Søgeresultater: 78

SPRINGKILDEN foregår i en svensk provinsby i begyndelsen af vort århundrede. Det er en slags kollektivroman, der giver et billede af , hvordan det lille klassesamfund hænger sammen og fungerer, samtidig med at hver enkelt af personerne træder frem, får liv og fylde og individualitet. Forrest i persongalleriet står to arbejderfamilier, og i dem begge er det moderen, der må klare det daglige. Frida er vaskekone, Tora har sparet op og vil nu forsøge at drive sin egen forretning, Café Cosmopolite. Deres børn skulle helst nå lidt længere, end de selv gjorde. Byen og personerne i SPRINGKILDEN er de samme, som Kerstin Ekman skrev om i HEKSERINGENE, men ellers er de to romaner helt selvstændige.

"I sine samfundskritiske romaner løfter Kerstin Ekman med kraft og talent arven fra den store generation af svenske arbejderforfattere, og hun tilføjer den en kvindelig dimension, som er helt overbevisende og rystende virkelighedsnær." - Marie-Louise Paludan, Weekendavisen

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas’ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Det er Anna, Johannas datter og Hannas barnebarn, der fører os igennem romanen. Hun, der har taget springet op ad klassestigen bort fra sine rødder, leder efter sammenhæng og identitet. Hun vil spejle sig i Hanna og Johanna for at finde forklaring på sit eget livsforløb, som hun i modsætning til moderen og mormoderen selv har lagt til rette. Hun opdager, at på en mærkelig måde fører hun formødrenes kvindeliv videre.

Med samfundet som baggrund og levevilkårenes udvikling fra fattigdom til velstand tegner Marianne Fredriksson stærke portrætter af tre kvinder fra hver sin generation.

"Jeg havde en ide om, at jeg ville spejle kvinders liv og se, hvad deres frigørelse har betydet for tre generationer. Hvad har det kostet? Hvad har vi vundet? Og er vi i virkeligheden fri?", skriver Marianne Fredriksson om baggrunden for romanen Anna, Hanna og Johanna.

Da Maja bliver tilbudt et vikariat som kirkegårdsleder i Måneby, er der et par ting, hun ’glemmer’ at fortælle præsten: at hun har verdenshistoriens mindst grønne fingre, og at hendes kørekort er udløbet. Men det kan hun altid få ordnet, før hun starter, selvom det måske ikke var så smart at hævde, at hun har anlagt en fantastisk køkkenhave i sin kolonihave. Særligt fordi hun ikke kan se forskel på toppen af gulerødder eller kørvel, og hun heller ikke har råd til at købe frø. For ikke at nævne, at det jo også koster en formue at tage kørekort. Så da Solveig, kommunaldirektørens nedladende kone, tilbyder Maja tyve tusind kroner for et værelse i Majas lejlighed, siger hun ja med det samme. Solveig er vred på sin utro mand, og derfor er hun måske indstillet på at hjælpe Maja med at afværge kommunaldirektørens seneste idiotiske projekt. Solveig deler hverken Majas fleksible indstilling til sandheden eller hendes opfattelse af orden, og inden længe knager det i fugerne for det umage par. Da Solveig ovenikøbet finder en ung mand med ravfarvede øjne på sin sofa en morgen, bliver det hele lidt for meget. Mange små løgne er den begivenhedsrige og humoristiske tredje del af Annika Estassys afholdte Måneby-trilogi, der begyndte med Grønne fingre søges og fortsatte med En sang til Hedda.

ENDNU ER DER HÅB er et fremragende tidsbillede og en fængslende fortælling om menneskene på og omkring et hospital.

"En bog om kvinders venskab. De to hovedpersoner kommer fra lande med vidt forskellige kulturer, religioner og styreformer. Og ikke mindst forskellige fordomme. Inge er svensk, forhenværende lærer, nu skriver hun lærebøger. Hun er fraskilt og mor til to voksne døtre. Mira er chilensk indvandrer. Hun kom med sin mand og sine to sønner til Sverige efter Pinochets blodige kup. Hun siger, at hun blev født, da hun kom til Sverige og fik værdi som menneske. Også Mira er fraskilt. De to kvinder mødes tilfældigt. De begynder at ses, hjælper hinanden og lærer hinanden at kende. I deres samtaler kommer fortrængte erindringer af frygtelige begivenheder frem. Men venskabet hjælper dem til at bearbejde det, der er sket og finde en måde at forholde sig til nutiden på. Trækfugle er en både dramatisk og hverdagsnær bog om den brydningtid, vi alle lever i."

En dag modtager den kendte svenske forfatter Lillemor Troj et manus, som får jorden til at åbne sig under hende. Det er historien om hendes eget liv, et mangeårigt succesfuldt liv i den litterære ’gøglerbranche’, skrevet af en kvinde, hun kender. En kvinde, der vil anerkendes som forfatter. De to er aldrig blevet venner, men står i et dybt afhængighedsforhold til hinanden.

Når man slår igennem som forfatter, er man en cirkushund, der hopper igennem en papskive. Hep! Det ved Lillemor, for det var hende, der hoppede. Men hun har hele tiden vidst, at en forfatter er et dobbelthovedet monster. Nu truer den anden kvinde med at tilintetgøre den charmerende og kloge person, læserne tror, der er Lillemor Troj.

Kerstin Ekmans roman er en veloplagt leg med digt og virkelighed og en skarp skildring af det litterære liv. Men først og fremmest er det en gnistrende roman om to meget forskellige  kvinder og deres liv, fra 1950’erne til i dag.

Susannes værste mareridt bliver til virkelighed, da hun bliver forladt af sin mand, som har mødt en yngre kvinde. Som 53-årig må hun nu se i øjnene at hun lagde sine æg i den forkerte kurv, da hun som ung valgte at opgive fuldtidsarbejde og hellige sig familien. Nu er begge hendes store døtre, Sofia og Lovisa flyttet hjemmefra og hendes karriere består af en deltidsstilling uden store fremtidsmuligheder. Hendes eksmand er blevet far igen og har hverken tid eller lyst til at tale med hende, og da slet ikke til at hjælpe med at afhænde deres fælles værdier. Susanne har også for nyligt mistet sin mor, der dog har efterladt hende et charmerende ismejeri i en afkrog på Gotland. Her påtænker hun at sortere de fælles ejendele fra den store villa i Stockholm og samle kræfter efter skilsmissen. Men en større vandskade lægger forhindringer i vejen for at hun kan sælge ismejeriet og hvordan nu med forsikring, økonomi og praktisk håndtering af de mange uvante opgaver? Der er meget Susanne må tage hånd om og nu helt alene. En dag dukker en vranten men elegant nabo op i gårdspladsen i den tro at Susanne afholder loppemarked. Det har på ingen måde været i Susannes tanker, men naboens vedholdenhed gør at hun må gentænke sin situation og bliver slynget ind i livet igen. I figentræets skygge kan læses uafhængigt men er en fortsættelse af læsersuccesen Lille toværelses med potentiale. Det er en varm og kærlig fortælling om at rejse sig når man er faldet og om modet til at stå ved sig selv og det man tror på. Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. I figentræets skygge er hendes 6. roman.

Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg. Doktor Glas er praktiserende læge i Stockholm. En forelskelse i ungdommen, som endte i en skuffelse, har efterladt ham desillusioneret, ugift og uden børn, han vil ikke nøjes med andet end den største kærlighed; ”de fleste favner en skygge og elsker en drøm”.

Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise.

Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut.
Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve.

En skøn og hjertevarm feel good-fortælling om, hvordan kærligheden kan slå rod, når man mindst venter det. Lollo driver den populære neglesalon i Huskvarna og er for nylig blevet single. Som et tiltrængt afbræk i sit travle liv besøger hun en dag motormessen i Jönköping. Udstillingen er som skabt til den nostalgiske Lollo, der forelsker sig i den ene veteranbil efter den anden, mænger sig med de skæggede mænd og har hjertet i halsen til de vovede stuntshows. På messen møder hun sin tidligere nabo, Lars, og midt imellem luksusbiler og ivrige sælgere slår kærligheden gnister. Men kan kærligheden få fat, og kan de to give sig hen til hinanden? Eller er forhindringerne for svære? Og hvad er det egentlig med den vidunderlige Cadillac med lyserøde hajfinner, som Lollo så på messen? Den synes at forfølge hende, både på gaden og i hendes hoved. Lollo opdager en gammel hemmelighed, der fører hende tilbage til midten af 1800-tallet – og en hårdtarbejdende kvinde som hende selv ved navn Lydia. Lyserød lak og gyldne løfter er fjerde selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

En beretning fra en lille svensk stationsby i slutningen af 1800-tallet om tre forskellige forhold mellem mand og kvinde. Sara og hendes uregerlige soldat, som først falder til ro, da et tog kapper benene af ham. Edla, der bliver gravid med en ukendt mand. Tora, der gifter sig over sin stand. Det gamle bondesamfund er under radikal forandring; udfordret af de nye togforbindelser, driftig industrialisering, klassespaltninger og nye socialistiske ideer.