Søgeresultater: 10

"To dræbte i samme stille sidegade, endda fra samme toværelsers lejlighed, det er selv i vore dage ikke hverdagskost…"

Sådan begynder Hans Lyngby Jepsens roman. Sidegaden ligger i Københavns indre by, og vore dage er nogle hede sommermåneder i 1994.

Kriminalpolitiets udsendte repræsentanter går den lille ejendoms beboere på klingen, og huset i København åbenbarer sine skæbner – de blakkede og de tilsyneladende retlinede – med deres noget modvillige fællesskab.

Med glimt i øjet og stor overbærenhed over for folks individualitet er "Sin lykkes smed" både en kriminalintrige og en sædeskildring. Typisk dansk og menneskeligt overraskende.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen, for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. Hans Lyngby Jepsen har bestridt indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Efter 1988 har han boet i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Sonja kan ikke skifte gear. Det er faktisk tvivlsomt, om hun overhovedet er sådan en, der kan lære at køre bil.Hun er ældre end de andre på køreskolen, og hendes kørelærer Jytte har så meget på hjerte, at hun ikke har tid til at lære Sonja om gearskifte. Hun ordner det bare for hende. På sjette måned.

Sonja bor alene i København, oversætter svenske krimier og går til massage hos Ellen, som tydeligt kan mærke problemerne hobe sig op i hendes bindevæv. Hjemme i Jylland går Sonjas søster rundt og vil ikke tage telefonen, men Sonja er en fighter. Det har hun altid fået at vide, og en dag får hun endelig samlet mod til sig og beder om at skifte kørelærer. Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?

Det er en velskrevet og charmerende bog, som med stor indlevelse væver en sanselig fortælling om historien og livet bag de facts, der er om gobelinernes tilblivelse, men som det sagtens kunne være foregået. Dansk BiblioteksCenter En dejlig, dramatisk og troværdig historie. * * * * * Alt for Damerne Efter endt læsning gløder både roman og billedtapeter med magisk og usentimental livskundskab. * * * * * BT Chevalier ... beviser i Jomfruen med enhjørningen, at hun er god til at underholde sin læser. * * * * IN Hvis man har læst Pige med perleørering og var imponeret, så læs endelig Jomfruen med enhjørningen. * * * * Bogrummet.dk Denne fuldstændige sammensmeltning af pædagogik og kunst er sjælden. Jyllands-Posten

Moderne litteratur. Sherwood Anderson beskrev selv "Winesburg, Ohio" som „halvt selvstændige fortællinger, halvt roman". I dag er den kendt som et af de mest banebrydende værker i moderne amerikansk litteratur, og den har haft en enorm indflydelse på den amerikanske novelle.
Bogen udspiller sig i den førindustrielle amerikanske lille by Winesburg, og omkring den centrale hovedperson, Winesburgs eneste journalist, den unge George Willard. I mangel af bedre betror byens indbyggere sig til den unge mand om deres følelsesmæssige isolation og manglende evne til at kommunikere med andre. "Winesburg, Ohio" består af disse menneskers fortællinger, men samtidig er bogen også en dannelsesroman; det er fortællingen om George Willard, fra han er en kejtet og forvirret dreng, til han som ung mand må forlade lillebyen og begive sig ud i verden og forsøge sig som skribent i den store by.
Bogen er skrevet i et enkelt, realistisk sprog og indvarsler The Lost Generations stil. Den kan sammenlignes med bøger som Ernest Hemingways "I vor tid" fra 1925, William Faulkners "Go Down Moses" fra 1942 og flere af John Steinbeck værker.

„FORLØBEREN FOR ALT, HVAD VI FORSTÅR VED MODERNE AMERIKANSK LITTERATUR."
–TOM KRISTENSEN

SHERWOOD ANDERSON blev født i 1876 i Camden, Ohio. Han voksede op i en fattig arbejderfamilie og gik ud af skolen som 14-årig. Herefter ernærede han sig ved forskellige løse jobs, men vendte i 1900 tilbage til skolen og f k arbejde som tekstforfatter i Chicago. Her giftede han sig med en velhavende kvinde, stiftede familie og indledte en karriere som fabriksejer.
I november 1912 oplevede han et mentalt sammenbrud, som skulle ændre hans liv. Han forsvandt sporløst og var væk i 4 dage, før man fandt ham i en kornmark. Da han kom sig, forlod han sin familie for at leve som forfatter. Han udgav sin første roman i 1916 og blev hurtigt en respekteret forfatter.
Anderson rejste sidenhen meget i Europa, hvor han i Paris var en del af kredsen omkring Gertrude Stein. Da han vendte hjem til USA, bosatte han sig i New Orleans og delte lejlighed med William Faulkner. I 1927 flyttede han til Mario i Virginia, hvor han købte og drev byens to aviser: den demokratiske og den republikanske.
Han fortsatte med at udgive noveller og romaner, blandt andet Death In The Woods And Other Stories fra 1933. På en rejse i Sydamerika slugte han en brækket tandstikker, som sad i en martini-oliven. Få dage efter døde han af bughindebetændelse. Det var i 1941.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa.

John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem.

John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten.

”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.”
- May Schack, Politiken

I 1904 kommer en ung friskolelærerinde til Thyregod, hvor hun hurtigt gifter sig med distriktslægen, dr. Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab dør lægen, og fru Bagge skal i gang med et nyt selvstændigt liv. Romanen er hendes dagbog fra en tid med mange omvæltninger.

Momolydbog skuespiller Nis Bank-Mikkelsen læser denne indtagende novellesamling, som foregår i et nordsjællandsk univers med Farum som midtpunkt.Historien foregår i en vinter,som ingen ende vil tage.Skovhuggeren fra Ganløse går tur i skoven med sin kæreste.Her møder de en enhjørning,som braser frem gennem skoven med stort bulder,mensom lægger sig til hvile med hovedet i skovhuggerens kærestes skød.Enhjørningen beder jomfruen skrue hornet af:det gør hun,og ud af hullet i enhjørningens pande strømmer foråret:blå himmel,den varme sol,de gennemsigtige skyer,det nye grønne løv.Blottet for rationalisme skildrer Jæger en tidsløs eventyrverden,hvor trolde og hekse og digtere færdes side om side med virkelighedtro personer bl.a.skovhuggeren fra Ganløse,postbæreren fra Farum og snedkeren fra Bastrup.

100 dage er en roman om pragt og privilegier, svigt og misbrug på første klasse. Om enevældige konger i og uden for kongehuset. Og om de skeletter, der gemmer sig i de store walk-in-closets i villaerne med udsigt til Øresund.

Romanen foregår i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven: Klampenborg, Ordrup og Hellerup. Her lever beboerne bag hvidpudsede facader og tunge smedejernslåger, men under al pragten hersker uregerlige tilstande, hvor den stærkeste part klarer sig på den svages bekostning. Her skilter man ikke med sine problemer, men ensomhed, svigt, social deroute og forskellige former for misbrug kan være svære at holde skjult.
Vi følger tre familier, der på hver deres måder kæmper med deres forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærligheden, familien og fællesskabet, men hvordan lykkes man, hvad er det rigtige, og hvad er bare billeder, man holder op for sig selv og hinanden?

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com

Jeg hedder Emanuel Kent. Jeg har én ven, Tore, og jeg har aldrig kysset nogen. Jeg vil gerne være jeres åndelige vejleder. Hvorfor? Se sådan her på det: Hvis jeg laver fejlene, så slipper I. Eller endnu bedre: Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte.

Spænd selen, her kommer mit første råd: Sænk forventningerne! Jeg garanterer, at du ikke bliver skuffet. Det er egentlig ganske logisk. Hvis ting og sager bliver, som du forventede, så er alt godt. Du fik ret. Går det endnu bedre, fantastisk! Har du allerede sygt lave forventninger? Så hold fast ved dem.

Du kan roligt have sygt høje forventninger til Kunsten at have sygt lave forventninger!

ANMELDERNE SKREV
"Kunsten at have sygt lave forventninger er et vildt underholdende portræt af en begavet ung mand, der tænker utroligt meget over tingene, men alligevel ofte opfører sig ret dumt. Pinligt ligefrem (...) Man behøver ikke engang at være teenager for at finde Emanuel Kents velformulerede lommefilosofi og socialt invaliderende opførsel stærkt underholdende. Hav sygt høje forventninger til Kunsten at have sygt lave forventninger."
- Information

"Humoren er allesteds nærværende og gør bogen til en frydefuld fornøjelse. Det er næsten tragikomisk at følge Emanuel og hans kamp for at passe ind. Kikset, klodset og krampagtigt forsøger han til stadighed at gøre det rigtigt, men ender altid med at jokke i spinaten."
- Sjovforbørn.dk