Vi er i det centrale Paris. I en ejendom med luksuslejligheder beboet af rige familier. Renée portnerske gennem 27 år er vidne til deres overdådige men indholdsløse liv. Udadtil svarer hun godt til den gængse forestilling om en fransk concierge: gammel fed krakilsk og klistret til tv-skærmen fra morgen til aften. Men hvad hendes arbejdsgivere ikke aner er Renée en kultiveret autodidakt levende optaget af kunst filosofi musik og japansk kultur. Med humor og skarphed fortæller hun om ejendommens lejere som nærmest ikke har bemærket at hun eksisterer. Så er der Paloma en usædvanlig tolvårig. Hun er datter af en af de velstående familier et begavet og klarsynet barn som har besluttet at gøre ende på sit liv den sekstende juni hendes trettenårs fødselsdag. Indtil da vil hun blive ved med at opføre sig som alle forventer af en teenager: dyrke sine aldersbetingede interesser passe sin skolegang og være en lydig men genstridig datter. Romanens kapitler veksler mellem de to hovedpersoners fortællerstemmer. Paloma deler sine tanker og dagbog om verdens tildragelser med læseren. Mens Renée fremfører sine observationer med en veloplagt kombination af humor menneskeforstand skarphed og social satire. De lever begge i det skjulte. Først da en velhavende japansk mand flytter ind i ejendommen opdager de hinanden og deres beslægtede
