på ny. Tror han.
Paul handler om statusfald, magt og vaklende positioner i et samfund i hastig forandring. En socialpsykologisk farce om at blive ramt så voldsomt på sin retfærdighedssans, at man i affekt får handlet sig længere og længere ud i det absurde. En roman fuld af situationskomik, ansigtstab og desperate handlinger.

Fire rævesnu venner
Endnu en hyggelig mordgåde

En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, og han nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.

Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.

Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?

Richard Osman er tilbage med endnu en mordgåde om vores rævesnu yndlingskvartet, og andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.

Pressen skriver:

»Gennemført lunt, selv når der er lig på bordet ... Bedriver morskab i næsten hver eneste linje«
 **** – Børsen

»Et sprog, der efterlader sin læser med lattertårer på kinderne«
***** – Jyllands-Posten

»Igen en underholdende og hyggelig historie«
– Bogblogger.dk

»Herlig og vittig«
– Alt for Damerne

»Selv mord er hyggeligt, når det er i hænderne på Richard Osman«
– Berlingske

»Hyggelig læsning«
– Bogvægten

»En noget så fænomenal serie«
**** – Bogens liv

»En ode til venskabet – også i livets efterår«
– Sunday Times

»Balsam for sjælen«
– Daily Express

»Til dem, der elsker mordgåder med humor og kant«
– Publisher's Weekly

»En sand fornøjelse af skæmt, vid og varme«
– Wall Street Journal

Georg er færdig, slut. 

Engang var han en succesrig forfatter, som solgte bøger i massevis, og både læserne og anmelderne elskede ham. Nu er han bare en midaldrende mand i skrivekrise. Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at hans kone er begyndt at skrive en roman, og den er blevet antaget på et stort forlag, og de garanterer, at den bliver en kæmpe bestseller. Georg går i panik, og i sin desperation beslutter han sig for:

1. at sabotere sin kones bog

2. at skrive en bestseller før sin kone, om han så skal plagiere sig til det

GEORG-KOMPLEKSET er en rablende, paranoid og pinligt ærlig kriseroman om, hvor langt man vil gå for succes. Et blodigt ægteskabsdrama med voodoo, mord og djævelskab – og alle de grimme følelser, som kan være lige så svære at rejse sig fra som en behagelig lænestol.

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3.generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og livet i en mindre provinsby. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden. Som det faktisk hedder: ”Ikke for skolen men for livet.”

Sjov, tåkrummende og altomfavnende: velkommen til Henriikkas tilværelse som singlekvinde i trediverne. Her får du alle de slibrige deltaljer fra akavede dates og sexede stunder.