Søgeresultater: 14

Da den anerkendte forsker Parisa bliver anklaget for svindel med forskningsmidler, er der kun et menneske, hun tør stole på. Advokaten Johannes var engang hendes store kærlighed, og selvom de ikke skiltes på god fod, vender alle følelserne tilbage igen. Men et forhold mellem en forsvarsadvokat og en klient er strengt forbudt. Tør de sætte alt på spil? Alt på spil er den tredje, fritstående bog i Svärdh & Partners-serien om kærlighed og rænkespil i det lunefulde, stockholmske businessmiljø.

Blide forbrydere er en dagbogsroman lagt i pennen på den midaldrende lærer, Drude Skærbæk. Hun beretter i en neddæmpet og velkontrolleret tone om de begivenheder, der pludselig ændrer hendes tilværelse: ægtemanden Arne forelsker sig i en yngre kvinde, og datteren Lene begår et mord.
Imellem de nøgternt registrerende hverdagsoptegnelser finder Drudes følelser afløb i  nogle stærkt sanselige og billedrige beskrivelser. Bogen, der både er en ægteskabs- og moderskabsroman, leverer et psykologisk nuanceret kvindeportræt.

Herta mener, at hun har fortjent et godt liv med uddannelse, frihed og dans til den lyse morgen. Men hun bliver tidligt og lidt hovedkulds gift med skomageren Gunnar og får et barn, som hun ikke har ønsket sig. Herta er ofte utro. Og hun har en evne til at gøre sig uvenner med alle, til sidst også med Erling, som hun ellers er stukket af sammen med, for at indhente noget af det hun synes, hun er gået glip af.

Læs mere om forfatteren, Hanne Kvist.

Novellecyklus - eller roman? - der rummer historierne om fem forskellige kvinder fra en lille, måske borgerkrigsramt sydeuropæisk bjerglandsby, Fox, som udelukkende beboes af kvinder. Blandt dem møder vi Adele, der vokser op hos den tykke, rige og magtbegærlige Gabrielle. Og Angelina, som forsvinder efter et skænderi med Gabrielle, men senere dukker op som prostitueret. Alle kredser de om kærlighedens og seksualitetens længsler, forhåbninger og forvaltninger.

KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.
DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.
SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019. Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

I 1953 vinder den 19-årige Esther Greenwood en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester. Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkosten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital. En glasklokke har sænket sig over hende. GLASKLOKKEN er nyoversat i af Mette Moestrup og Olga Ravn.

Eva er 59 år og netop blevet enke. Hun er redaktør på et forlag, gift med Sverre, som var redaktør på et konkurrerende Oslo-forlag. Eva har en voksen søn, Jonas, og forholdet til ham er kompliceret. Cornelia er 31 år og har netop brudt med det trygge forhold til Thomas, som hun har datteren Karla med. Cornelia arbejder i en taske- og kuffertforretning og har egentlig ikke råd til at bo i sin lejelejlighed. Juleaften krydses de to kvinders veje. "I Pantalones hus" er en spændende, skarp, øm og erotisk roman og første bog i Pantalone-trilogien.

Fra en af verdens største forfattere kommer fortællingen om Violeta del Valle, en kvinde hvis liv bærer vidne til de største begivenheder i det tyvende århundrede.
Violeta kommer til verden på en blæsende dag i 1920 som den første datter i en familie med fem højlydte sønner. Fra begyndelsen tegnes hendes liv af store begivenheder, da den spanske syge rammer hendes hjemlands kyster i Sydamerika, mens familien stadig mærker efterdønningerne af første verdenskrig.
Men selvom familien slipper igennem denne krise uden mén, venter der store forandringer, da Den Store Depression rammer og berøver Violetas slægt alt, hvad de ejer. De tvinges til at flytte langt ud på landet til en smuk, men øde egn. Her vokser hun op, og en dag kommer hendes første bejler til familiens hjem.
Violeta fortæller sin historie gennem et brev til en, som hun elsker højere end nogen anden. Heri beskriver hun både knuste hjerter og passionerede kærlighedsaffærer, fattigdom og velstand, forfærdelige tab og stor lykke. Kampen for kvinders rettigheder, tyranners storhed og fald, livstruende sygdom, kærlighed og krig – alt sammen er det en del af fortællingen, der udgør Violetas liv.
Med Violeta er Isabel Allende tilbage i episk, storslået form.

Ottessa Moshfeghs prisvindende roman Eileen er fortællingen om en 24-årig ung kvinde, der arbejder i et drengefængsel, og hvad der skete med hende en bidende vinter i 1964.

“Så vidt, så godt. Mit navn var Eileen Dunlop. Nu kender du mig … Dette er historien om, hvordan jeg forsvandt.”

Julen bringer ikke meget glæde til Eileen, en ensom ung kvinde, der er fanget mellem rollen som sin alko-holiske fars hjælper og et job som sekretær i et drengefængsel. Opslugt af bitterhed og selvhad fylder Eileen dagene med ekstreme fantasier og drømme om at stikke af til storbyen. Imens fylder hun aftenerne og week-enderne ud med butikstyveri, at stalke Randy, en veltrænet fængselsbetjent, og med at rydde op efter sin stadigt mere sindsforvirrede far.

Da den begavede, smukke og livlige Rebecca Saint John dukker op som den nye vejleder i fængslet, tryllebindes Eileen og er ikke i stand til at modstå det, der virker til at være et mirakuløst spirende venskab. Men Eileens hengivenhed for Rebecca ender med at få vidtrækkende, dramatiske konsekvenser.

Den unge Eileens historie er fortalt gennem den nu meget ældre fortællers perspektiv. Uhyggeligt betagende og drabeligt sjovt.

Debutroman i dagbogsform om ti måneder i en kvindelig psykiaters liv. Elisabeth er i begyndelsen af fyrrerne, gift og mor til to teenage-børn. Vi følger hende i en periode, hvor hun gennemløber en personlig krise i forholdet til både sin mand, Philip, og sin kollega, Uffe, som hun er forelsket i.

Elisabeth trækker sig – frivilligt og med en uigennemskuelig grund over for Uffe, således at han er nødsaget til at opgive hende. Elisabeth har opdaget, at Uffes kone er meget knyttet til sin mand, og hun ved, at hendes og Uffes kærlighed ikke får verden til at dreje den anden vej.

HVAD TÆNKTE EGENTLIG ARENDSE? er en roman om livet og ægteskabet i forstæderne. Det er der skrevet mange romaner om og de fleste har været skrevet af mænd. Mænd og kvinder oplever mange ting forskelligt fordi deres situation er forskellig. Men læserne glemmer tit at mænd også skriver deres romaner som mænd - og ikke bare som kunstnere. Derfor opfatter også kvinder som regel mandlige forfatters romaner som om de var helt realistiske og objektive skildringer af virkeligheden - og af kvinderne. Når Jette Drewsen skriver en ægteskabsroman skriver hun heller ikke bare som forfatter men også som kvinde. Hun er med til at udvide det overvejende mandlige virkelighedsbillede med den kvindelige dimension som mere og mere gør sig gældende også i bøgerne.

Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet?
Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. Dødevaskeren er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.