Søgeresultater: 21

Harpas fjortenårige datter er et såkaldt problembarn, og derfor skal hun tilbringe noget tid hos nære slægtninge på Islands østkyst. Sammen med Harpas veninde Heidur begiver mor og datter sig ud på en lang bilrejse gennem Islands storslåede og sagnomspundne landskab. Og det bliver en rejse, der på mange måder tager en uventet drejning.”Hjertesteder” er en roman om en kvindes forsøg på at finde sig selv. Om venskab, slægtskab og kærlighed. Og om fortid og fremtid.Steinunn Sigurđardóttir (f. 1950) er en islandsk forfatter. Hun har en BA i psykologi og filosofi fra University College i Dublin, og hun har arbejdet som journalist, programleder og oversætter. Hun debuterede i 1969 med digtsamlingen ”Sífellur”.

"Anna Karenin" er den episke fortælling om en kvinder, der påkalder sig sin egen ruin. Imellem et rigt malet landskab af karakterer følges den russiske kvinde, hvis tragedie følger i strømmen af valget mellem hendes familie og den mand, hun elsker. Romanen er kendt for ikke alene at fortælle om den enkelte persons tilværelse, men at beskrive samfundskonstruktioner og sociale relationer i 1800-tallets Rusland. Bogen udkom første gang i 1878.Leo Tolstoj (1828-1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket "Barndom". I årene efter fulgte værkerne "Drengeår" (1854) og "Ungdom" (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis "Krig og Fred" (1865-69) og "Anna Karenina" (1873-77).

Clara Raphael er guvernante på Lolland, hvorfra hun skriver breve til veninden Mathilde. Hun beklager sig over det småborgerlige liv og over kvindernes underkuede position. Hvad Clara Raphael ønsker er ’Damernes Emancipation’, men hun er samtidig klar over, at det er uforeneligt med hendes ønske om ægteskab.
Mathilde Fibigers brevroman "Clara Raphael, Tolv breve" vakte opsigt og diskussion i det danske samfund, da den udkom i 1850, for det var første gang, en kvinde offentligt krævede ligestilling. "Clara Raphael" udkom først anonymt, men da Mathilde Fibigers identitet blev kendt, fik det store konsekvenser for den unge forfatterinde, der blev udstødt af det bedre borgerskab.

Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Den forgudede og feterede skuespillerinde Isabel Hoff lever på overfladen et velsignet liv. Hendes ægtemand Karl, der er professor ved universitetet, tilbeder tilsyneladende den jord, hun går på og hendes karriere er på sit højdepunkt. Men bag facaden lurer en anden virkelighed. For ægteparret Hoff er glansen for længst gået af kærligheden, og Karl har i stedet forelsket sig dybt og inderligt i Isabels lillesøster Doris, der godt nok blegner ved siden af sin smukke søster, men hvis hjerte er retskaffent og godt. Overfor Karl har Doris aldrig givet udtryk for andet end søsterlig kærlighed, men i sit stille sind brænder hun for den ulykkelige mand. Konflikten tilspidses yderligt, da Isabels mandlige kollega begynder at gøre tilnærmelser til sin smukke medskuespillerinde. Isabel puster til flammerne, men den, der leger med ilden... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem i Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

"...denne bog kan sagtens læses alene. (...) ...et rent ugebladsunivers med jul i lykkeland." – Kirsten Pruzan Mikkelsen, Berlingske Tidende \"Ellen Margrethe Jørgensen\" er femte og sidste bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

Af en udenforstående forfatter fortælles historien om en kvindes liv og alle de skæbner, der gennem tre generationer bliver vævet sammen med hendes. Fortællingen strækker sig over krige og løber fra Europa til Mexico. Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas’ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Ellen Margrethe Jørgensen er taget på ferie til Skagen, men sommeren kommer til at dreje sig om noget helt andet end hun havde forestillet sig. En dag dukker hendes nabo, majoren, op med et nummer af Se & Hør og beder hende om en lille tjeneste. Hans søn skal giftes ved et stort high-society-bryllup, men gommen ved ikke, hvem der er hans far. Den hemmelige mission bringer Ellen Margrethe ud på en tour de force i det sensommerlige Skagen, hvor hun bliver stillet ansigt til ansigt med en af landets rigeste kvinder – den stenrige og mystiske skibsrederenke Anne-Lise Brix-Vendel.

"Andrup kan noget med sit sprog, der svinger forunderligt mellem en altmodisch, nærmest Scherfigsk satire og så et eget skarpt, ondt og klart øje for tidens dårligdomme." – Bo Tao Michaelis, Politiken \"Ellen Margrethe Jørgensen & Majorens første kone\" er tredje bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

Ellen Margrethe er så optaget af sin samtid, at hun en dag skriver en vred kronik i Jyllandsposten om den moderne families ansvarsløshed og unge kvinder, der ikke gider at passe deres egne børn. Hendes voksne datter bliver rasende, og en forhutlet escortpige begynder pludselig at opsøge Ellen Margrethe. Hun er nemlig blevet gravid med en ung fremadstormende minister. Ellen Margrethe Jørgensen tager affære og hjælper pigen - mere end hun tror. En historie om sex og magt, slotte og herregårde i 90'ernes senmodernitet..

"Lone Andrups venligt bidske Danmarksbillede præsenteret i en tilsyneladende troskyldig, men herligt underfundig stil er en gave til hele folket." - Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten \"Ellen Margrethe Jørgensen & Pigen der ville være mor\" er andet bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

"Anna Karenin" er den episke fortælling om en kvinder, der påkalder sig sin egen ruin. Imellem et rigt malet landskab af karakterer følges den russiske kvinde, hvis tragedie følger i strømmen af valget mellem hendes familie og den mand, hun elsker. Romanen er kendt for ikke alene at fortælle om den enkelte persons tilværelse, men at beskrive samfundskonstruktioner og sociale relationer i 1800-tallets Rusland."Anna Karenin" udkom første gang i 1878.Leo Tolstoj (1828-1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket "Barndom". I årene efter fulgte værkerne "Drengeår" (1854) og "Ungdom" (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis "Krig og Fred" (1865-69) og "Anna Karenin" (1873-77).