Søgeresultater: 27

"Lilians vej" er en psykologisk roman om en midaldrende kvinde, der ved sin berømte samlevers død kastes ud i en alvorlig krise. Hun indser, at hun har levet sit liv på andres betingelser og ikke aner, hvem hun selv er.

Romanen former sig som Lilians rejse tilbage til barndommen med den psykisk skrøbelige mor, og teenageårene med den skæbnesvangre forelskelse i gymnasiekammeraten Halvor. Modstræbende og ad omveje nærmer Lilian sig den frygtelige begivenhed i fortiden, som har trukket spor i hele hendes voksne liv.

Med stor intensitet og indføling skildrer Ole Henrik Laub en kvindes vej til nyt liv gennem erindringen af det frygtelige, som i mange år har været hyldet i glemslens tåge. Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"I Ifølge Maria Magdalene giver Marianne Fredriksson et billede af det kvindelige aspekt i Jesu liv. Den midaldrende Maria Magdalene sidder i sit hus i Antiokia og skriver beretningen om sit liv. Om grækeren Leonidas, der tager sig af hende efter hendes forældres død. Om frivilligt at vælge prostitution som levevej. Om mødet med Jesus og om nær at miste forstanden ved hans død. ""Den svenske succesforfatter Marianne Fredriksson fascinerer og provokerer med sin biografiske roman om Maria Magdalene"". - Maria Sjøkvist, Kristeligt Dagblad"

I giftefærdig alder følger tre børns historier gennem deres opvækst, der præges af traditionens strenge påbud, kolonial- og racekrige og deres drømme for fremtiden og kærligheden. På tværs af kulturer, tid og afstand vikles de tre historier ind i hinanden. Savitri er en umiddebar og charmerende pige, der vokser op blandt tjenestefolkene i en britisk familie i førkrigstidens Indien. Hun er født med evnen til at helbrede, men hendes eget liv rammes af tragedier. Asojini er en temperamentsfuld og oprørsk teenager, der vokser op i Britisk Guiana. Hele sin ungdom nægter hun at indordne sig under indisk lov og tradition. Nat bliver som lille dreng hentet på børnehjemmet i Madras af en idealistiskk engelsk læge, som han snart kalder Far. De udvikler et tæt forhold, der sættes på prøve, da Nat som ung sendes til London for at uddanne sig til læge. PRESSEN SKREV “Hun kan det der med at skrue læseren fast i sædet til og med sidste side, om det så bliver til langt ud på natten.” - Weekendavisen “Deres historier fortælles på tvært af kulturer, tid og afstand og vikles elegant og overraskende ind i hinanden på bogens allersidste sider, hvor der for alvor er akut behov for kleenex’er og fred og ro til at læse.” - Alt for damerne “Sharon Maas debuterer med en roman, der med det samme placerer hende i rækken af store fortællere på niveau med Isabel Allende.” - Politiken LEKTØRUDTALELSE “Spændingen holdes til det sidste, og indtil da gives der spændende indblik i de forskellige eksotiske miljøer. Der er smukke billeder af det oprindelige, immaterielle Indien, men også det rå og barske. De enkelte personers dilemmaer, de svære valg mellem pligt og lyst, mellem tradition og individualitet er nuancerede og uhyre aktuelle her i globaliseringens tid. En eksotisk og underholdende kærlighedsroman af høj kvalitet.” - Bibliotekernes lektørudtalelse Lydbogen er konverteret fra bånd.

Norea er Adams og Evas datter. Kains søster og en skikkelse i den store myte om menneskene. Hvis Norea var blevet født et par tusind år senere, ville hun være blevet brændt på bålet som heks. Havde hun levet i vore dage, ville vi sandsynligvis have betragtet hende som sindssyg. For Norea kan se i det skjulte, det, der ligger bag ved den virkelighed, vi er blevet enige om. Hendes liv bliver broget og rigt på begivenheder. Fortællingen om hende kan læses som et spændende eventyr, men også som et indlæg i debatten om hvad menneskets bevidsthed er - hvis den ikke begrænses.

"En bog om kvinders venskab. De to hovedpersoner kommer fra lande med vidt forskellige kulturer, religioner og styreformer. Og ikke mindst forskellige fordomme. Inge er svensk, forhenværende lærer, nu skriver hun lærebøger. Hun er fraskilt og mor til to voksne døtre. Mira er chilensk indvandrer. Hun kom med sin mand og sine to sønner til Sverige efter Pinochets blodige kup. Hun siger, at hun blev født, da hun kom til Sverige og fik værdi som menneske. Også Mira er fraskilt. De to kvinder mødes tilfældigt. De begynder at ses, hjælper hinanden og lærer hinanden at kende. I deres samtaler kommer fortrængte erindringer af frygtelige begivenheder frem. Men venskabet hjælper dem til at bearbejde det, der er sket og finde en måde at forholde sig til nutiden på. Trækfugle er en både dramatisk og hverdagsnær bog om den brydningtid, vi alle lever i."

Midt under begravelsen af den 86-årige Gustav Kwium opstår der uro i kirken. En senil-dement, gammel kvinde vakler frem mod kisten og slår sin krykkestok så hårdt mod låget, at blomsterne flyver til alle sider. "Nej" afbryder hun præsten. "Han er ikke blevet kaldt hjem til Gud. Han er blevet stemt hjem af Ø-rådet. Ligesom i Robinson i fjernsynet."

Journalist Karin Sommer opholder sig på den lille ø, Skejø, i yderkanten af Sjællandspostens dækningsområde. Hun skal skrive nogle artikler om livet på øen og hører snart rygterne om en serie mistænkelige dødsfald på ældrecentret. Først er hun afvisende. For hvem skulle dog slå døende mennesker ihjel? Men snakken lader sig ikke mane i jorden, og Karins research bringer hende blandt andet i kontakt med nogle unge satanister, en læge, som er svag over for kvinder, en kvindelig præst, som skjuler sin fortid, en grisk arving, en bedemand, som har observeret spor efter en vampyr, og en lokal politiker, som frygter ældrebomben og går ind for aktiv dødshjælp.

Så finder man endnu et lig på ældrecentret, og denne gang er ingen i tvivl om, at det drejer sig om mord. Jagten på Robinson-morderen går ind.

Robinson-mordene er det andet, selvstændige bind i serien om den 56-årige journalist Karin Sommer.

3 kvinder på rejse gennem livet og det danske landskab. Meget sker undervejs – Esther får snart gavn af sin stok, da Karina bliver overfuset på en tankstation. Taylor skriver med en underfundig tone og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Gennem en række episoder beskriver Eva Sloth Carlsen forskellige faser i et helt almindeligt kvindeliv – fra barndom til ungdom og den første forelskelse og senere den voksne kvindes kærlighed til manden og sorgen, der rammer da han dør.

"Gyngen" handler om livets store temaer, men historierne udfoldes på det lille plan, hvor de forbliver både genkendelige og nærværende. Eva Sloth Carlsen (1925-2009) var magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun "De litterære genrer" efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen "Kvindeliv – samliv – menneskeliv".

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

Kristin Lavransdatter består af romanerne Kransen, Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928."De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb"Historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Da den yderst excentriske og ekstremt velhavende forfatterinde Frieda Haxby flytter ud på heden i Exmoor, har hendes voksne, og helt igennem almindelige, børn svært ved at forstå og acceptere det. De beslutter sig for at "frelse" hende, men den beslutning kommer til at få store konsekvenser for deres egne liv.

Margaret Drabble (f. 1939) er en engelsk forfatter og samfundskritiker, der har vundet en lang række priser for sin litteratur. Endvidere er Margaret Drabble blevet udnævnt som "Dame Commander of the Order of the British Empire" i 2008. Margaret Drabble debuterede som forfatter i 1963 med romanen "A Summer Bird-Cage", og sidenhen er det blevet til en lang række anmelderroste romaner.

Sophie Applebaum er det sorte får i hendes familie. Gennem tragikomiske eskapader i hendes søgen efter kærlighed, evigt venskab og familiens anerkendelse følger vi Sophies vej fra trodsig teenager til voksen kvinde, der forsøger at få livet til at gå op i en højere enhed. Med en god dosis tør humor bekriver bestsellerforfatter Melissa Bank på genkendelig vis udfordringerne for en ung, moderne kvinde der leder efter svar på tilværelsens store spørgsmål: Hvem er jeg egentlig, hvad er min store passion og hvad vil jeg gerne opnå i livet?

Melissa Bank (f. 1961) er en amerikansk forfatter. Hun står bag romanerne "Pigernes håndbog i jagt og fiskeri" fra 1999 og "Wonder spot" fra 2005, der er blevet oversat til flere end 30 sprog. Med sit kloge og humoristiske blik på den moderne unge kvindes liv er Banks bøger blevet kendt som "smart women’s fiction". Før sin første roman skrev Bank noveller til amerikanske magasiner, som hun i 1993 vandt Nelson Algren-prisen for.