Søgeresultater: 383

En kvinde i begyndelsen af sine 30’ere ser tilbage på sit erotiske liv fra puberteten og frem til nutiden. Glimtvis udfolder hendes erindringer om den lesbiske veninde Alphonsina og elskeren Jan sig passioneret og åbenhjertigt. Hun reflekterer over kønsrollernes udvikling gennem årene, over sine mere eller mindre tilfældige bekendtskaber i den kunstneriske verden, hun bevæger sig, og over forholdet til sin egen mor.

"Jeg - en persienneroman" er en kalejdoskopisk og poetisk skildring af en kvindes seksualitet. Ane Schmidt har udover Jeg - en persienneroman udgivet den erotiske roman Ham.

To meget forskellige søstre, Maria og Lena, lever hver sit liv og har ikke talt sammen, siden Maria tog Lenas forlovede Gregers fra hende. Nu er Gregers død, og Maria rækker ud efter Lena med en bøn om tilgivelse. Inge Haagensen (1919-1983) var en dansk forfatter. Hun debuterede i 1948 med digtsamlingen "Blindede Øjne" og skrev siden både romaner og digte. Troen på lidelsens mening, der udspringer af religionen, løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

DEN VILDE JOMFRU er en romantisk højstemt, drilsk og bittersød roman, der i en frit fabulerende fortælling sætter kulør på et slægtstræ i fem generationer med stærke kvinder og flygtige mænd.



Romanens titelfigur og centrale skikkelse vokser op i Frankrig i en velstående, højborgerlig familie. En passioneret forelskelse leder til et opgør med familien, og hun stikker af til Island med den gådefulde, men neurotiske mand. Forbindelsen bliver kort, barsk og bitter.



DEN VILDE JOMFRU tager os med ud og ind gennem lukkede døre i familiens store huse, vækker de døde til live og gengiver slægtens hemmeligheder og intriger: Vi møder moren Marguerite, der ligesom sine søstre besidder en udtalt mangel på talent for ægteskabet, bedstemoderen, den fejrede skønhed Fanny Louise, som har fanget sin muntre mand, ingeniøren Antoine, i et hårfint net. Fanny Louises egen mor døde i barselssengen og efterlod sig en sønderknust ægtemand, den elskelige stamfader, Papa. Anne Chaplin Hansen (født 1924) er dansk forfatter, oversætter og teater- og litteraturanmelder. Med en fransk mor har Anne Chaplin Hansen et nært forhold til Frankrig, hvor også mange af hendes bøger foregår. Hun er uddannet cand. mag. i 1951 og har siden 1955 arbejdet som anmelder ved Jyllandsposten. I 1956 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen OLIVENLUNDEN.

"Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være."

Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede.

"Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass’ bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint".


"... anslaget er dybt originalt, og sproget flyder betagende let og ubesværet (...) Lone B. Skovgaard går ikke bare traditionen i bedene, hun stikker sin helt egen kurs ud (...) Dette kvindeportræt, disse armstumper og denne hemmelighed er omdrejningspunktet i Lone B. Skovgaards roman. Det lyder raffineret, langt fra mainstream og usikker førstehånd. Og er det også." - Weekendavisen


"Tiden hænger på træerne" er en flot debutroman fuld af billeder og stemninger fra et turbulent århundrede. Det er en roman om tid, om fortielser og om de kendte og ukendte kræfter, som former vores identitet og styrer vores liv på både godt og ondt." - Sentura Den danske forfatter Lone B. Skovgaard står, udover den anmelderroste roman "Tiden hænger på træerne", bag en perlerække af kreative projekter. Hun har fungeret som sanger i flere københavnske undergrundsbands, været musikanmelder på Dagbladet Information og chef for Roskilde Festival. Derudover har Lone B. Skovgaard undervist på Københavns Tekniske skole i kunstteori, værksproces, skrivevirksomhed og tegning. I dag virker hun især som professionel coach og stemmetræner.

"Kunstnere skulle aldrig gifte sig. De har i virkeligheden nok i deres kunst. – Lige fra hun var lille, stod min Johanne foran spejlet i entreen og gjorde øvelser. Hun ville kun danse. – Vi forstod hende ikke helt. Herude på landet kommer man ikke så ofte i teatret. Vi forstod os ikke på det. – Sagde den gamle mor og græd i sit forklæde."

Johanne begynder sin karriere som balletdanserinde allerede som barn i 1908. Helt fra start mærker hun skellet mellem det hjemlige liv og livet på teatret blive bredere og bredere til det til sidst virker uoverskrideligt. Dansen bliver hendes skæbne på godt og ofte også ondt...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

En gammel kvinde falder om i en skov og kan ikke rejse sig op igen. Hun bliver liggende i skovbunden i seks døgn, indtil hun endelig findes - svagelig, men dog med fornyet livsmod. I mellemtiden gennemtænker hun hele sit liv og giver det en ny mening. En inspirerende roman om livet og menneskets forhold til naturen.

"Men alt andet end de nøgne fakta, der kan fortælles i to sætninger, er fiktion - bevægende fiktion, smuk, rolig og dog sitrende af detaljer, som om selve situationens ubevægelighed løser op for bevægelser i helt andre retninger." - Niels Brunse, Politiken. Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

En kvinde, der for nyligt er blevet enke, vender hjem til sin fødeegn, og det bliver i mere end én forstand en rejse tilbage. For når hun nærmer sig det lille, gamle hus nær havet, vender hun også tilbage til barndommens land og de ting, der skete dengang. Huset er et eventyrhus, næsten som et pandekagehus, og det har naturligvis sin heks.
"Huset ved havet" er en kærlighedsroman, som både rummer det vidunderlige og det uhyggelige. Grethe Heltbergs fortælling foregår over en sommer, og i centrum står et hus og tre mennesker.

"Erika sad i en af de lave stole, jeg sad i den grønne sofa, mens vi drak kaffe på denne kølige søndag sidst i september, hvor lyset glødede storslået og melankolsk i Erikas georginer. Hendes vågne ansigt havde stadig denne bagvedliggende bedrøvelse i sig, en haven sovet for lidt i længere tid, mens hun talte om bøger og andre ting, der skulle stilles op, og ledninger, der skulle forbindes, i denne sammenhæng nævnte hun for første gang, at hun var flyttet ind, fordi hun havde forladt sin kæreste gennem en del år – en anden kvinde med det i mine ører lidt skarpt klingende navn Herta."

Da Karen for første gang inviterer sin nabo Erika ind i lejligheden, bliver det begyndelsen på et venskab, der kommer til at få stor betydning for dem begge. Karen har mistet sin mand, og Erika er gået fra sin kæreste, men de to kvinder viser sig at have langt dybere ting til fælles end savnet af kærligheden. Sammen løsner de barndomsminder og voksne oplevelser fra tidens bånd og forsøger sammen at tale sig fri. Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen "Snepolka", og i 1974 udkom hendes første roman, "Vineta – byen fra havet". Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur- og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.

"Fugletræet" følger skiftevis linedanserinden Ariella og kontordamen Julie op til den dag, hvor deres skæbner flettes uløseligt sammen. Der er oliekrise i Danmark, men det stopper ikke handlingen i at springe fra København til London, Barcelona og Hamborg og op og ned i samfundslagene, mens bogen portrætterer de to vidt forskellige personer og det danske samfund i halvfjerdserne. Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

I "Spillets mester" bliver den store historie synlig i den lille. Gennem den manipulerende og beregnende Kates skånselsløse kamp for at sikre sine privilegier, får vi et dunkelt indblik i Sydafrika under apartheid.
Kate er datter af den eventyrlystne Jamie, som i 1883 drager til Sydafrika for at tage del i diamantgraverfeberen. Jamie har heldet med sig og opbygger på relativ kort tid et diamantdynasti, som Kate overtager i en ung alder.
Men tiden som overlegen diamantdronning har gjort Kate til en magtbegærlig kvinde, der ikke skyr nogen midler for at nå sit endelige mål: at finde en egnet kransekagefigur til at føre dynastiet videre. Kate står ikke tilbage for noget, og vejen mod målet bliver et brutalt orgie af beskidte ticks, hvor både hendes søn og dennes døtre udsættes for nådesløse manipulationer.

Dette er andet af to bind om "Spillets mester". Todelt roman om Kate, der har arvet sin fars diamantdynasti og nu tager alle midler i brug for at finde den rette efterfølger. Sidney Sheldon (1917-2007) var en amerikansk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere som manuskriptforfatter i Hollywood. Efter at have arbejdet med musicals og TV, udgav Sheldon sin første roman i 1969; en roman, der først blev udgivet på dansk i 1981 under titlen "Det nøgne ansigt". Sheldon er særligt kendt for sine mange succesromaner inden for krimigenren, hvoraf flere er blevet filmatiseret.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.