Søgeresultater: 80

Det er Anna, Johannas datter og Hannas barnebarn, der fører os igennem romanen. Hun, der har taget springet op ad klassestigen bort fra sine rødder, leder efter sammenhæng og identitet. Hun vil spejle sig i Hanna og Johanna for at finde forklaring på sit eget livsforløb, som hun i modsætning til moderen og mormoderen selv har lagt til rette. Hun opdager, at på en mærkelig måde fører hun formødrenes kvindeliv videre.

Med samfundet som baggrund og levevilkårenes udvikling fra fattigdom til velstand tegner Marianne Fredriksson stærke portrætter af tre kvinder fra hver sin generation.

"Jeg havde en ide om, at jeg ville spejle kvinders liv og se, hvad deres frigørelse har betydet for tre generationer. Hvad har det kostet? Hvad har vi vundet? Og er vi i virkeligheden fri?", skriver Marianne Fredriksson om baggrunden for romanen Anna, Hanna og Johanna.

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet.

Pressen skriver:

»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.

»...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«
– Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten

»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«
- Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

Claire er kunstfotograf og har for år tilbage haft flere succesfulde udstillinger. Nu arbejder hun hos en reklamefotograf, men drømmer om at kunne leve af sine billeder.

Claires datter, Zarah, er blevet teenager, og Claires nye mand, Adam, er flyttet ind. Claire og Adam elsker hinanden, og Zarah forguder sin papfar. Måske elsker hun ham endda lidt for meget. Claire har vanskeligt ved at navigere i teenagesindets kaotiske univers og svært ved, at Adam og Zarah tilbringer så meget tid sammen.

På den anden side af gaden lever Laura i et voldeligt forhold med Simon. Af og til ringer naboerne til politiet; men Simon kommer hurtigt tilbage, og Laura trives ikke på krisecentrene. Ved et tilfælde bliver Claire vidne til et voldeligt optrin mellem Laura og Simon. Hun fotograferer episoden fra sit vindue. Alt imens fundamentet under hendes egen tilværelse langsomt skrider, bliver hun besat af at afdække Lauras liv. To stærke kvinders veje krydses.

Sig det ikke til nogen er en roman om at leve sammen, om kærlighed og sårbarhed. Om at overskride grænser og sætte grænser for dem, man elsker.

Pressen skriver:

»Vita Andersen har med ’Sig det ikke til nogen’ givet nyt liv til det strømførende lag i sit forfatterskab: drømmen om den lykkelige familie.«
- May Schack, Politiken

»Vita Andersen er en sjælden og uundværlig stemme i dansk litteratur … Hun er minken i litteraturens hønsegård, en stille dræber, der afslører middelklassens blide værdier som et overskudsfænomen, ikke alle har råd til.«
- Marie Louise Kjølbye, Information

»… historien er fængslende og karaktererne interessante og dybe … læseværdig på en både ubehagelig og barsk, underholdende og medrivende måde. «
 - Christine Fur Fischer, Fyens Stiftstidende 
 

»Vita Andersens ”Sig det ikke til nogen” er en bog, der sidder i kroppen længe efter endt læsning. «
- Rikke Hast, Søndag.dk

Den caribiske teenagepige Lucy kommer til New York for at arbejde som au pair hjemme hos Lewis og Mariah og deres fire børn.

Prisbelønnet finsk bestsellerroman om livet i en familie gennem tre generationer i en lille bygd i det nordlige Finland i årene 1890-1996.

I det lille samfund i Kuusamo i det  nordlige Finland stikker den unge jordemoder Maria ud og bliver genstand for sladder. Ikke blot har hun taget sig en uddannelse og forsørger sig selv, men hun får også datteren Lahja uden for ægteskabet i en tid, hvor det forventes af kvinder, at de bliver gift og går hjemme.

Også datteren Lahja får et barn uden for ægteskabet. Hun ønsker dog ikke at leve som sin mor og gifter sig med krigshelten Onni, som hun får yderligere to børn med. Men Onni trives ikke i ægteskabet og søger korte og intense øjeblikke af forbuden lykke i de større byer.

Årtier senere giver svigerdatteren Kaarina sig til at rydde op i huset og bliver den, der roder op i alle familiens fortielser og løgne.

Hvor fire veje mødes er et gribende portræt af en familie gennem tre generationer – og en sindrigt fortalt roman om de rum, vi bygger til vores familier og vores drømme.

Pressen skrev:

»Fænomenal finsk slægtsroman med flotte tidsbilleder, udsøgte personbeskrivelser og en morale, der gør ondt. Fra første linje i sin fænomenalt flotte debut griber finske Tommi Kinnunen sine læsere lige dér, hvor huden er tyndest. … Det er eminent godt fremlagt og befriende blottet for overfortolkninger eller undskyldninger.«
– Jyllands-Posten

»Fortrængninger i familien er mildest talt ikke noget nyt emne, og da slet ikke i nordisk litteratur, som har en af sine spidskompetencer her. Den begavede finske fortæller har fundet en form, der passer så fint til sit stof, at man bliver suget ind i det, som havde man aldrig hørt om sådan en familie før.«
– Politiken
 

Den finske debutforfatter Tommi Kinnunen's giver et gribende og fængslende portræt af en familie i tre generationer … En fortælling om, at alting ikke altid er så ligetil, og om hvordan vore liv og måden vi lever dem på, sætter dybe spor. Ikke bare i os selv, men også i dem der krydser vores vej, og i dem der følger efter os.
– Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise.

Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut.
Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve.

Ottessa Moshfeghs prisvindende roman Eileen er fortællingen om en 24-årig ung kvinde, der arbejder i et drengefængsel, og hvad der skete med hende en bidende vinter i 1964.

“Så vidt, så godt. Mit navn var Eileen Dunlop. Nu kender du mig … Dette er historien om, hvordan jeg forsvandt.”

Julen bringer ikke meget glæde til Eileen, en ensom ung kvinde, der er fanget mellem rollen som sin alko-holiske fars hjælper og et job som sekretær i et drengefængsel. Opslugt af bitterhed og selvhad fylder Eileen dagene med ekstreme fantasier og drømme om at stikke af til storbyen. Imens fylder hun aftenerne og week-enderne ud med butikstyveri, at stalke Randy, en veltrænet fængselsbetjent, og med at rydde op efter sin stadigt mere sindsforvirrede far.

Da den begavede, smukke og livlige Rebecca Saint John dukker op som den nye vejleder i fængslet, tryllebindes Eileen og er ikke i stand til at modstå det, der virker til at være et mirakuløst spirende venskab. Men Eileens hengivenhed for Rebecca ender med at få vidtrækkende, dramatiske konsekvenser.

Den unge Eileens historie er fortalt gennem den nu meget ældre fortællers perspektiv. Uhyggeligt betagende og drabeligt sjovt.

Elizabeth betror sin dagbog alt, både frustrationer og glæder. Igennem et år følger vi den unge frue, som har sat sig for at lave den forsømte have på sit preussiske gods om til et paradis på jord. Med masser af gåpåmod, og absolut ingen erfaring, kaster hun sig ud i arbejdet. Men med mand, børn, uforstående tjenestefolk – herunder en vanvittig gartner, en uduelig kohyrde og en obsternasig guvernante – samt ikke at forglemme gæster, der nægter at tage hjem igen, er det ikke nogen let opgave. Elizabeth von Arnims debutroman veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire. Dels en charmerende kærlighedserklæring til havearbejdet med alle dets overraskelser, dels et selvportræt af en kvinde, som ikke rigtig kan finde sig til rette, hverken som preussisk herregårdsfrue, veninde eller mor – og da slet ikke som hustru til Den harmfulde Mand. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skriver om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Elizabeths originale, feministiske stemme – bestående af lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed – viser os tingene, som de er. ​ Elizabeth og den tyske have udkom i 1898 og foreligger nu for første gang på dansk.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.

Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. 

Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.

Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige. 

Da unge Joans midaldrende elsker skyder sig for øjnene af hende på en restaurant, forandres hendes tilværelse. Hele sit liv har hun været genstand for mænds mere eller mindre direkte overgreb, men nu er det tid til et opgør – med mænd og med sin traumatiske fortid. Hun forlader New York og kører vestpå for at finde Alice, den eneste person i verden, der også kender en del af hendes historie. I et faldefærdigt hus i bakkerne uden for et kvælende hedt Los Angeles forsøger Joan at forstå den forfærdelige begivenhed, som hun var vidne til som barn, og som har hjemsøgt hende lige siden. Dyret er en roman om rå kvindelig vrede og en kødelig undersøgelse af opgøret med et mandsdomineret samfund.

Endnu ikke er et portræt af forfatteren Elvine Brink, fortalt gennem hendes viltre dagbogsoptegnelser fra et langt liv. Mennesker mødes, lever og dør.

Elvine bor i et lille samfund og er en gudsbenådet outsider. Hun har hverken økonomi, netværk eller forbrug. Hun er distræt, depressiv og tænker dagligt på døden.

Men hun har sproget i sin magt og en fantastisk energi. Hun er usentimental, observant og kan være berusende kontant. Gennem Elvines optegnelser aftegnes den afmægtige outsiders kraftfulde hudfletning af konsumsamfundets bobler af falskhed.

Med Elvine Brink har Vibeke Grønfeldt skabt en af sine mest markante romanfigurer – fuldt på højde med Agate Holm fra  Mindet (2005), Indretningen (2008) og Livliner (2011).


Pressen skriver:

»suveræn fortællekunst. […] Med Endnu ikke har Vibeke Grønfeldt meldt sig ind i dagbogsromanernes mesterklasse.«
****** – Jørgen Johansen, Berlingske

»Vibeke Grønfeldts dagbogsroman er et smukt og skarpt portræt af en enspænder. […] en lang række mennesker levendegøres i […] Vibeke Grønfeldts […] præcise og magtfulde sprog.«
***** – May Schack, Politiken

»Bogen bæres af en nærmest brutal livskraft og verbal energi […] Teksten tænder i læseren sort lys, skaber kølig varme og vækker en paradoksal omsorg for tilværelsen i dens skrøbelighed«
 – Århus Stiftstidende

»I det nu foreliggende værk virker kulden passende blandet op med varme, og alvoren med overgiven humor. Men som signalement af samfundet og samtiden mangler romanen bestemt ikke bid. […] skønheden i de sansende, lyriske passager og hele skarpheden i iagttagelserne«
– Erik Skyum-Nielsen, Information

»Tilværelsen nedfældes i vildtvoksende og skarpe dagbogsnotater. […] morsomme og groteske iagttagelser […] Grønfeldt har uden tvivl sproget i sin magt, og stilen er lyrisk og sanseligt«
– Christine Christensen, Lektør

»Meditativ dagbogsroman fra Vibeke Grønfeldt sætter tilværelsen i relief. […] Grønfeldt […] kan skrive som få. Det er da også en meget velskrevet roman.«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie.