Søgeresultater: 109

På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.

Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.

Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?

Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft

Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden. Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd. ”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.” Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn. Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet. Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til. Om forfatteren Liselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn.  Monique flygter en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.

I "Violinmageren" fortæller Edvard Hoem historien om sin tiptipoldefar, der deltog i Slaget på Reden. Romanen er en historisk-dramatisk og stærk eksistentiel fortælling om Lars, der befandt sig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.
Lars drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han er vokset op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.
Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.
Senere bliver han taget til fange og tilbringer fem år på "Brave" i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.
Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården.

Edvard Hoem er født i 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Han har fire gange været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og han har skrevet bøger indenfor de fleste genrer – lyrik, en biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans slægt, hvor "Høstkarl i himlen" er første bind, er blevet modtaget med begejstring både af anmelderne og af læserne. Serien har han på en måde forlænget bagud med "Jordemoder på jorden" og "Violinmageren". Edvard Hoem modtog i 2020 Brage-prisen, den største litterære udmærkelse i Norge.

Elizabeth betror sin dagbog alt, både frustrationer og glæder. Igennem et år følger vi den unge frue, som har sat sig for at lave den forsømte have på sit preussiske gods om til et paradis på jord. Med masser af gåpåmod, og absolut ingen erfaring, kaster hun sig ud i arbejdet. Men med mand, børn, uforstående tjenestefolk – herunder en vanvittig gartner, en uduelig kohyrde og en obsternasig guvernante – samt ikke at forglemme gæster, der nægter at tage hjem igen, er det ikke nogen let opgave. Elizabeth von Arnims debutroman veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire. Dels en charmerende kærlighedserklæring til havearbejdet med alle dets overraskelser, dels et selvportræt af en kvinde, som ikke rigtig kan finde sig til rette, hverken som preussisk herregårdsfrue, veninde eller mor – og da slet ikke som hustru til Den harmfulde Mand. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skriver om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Elizabeths originale, feministiske stemme – bestående af lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed – viser os tingene, som de er. ​ Elizabeth og den tyske have udkom i 1898 og foreligger nu for første gang på dansk.

Kirstine og William rejser i 1930’erne i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet, men får også uforglemmelige oplevelser af medmenneskelig varme. I tilbageblik får man indblik i deres stormende forelskelse, svigt og tilgivelse. Da familien vender tilbage til Danmark, bliver tilværelsen en kamp for at beholde børnene – som forøges med endnu fire – få mad på bordet og penge til de mange regninger.William Waagner var en dansk forfatter, som opnåede en vis anerkendelse for sine ekspressive digte. Men fængselsstraffe og alkoholisme førte til, at han blev dømt ude af de litterære kredse og af litteraturhistorien. Romanen har Kirstine Waagner som jeg-fortæller. Hun fortæller om sit turbulente liv med William, som hun bliver ved med at elske, om end hun også viser temperament, når han drikker og søger andre kvinder. Helt galt må det gå, da han banker den ældste søn og får en diagnose som psykopat.Romanen bygger på digte, essays, reportager og rejsebeskrivelser – og ikke mindst på breve mellem Kirstine og William, som de skrev, når han sad fængslet, når de boede hver for sig, og når hun rejste for at samle subskribenter til hans udgivelser.

Olaug Nilssens roman TUNG TIDS TALE er fortællingen om den treårige dreng Daniel, der går fra at være et velfungerende barn til at miste sit sprog, forandre personlighed, blive voldsom mod børn, søskende, forældre og får en autismediagnose. TUNG TIDS TALE er en barsk roman om at være forælder til et barn med autisme, om kærligheden og kampen for, at barnet skal blive set for den, han virkelig er. Om skam og magtesløshed, sorg og sygdom, men også om at finde smukke øjeblikke i livet og værdsætte dem. ”I lang tid vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, når du slog og bed mig. Du slog mig. Jeg sagde nej og lagde din hånd roligt tilbage. Du slog mig. Jeg sagde nej og lagde din hånd roligt tilbage. Du slog mig. Jeg sagde nej og lagde din hånd roligt tilbage. Du slog mig, jeg brølede. Du bed mig, jeg bankede i væggen.”

"Moderskab" er en slags dagbog, skrevet af en forfatter der er fundamentalt i tvivl om den form hendes voksne liv skal have. Og som i stedet for at gøre hvad hendes krop, veninderne og kulturen tilskynder hende til – altså få et barn – sætter sig for at undersøge moderskabet fra alle tænkelige vinkler, for med åbne øjne at kunne træffe den beslutning, der er rigtig for hende. "Moderskab" handler om identitet, parforhold, kærlighed, mødre, om konflikten og lighederne mellem at føde børn og skabe kunst. Men det er også en bog om livsvalg og om tiden – hvordan den går, og hvad der sker mens vi venter. En dristig, overrumplende, åbenhjertig bog som både litterært og eksistentielt går nye veje.