Søgeresultater: 12

Hvis det første rige var Faderens tid, og det andet rige var Sønnens, vil det tredje rige blive Helligåndens tid, skrev teologen Joachim a Fiore i 1100-tallet. Hverken han eller nogen anden vidste, hvad det ville indebære, andet end at menneskenes vilkår ville blive ændret radikalt.
"Det tredje rige" er tredje bog i Knausgårds nye, store romanserie, der også tæller "Morgenstjernen" og "Ulvene fra evighedens skov". I "Det tredje rige" er vi tilbage i Norge i dagene omkring, at en mystisk, ny stjerne viser sig på himlen og bringer uforklarlige hændelser med sig. Under dens lys forsøger menneskene at leve livet som før, alt imens verdens naturlige orden smuldrer under påvirkning af mørke kræfter. Karl Ove Knausgård (f. 1968) er en af Skandinaviens største nulevende forfattere. Han debuterede i 1998 med romanen "Ude af verden" og fik sit internationale gennembrud med seksbindsværket "Min kamp" (2009-2011). Hans bøger er udgivet på 36 sprog, og han er blevet tildelt en række store litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brageprisen, Gyldendalprisen, Die Welts litteraturpris, Wall Street Journal’s Innovator Award for Literature, Sunday Times Award for Literary Excellence, Den Østrigske Statspris for Europæisk Litteratur, Svenska Akademiens nordiske pris samt H.C. Andersen Litteraturprisen.

Vi er i 1624, i Aalborg. Boghandlerens søn, Daniel, leder efter sin far, der er faldet i unåde, fordi han har solgt ”ulovlige” bøger og er forsvundet.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham. Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og litterær oversætter. I 2016 udkom romanen "Haabet" om slavetiden i Dansk Vestindien og blev nomineret til Politikens Litteraturpris og DR Romanprisen. "Peters kærlighed", en roman om Peter von Scholten, udkom i 2017, og i 2018 fulgte "Faith" der er sidste bind i Mich Vraas roste og prisnominerede romantrilogi om Dansk Vestindien. Nogle af tidens største engelske og amerikanske forfattere er kommet på dansk i Vraas oversættelse, blandt andre Ernest Hemingway, John Williams, Anthony Doerr, Jonathan Franzen og Don DeLillo. Mich Vraa modtog i 2014 Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

En roman om hvordan man lærer at leve, når begge ens forældre har valgt livet fra, og man pludselig står alene. Henriette Houths smukke lyse prosa tager livtag med et tabuiseret og følsomt emne.

Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise.

Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut.
Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve.

En skøn og hjertevarm feel good-fortælling om, hvordan kærligheden kan slå rod, når man mindst venter det. Lollo driver den populære neglesalon i Huskvarna og er for nylig blevet single. Som et tiltrængt afbræk i sit travle liv besøger hun en dag motormessen i Jönköping. Udstillingen er som skabt til den nostalgiske Lollo, der forelsker sig i den ene veteranbil efter den anden, mænger sig med de skæggede mænd og har hjertet i halsen til de vovede stuntshows. På messen møder hun sin tidligere nabo, Lars, og midt imellem luksusbiler og ivrige sælgere slår kærligheden gnister. Men kan kærligheden få fat, og kan de to give sig hen til hinanden? Eller er forhindringerne for svære? Og hvad er det egentlig med den vidunderlige Cadillac med lyserøde hajfinner, som Lollo så på messen? Den synes at forfølge hende, både på gaden og i hendes hoved. Lollo opdager en gammel hemmelighed, der fører hende tilbage til midten af 1800-tallet – og en hårdtarbejdende kvinde som hende selv ved navn Lydia. Lyserød lak og gyldne løfter er fjerde selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Gemt væk fra storbyens stressende, støjende, stinkende liv ligger Catoniavej, der med sine syrener, blodbøge og blomstrende kirsebærtræer tilbyder ro og sjælefred. Aftensolens gyldenrøde lys danner umulige farver gennem ligusterhækkene, der må hypnotisere enhver, der beskuer dem. Ja, det burde være en lise for sjælen. Men der er noget rivende galt på Catoniavej. Det må Jensen, der ellers leveret stille og ganske ufarligt liv, erfare, da han helt uvant for en mand som ham, begynder at udforske vejen. For det er ikke risikofrit at være hverken nysgerrig eller en smule modig. Den beroligende og æteriske atmosfære, der indhyller Catoniavej dækker over en familietragedie, der fastfrosset i tiden flimrer som varmen over asfalten. CATONIAVEJ er en finurlig roman om at bryde ud af de rutiner, som har taget livet som gidsel. En historie om at genopdage de vigtige ting, der former det flygtige sted, hvor nuet med en let berøring smelter sammen med evigheden

Kirstine og William rejser i 1930’erne i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet, men får også uforglemmelige oplevelser af medmenneskelig varme.

I romanen VIND, der er en selvstændig fortsættelse af SAND, følger vi papirhandler Stig Tønnesen, som efter en årrække i udlandet har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning. I VIND er det Stig selv, der fortæller den fortsatte historie. Dermed opfylder han endelig sin gamle drøm om at skrive noget på papiret. Papirhandleren bliver forfatter. Det bliver en fortælling om en forvandling som menneske sammen med dem, der virkelig får betydning for hans videre liv. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

BERLIN, BOWIE OG BENN Q. HOLM - EN KÆRLIGHEDSHISTORIE Berlin 1976. Ben ankommer for at læse et år på universitetet. Der er optøjer, terrorisme, men også en sær søvngængeragtig atmosfære i den opdelte by, som en lomme i tiden. Og så er David Bowie flyttet dertil. Det bliver 12 måneder, der vender op og ned på alt i Bens liv. Ikke mindst da han møder sit livs kærlighed, Sabine, i Murens skygge.

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.