Søgeresultater: 167

Skildring fra 1850'erne til 1920'erne af en tjenestepiges håbløse ungdomsforelskelse og hende senere liv som gift kone i København.
Del 1 af 3

Skildring fra 1850'erne til 1920'erne af en tjenestepiges håbløse ungdomsforelskelse og hende senere liv som gift kone i København.
Del 3 af 3

Set fra en fraskilt kvindes synsvinkel, fortælles historien om hendes liv, om drømme og svigt, og om den apatiske følelse, når man endnu en gang skal starte forfra. Men med indkøbet af en himmelseng, lader det til at vores hovedperson endnu en gang tør drømme. Jytte Borberg (1917-2007) er en dansk forfatter, der er født i Schweiz, men opvokset i Danmark. Hun fik udgivet sin første bog (Vindebroen) i 1968. Borberg har udgivet over 25 forskellige titler; heriblandt både romaner, noveller, ungdomsbøger og skuespil. I en stor del af sit liv var Borberg gift med en psykiatrisk overlæge, og igennem ham har hun fået kendskab til tematikken om forholdet mellem det normale og det gale, hvilket afspejles i flere af hendes værker.

Den forgudede og feterede skuespillerinde Isabel Hoff lever på overfladen et velsignet liv. Hendes ægtemand Karl, der er professor ved universitetet, tilbeder tilsyneladende den jord, hun går på og hendes karriere er på sit højdepunkt. Men bag facaden lurer en anden virkelighed. For ægteparret Hoff er glansen for længst gået af kærligheden, og Karl har i stedet forelsket sig dybt og inderligt i Isabels lillesøster Doris, der godt nok blegner ved siden af sin smukke søster, men hvis hjerte er retskaffent og godt. Overfor Karl har Doris aldrig givet udtryk for andet end søsterlig kærlighed, men i sit stille sind brænder hun for den ulykkelige mand. Konflikten tilspidses yderligt, da Isabels mandlige kollega begynder at gøre tilnærmelser til sin smukke medskuespillerinde. Isabel puster til flammerne, men den, der leger med ilden... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Eva’s ekko handler om en kvinde, Louise, der efter 22 års ægteskab pludselig opdager, at hun er blevet reduceret til et møbel og derfor rejser bort for en tid. Til fods gennemvandrer hun de norske dale, hvor hun løber ind i et par rovmordere og siden overvintrer hos en gammel kone med dybe rødder til fjerne tider og myter. Hos hende finder Louise sig selv og føler sig ved forårstid stærk nok til atter at møde sin mand. Konfrontationen mellem de to udvikler sig til et voldsomt og skæbnesvangert opgør.

”Et originalt digterværk, der anviser os alle – både kvinder og mænd – vor rette plads i tilværelsen.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

I Grete Stenbæk Jensens tredje roman i serien om den handlekraftige Thea er det husmandsparret Thea og Ejner, der står i centrum. Livet på landet er hårdt op gennem 1950‘erne og 1960‘erne, hvor landbruget og den livsform, der traditionelt har knyttet sig til det, gennemgår store forandringer. Ægteparret må kæmpe økonomisk, og Thea tager fabriksarbejde, så de kan få det til at løbe rundt. Samtidig har hun sammenstød med datteren Ragnhild, der har arvet sin mors stejle sind.

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser. Grete Stenbæk Jensens romanserie om Thea på fire bind skildrer den stridbare og virkelystne Thea og hendes familie fra omkring Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne. Bøgerne giver et indblik i landbrugets forvandling og bliver samlet set et stykke dansk landbo- og socialhistorie. Serien består af "Thea" (1984), "Dagen lang" (1985), "Ud af stedet" (1987) og "Med tiden" (1990).

"Konen og æggene" er Grete Stenbæk Jensens delvist selvbiografiske debutroman. Den tager udgangspunkt i hendes egen ansættelse på et æggepakkeri, og skildrer forholdene på en moderne fabrik på både godt og ondt. Arbejdet er trøstesløst og nedbrydende og det er langt fra alle, der formår – eller tør – at være solidariske. Grete Stenbæk Jensens beskrivelse er præcis og engageret, og hun lægger ikke fingre imellem i sin fremstilling af arbejdsformen, ræset, urimelighederne og forholdet mellem kvinderne på pakkeriet.

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Romanen tager udgangspunkt i titelnovellen fra Tørkesommer, om Ellinor der i protest mod sin arbejdsløshed lægger sig ud i sin have for at brænde op. Hendes forehavende lykkes kun til dels: hun bliver læderbrun med afbrændt hår og gule øjne, men omgivelserne anser hende for mere gal end oprørsk. Da hendes mand vil have hende under lægebehandling, stikker hun af hjemmefra, lægger sit småborgerlige parcelhusliv bag sig, tager en sort paryk på, skifter navn til Svarta og begiver sig på næsten eventyragtig vis ud i verden. Her finder hun sin vej og sig selv og møder undervejs mange sære eksistenser. "Morsomt, overraskende, højaktuelt og menneskeligt vedkommende har Cecil Bødker skrevet om en kvinde, der møder krisen i fuld højde og i total adrenalin, går igennem den og kommer forandret ud på den anden side ... En klassiker er født." - Elisabeth Møller Jensen, Aktuelt.

I "De ufødte ler" portrætteres tre forskellige kvinder og deres skæbne, da de bliver gravide. Romanen er en litterær undersøgelse af problemerne omkring svangerskabsafbrydelse fra en tid, hvor den fri abort endnu blot var en tanke. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem i Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

"...denne bog kan sagtens læses alene. (...) ...et rent ugebladsunivers med jul i lykkeland." – Kirsten Pruzan Mikkelsen, Berlingske Tidende \"Ellen Margrethe Jørgensen\" er femte og sidste bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

"Fortælleglæde, humor og dertil indsigt i smertens væsen kendetegner Den balsamerede elsker. Ester Bock skriver fængslende og underholdende."

- Claus Grymer i Kristeligt Dagblad

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste.

Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde.

Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende.

Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.